Kom min datter som 18, boede hjemme hos mig med sin kæreste og sagde nu var hun gravid og der var ingen tegn i sol og måne om de kunne flytte inden for den nærmeste fremtid, så må jeg erkende jeg ikke ville juble.
grunden er ikke jeg synes hun er for ung (det ville jeg også synes men det er jo hendes valg), grunden er heller ikke at det er hårdt med en baby i huset (jeg ville elske en baby), grunden er snarere at jeg ville være bange for det forhold jeg skulle have som mormor til en nybagt familie der boede i mit hjem. Kunne jeg give det rum der skulle til for ikke at være en meget irriterende mormor - både en nybagt mor og far er sårbare og der var jeg lalleglad mormor agtig. Kunne jeg fastholde at "kun" være mormor. Hvordan ville svigersøn have det med mig som en irriterende faktor. Kunne jeg lade være med at blande mig. Og en ting er den lille nyfødte, hvad når den lille nyfødte var blevet en tumling og tumlede rundt og havde brug for nej en gang imellem, eller når man skal starte med mad og jeg kom til at give noget forkert for det gjorde man da den gang og og og og.... Står min datter uden tag over hovedet er hun altid velkommen, men jeg ville helst hun startede sin familie i sit eget hjem, eller i hvert fald hvor der var indrettet så de havde deres eget hjem i mit hjem, dvs. Eget køkken, egen indgang osv. Og det simpelthen fordi jeg ville frygte for vores gode forhold.
Jeg tænker du må sætte dig ned og tænke igennem, hvor længe kan du bo hos svigerforældrene? Jeg ved jo ikke hvordan de praktiske forhold er, men er det okay jeres barn når at blive 2 år fx? Hvordan vil du have det med at være nybagt far hjemme hos svigerforældre og så videre. Og når du kender de svar må du tage en snak med din kæreste. For det er måske okay at være kræsen (og så specifikke krav er jo at være kræsen) når man har andre muligheder, men måske det lille mirakel er skubbet til at være knapt så kræsen. At man starter i en lejlighed som ikke opfylder ens drømme er jo bare en start ikke en slutning, fordi man flytte til ? Betyder det jo ikke man kkke på sigt man komme til Tårnby - tror de fleste af os er startet ud i det små og i måske områder vi ikke havde som første prioritet.
Er det uansvarligt, nej men det er uansvarligt ikke at tænke det igennem, tænke igennem hvad betyder det at få et barn mens vi bor det, er det okay, kan vi klare det? Jeg kender ikke forholdene i bor under, og jeg kender ikke jeres forhold, men det gør du og du må tænke det igennem og tænke, hvad kan du stå model til og så må det være både dig og kæresten der klipper en hæl og en tå, nu hvor situationen tog en anden drejning end forventet.
Anmeld
