Må man brokke sig over sin graviditet?

Man kan altid støde nogen.. Jeg negligere jo også dem det sidder med en kræft diagnose når jeg brokker mig over midlertidigt inkontinens og bækkenløsning. Og ja fra brok og til ikke at være taknemmelig. Der er dælme langt

ette1987 skriver:

Skrev et blog indlæg i går om de ting der er nederen ved at være gravid. Skrev indlægget med et glimt i øjet og for at være ærlig. Der er så en bekendt der skriver jeg skal flette næbbet fordi de er i behandling og det er hårdt. Jeg synes det er uretfærdigt for dem der ikke selv kan få børn, og kan godt se det trælse i en der bliver let gravid brokker sig. Meeen... Nu står jeg nu engang i det, og må vel ytre mig herovre fra? Hvad siger i? Er det okay at brokke sig eller skal man tie stille og være taknemmelig? Er skam både taknemmelig og velsignet, men åbenbart har ironien ikke været til at læse.

lineog4 skriver:

Skal ikke kunne udtale mig for alle, men jeg er endnu ikke noget til jeg kan brokke mig over "små" ting med hensyn til børn - er da heldigvis nået der til i andre facetter af livet ellers ville det da være udholdeligt at rende rundt uden småbrok  Men nej brok over graviditet har jeg ikke kunne siden vi mistede, og heller ikke over manglende søvn osv - husker stadig med fryd hvordan jeg kunne med min store datter og nøj hvor gad jeg godt kunne igen.... Så nej alle når ikke til de kan brokke sig....

ette1987 skriver:

Man kan altid støde nogen.. Jeg negligere jo også dem det sidder med en kræft diagnose når jeg brokker mig over midlertidigt inkontinens og bækkenløsning. Og ja fra brok og til ikke at være taknemmelig. Der er dælme langt

Mor til Majbørn skriver:

jeg læste i øvrigt lige din blog - og kan slet ikk se at du rent faktisk 'brokker' dig - tværtimod synes jeg egentlig du beskriver det lidt humoristisk... Og ham gutten er da helt ved siden af i sin kommentar....