Ung mand mangler råd

Anonym skriver:

Hej, jeg er ny her på baby.dk, men vidste ikke lige hvor jeg ellers skulle søge hen.
Min skønne kæreste og jeg har været sammen i 4 dejlige år.
Jeg er 20 år gammel og hun 19. Vi er altid blevet betragtet som et meget modent og ansvarsfuldt par, med massere af kærlighed i forholdet. Vi er begge på elevløn, det vil sige vi til sammen ca har 14.000 udbetalt.
Vi bor hos hendes forældre og har gjort det i 3 år. Vi står selvfølgelig skrevet op til lejlighed og har gjort det i 2 års tid, men har ikke haft held med det endnu.
Min kæreste er meget allergisk over for P-piller, P-stav og hvad der nu findes, og har derfor altid benyttes os af kondom.
Igår kom hun og fortalte mig at hendes mens var forsinket i 3 dage, og at den ellers altid plejer at være der til tiden. Vi tog sammen en graviditetstest og den var positiv. Jeg var ovenud lykkelig, og hun var også meget overvældende glad.
Problemet er vi er unge, og bor hos hendes forældre. Vi ønsker kun at beholde dette barn og dette meget store ansvar, men hvad skal vi stille op. Det vil knuse mit hjerte, hvis hun skal op og have fjernet dette barn, og jeg ved hun vil blive meget ulykkelig. Hvad skal vi gøre? Det jo meget uansvarligt at få et barn som hjemmeboende, men vi vil virkelig ikke ha fjernet det lille liv.
Er der nogle som kan give os et godt råd, vi har brug for det.

jeg er gravid med min kæreste, vi er også unge.

Lige pt. bor vi nede hos ham, og har gjort det cirka halvandet år.

vi leder med lys og lygte efter vores egen lejlighed, men uden held endnu... 

jeg er 33+5 i dag, og der har aldrig været sat spørgsmålstegn ved, om vi skulle beholde vores barn. 

Hverken fra vores læge, kommune eller jordemoder.

så det kan sagtens lade sig gøre at få et barn selvom man er ung og stadig bor hjemme 

held og lykke med det hele 

 

Kamulla skriver:

bolig afdelinger på amager

Tjek linket.. jeg er selv opvokset i vægterparken, og mange af dem der boede der dengang vi var små har selv lejligheder/rækkehuse der nu... der står at der er 12 års ventetid, men kender mange der har fået tilbudt fra 1år og opefter.. det er værd at prøve... min familie bor på amager og jeg er selv bosat i høje taastrup.. ala vægterparken som jeg anbefaler.. jeg ser altså min familie, så langt væk er det ikke men tårnby er billigere end KBH S mm. 

Årh tak! Den var god! Det skulle nemlig aller helst være i Kastrup-Tårnby

Anonym skriver:

Hej, jeg er ny her på baby.dk, men vidste ikke lige hvor jeg ellers skulle søge hen.
Min skønne kæreste og jeg har været sammen i 4 dejlige år.
Jeg er 20 år gammel og hun 19. Vi er altid blevet betragtet som et meget modent og ansvarsfuldt par, med massere af kærlighed i forholdet. Vi er begge på elevløn, det vil sige vi til sammen ca har 14.000 udbetalt.
Vi bor hos hendes forældre og har gjort det i 3 år. Vi står selvfølgelig skrevet op til lejlighed og har gjort det i 2 års tid, men har ikke haft held med det endnu.
Min kæreste er meget allergisk over for P-piller, P-stav og hvad der nu findes, og har derfor altid benyttes os af kondom.
Igår kom hun og fortalte mig at hendes mens var forsinket i 3 dage, og at den ellers altid plejer at være der til tiden. Vi tog sammen en graviditetstest og den var positiv. Jeg var ovenud lykkelig, og hun var også meget overvældende glad.
Problemet er vi er unge, og bor hos hendes forældre. Vi ønsker kun at beholde dette barn og dette meget store ansvar, men hvad skal vi stille op. Det vil knuse mit hjerte, hvis hun skal op og have fjernet dette barn, og jeg ved hun vil blive meget ulykkelig. Hvad skal vi gøre? Det jo meget uansvarligt at få et barn som hjemmeboende, men vi vil virkelig ikke ha fjernet det lille liv.
Er der nogle som kan give os et godt råd, vi har brug for det.

Nu er der mange der har givet dig råd omkring boligsituationen, så jeg vil prøve at komme lidt ind på det andet emne, nemlig at få et barn som ung og studerende.

Et barn er lig med ekstra udgifter, ingen tvivl om det, men et barn behøves ikke være så dyrt.

Jeg synes at i nu, når i er hjemmeboende, skal begynde at sætte penge til side til det, der skal købes inden barnet kommer. Det er barnevogn, seng, tøj, pusleting osv, og i kan sagtens købe tingene brugt, eller måske i kender nogen hvor i kan arve tøj f.eks?

Vi har en 2 årig, og hun skal selvfølgelig have tøj, bleer, legetøj osv, og det løber op, men ved at prioritere pengene lidt anderledes og ved at lave et rådighedsbudget hver måned, har i bedre kontrol over div. udgifter.

Vi er begge studerende, og har derfor ikke så mange penge, men der er flere former for støtte man kan få, når man har et barn og har lav indtægt. F.eks kan i få friplads i vuggestue/dagpleje, i kan få højere boligstøtte når nu engang i flytter og hver tredje måned får i børnepenge, der de første 2 år er omtrent 4000 kroner. Børnepengene kan i så vælge at bruge på de nødvendige ting til barnet, tøj, sko osv.

Jeg synes absolut ikke at en lav indtægt betyder at man ikke kan få børn. Jeg kender studerende, der har 2, 3, 4 børn, og hvis de kan få det til at løbe rundt med lejlighed, bil osv, så skal i nok også klare jer

Det er noget af en omvæltning at finde ud af, at man skal være forældre, når det ikke er planlagt, og jeg tror at det nok ikke helt er sunket ind hos jer endnu. I har en masse tanker, men et barn er en så fantastisk berigende gave, at når i om nogle måneder står med barnet i hænderne, vil det være det værd

Du virker til at være meget moden, og jeg synes det er flot at du tager ansvar i skal nok klare det

Held og lykke med det hele, og et stort kram

Når man venter børn kan man have første ret i nogle boligselskaber. I skal ringe rundt og eventuelt besøg ejendoms kontoret og fortælle hvordan I har det. 

Ellers kan I måske få hjælp af kommunen, syns at Danmarks kommun er såååååå dårligt seriøst! Sveriges kommun er da bedst.

I skal ikke få barnet fjernet pga i ikke har eget bolig, hvis I er meget glade for at blive forældre. Det skal nok komme et tidspunkt hvor alt bliver næsten perfekt. Man skal kæmpe og ikke gi op! 

Og Stort Tillykke Till Jer 

Modenhed, være personligt klar og at kunne varetage den opgave der venter, vil i mine øjne altid være vigtigere end materielle ting! Barnet lyder ikke til at skulle vokse op under dårlige forhold bare fordi i endnu ikke har egen bolig, det var noget andet hvis du skrev at i boede på gaden.. Tingene kommer ikke altid i den rækkefølge man foretrækker men bør heller ikke nødvendigvis ændre på ens valg.

Mange ting er blevet sagt, så vil ikke gentage, men kan tilføje lidt.. Når du skriver "elevløn", lyder det umiddelbart til at i færdiguddannede indenfor et par år? Forskellen er også om i er underlagt en indtægt der hedder 14.000kr. som fast udgangspunkt, men lyder til at det er midlertidigt imens i uddanner jer. Dertil også sagt, at det sagtens kan lade sig gøre at opfostre børn på få penge, som en anden har uddybet nærmere. Så dér ville jeg ikke lægge mine skrubler og samme bør svigerforældre m.v. heller ikke. Det skal i nok finde ud af. Mht. svigerforældrene, kan jeg sagtens følge dig i at du ikke er ligeglad med deres reaktion, men en god dialog og fortæl jeres tanker bagved jeres beslutning, og så skal det sikkert nok gå. Bare husk på, at det er  jeres beslutning. 

Pøj pøj med det hele! 

Så længe det er ok med forældrene at bo der med jeres nyfødte er der da intet galt i det. Så længe jeres barn har en tryg stabil hverdag med glade forældre så skal i da bare nyde det og være lykkelige. I skal jo nok selv få en lejlighed hvor I derefter kan starte op. Held og lykke med det hele 

Jeg ville nu foretrække at flytte ud inden barnet kommer. jeg ville have brug for at stå på egne ben som nybagt forældre, da man tit havner i børnerollen når man er sammen med sine forældre, ligegyldigt alder snak med din kæreste om at finde noget længere væk fra familien som i har råd til. I er jo ikk tvunget til at bo der hele livet i kan jo bare fortsætte med at være skrevet op til diverse boliger på amager.

Anonym skriver:

Hej, jeg er ny her på baby.dk, men vidste ikke lige hvor jeg ellers skulle søge hen.
Min skønne kæreste og jeg har været sammen i 4 dejlige år.
Jeg er 20 år gammel og hun 19. Vi er altid blevet betragtet som et meget modent og ansvarsfuldt par, med massere af kærlighed i forholdet. Vi er begge på elevløn, det vil sige vi til sammen ca har 14.000 udbetalt.
Vi bor hos hendes forældre og har gjort det i 3 år. Vi står selvfølgelig skrevet op til lejlighed og har gjort det i 2 års tid, men har ikke haft held med det endnu.
Min kæreste er meget allergisk over for P-piller, P-stav og hvad der nu findes, og har derfor altid benyttes os af kondom.
Igår kom hun og fortalte mig at hendes mens var forsinket i 3 dage, og at den ellers altid plejer at være der til tiden. Vi tog sammen en graviditetstest og den var positiv. Jeg var ovenud lykkelig, og hun var også meget overvældende glad.
Problemet er vi er unge, og bor hos hendes forældre. Vi ønsker kun at beholde dette barn og dette meget store ansvar, men hvad skal vi stille op. Det vil knuse mit hjerte, hvis hun skal op og have fjernet dette barn, og jeg ved hun vil blive meget ulykkelig. Hvad skal vi gøre? Det jo meget uansvarligt at få et barn som hjemmeboende, men vi vil virkelig ikke ha fjernet det lille liv.
Er der nogle som kan give os et godt råd, vi har brug for det.

Personligt synes jeg slet ikke det er uansvarligt at få barn når man bor hjemme, men I er nødt til at høre hendes forældre om det er ok. Det er trods alt deres hjem og det er ikke sikkert de synes det er fedt at skulle have et spædbarn i huset igen.

Mht lejlighed så er det jo noget nær umuligt at finde en billig lejelejlighed, hvad med at bruge jeres netværk i form af facebook osv? Det er oftest sådan man finder en lejlighed hurtigst.

Jeg synes nu ikke det faktum at I er hjemmeboende gør at det ville være uansvarligt. Sålænge det er Jer der tager sig af barnet så er det jo ligegyldigt, men jeg tror det kan blive svært at bo så mange sammen når man lige er blevet forældre. Man skal lige finde sig i de nye roller. Det kan være hårdt for forholdet at være forældre.
Jeg tænker at I skal have talt med din kærestes forældre om nogle grundregler inden baby kommer og så måske se om der skal justeres i dem når baby er kommet.
Men I har 9 måneder til at finde et nyt hjem. Og det første stykke tid har barnet kun brug for så meget andet end at spise og sove
Men søger I bredt? Hvad er jeres kriterier?

Og tilykke med det

Kravene er egentlig ikke så store, min kæreste vil bare ikke for langt væk fra familien. Pengene er der jo ikke ret mange af, og det er rigtig svært at finde en lejlighed med pladsen, til lidt mindre penge her i København. Vi er skrevet op, stort set alle gratis bolig hjemmesider der nu af, og sviger familien har bare været så fantastisk gavmilde, at lade mig bo i deres hjem.. Mine forældre vil blive rigtig glade for nyheden, men jeg ved slet ikke hvordan svigerforældrene vil takle det.. Jeg frygter at alle tænker, at vi er meget uansvarlige, hvis vi beholder dette barn

I bliver nødt til at være mere aktive end bare at skrive jer op på nogle gratis sider hvis I vil have bolig i København.

Kig på dba.dk efter 2 års fremlejer. Betal penge for at komme på de bedste boligportaler. Hæng opslag op i alle supermarkeder og butikker I kan komme til. Ring rundt til alle lejeboligselskaberne - eller trop op på deres kontor. 

M.h.t. om det er uansvarligt at få børn når man bor hjemme, så tænker jeg først og fremmest på bedsteforældrene der lægger hjem til et lille, nyfødt spædbarn. Aldrig i livet om jeg ville holdes vågen søvnløse nætter og have mine aftener ødelagt af babygråd og uundgåeligt blive pålagt at blive babysitter ind imellem fordi jeg jo bare var der - som bedstemor. Når mine børn er voksne, vil jeg hjertens gerne være bedstemor, men jeg har ikke lyst til at være reservemor og det vil man uværgerligt blive hvis barn og barnebarn bor hjemme. Så jeg synes at det er alfa og omega at I tager hensyn til din kærestes forældre. For selvfølgelig vil de ikke tvinge deres datter til at få en abort, og hvis de er gode forældre vil de selvfølgelig heller ikke smide jer ud. Men I pålægger dem en kolossal byrde ved at bringe et spædbarn ind i deres hjem på fuldtid, og det synes jeg ikke at I kan tillade jer medmindre de synes det er helt fint.