19 år og skruk?

Hej.
Ja som overskriften siger, er jeg 19 år og super skruk..
Så skruk at det gør ondt i maven, og jeg har lyst til at tude hele tiden.
Jeg ved der er mange meninger og holdninger om mødre i så ung en alder, men der er bare noget der skriger inde i mig, efter at være ung forældre, og det må gerne være meget snart! Hornene, dem har jeg løbet af mig, har egentlig aldrig rigtig haft dem..
Min kæreste på 21 og jeg har været sammen i 5 lykkelige år. Det eneste problem er, at vi bor hos mine forældre.. Vi har boet der sammen de sidste 3 år.. Vi har været aktivt lejlighedssøgende i 1 år, men intet er dukket op..
Jeg er elev og er færdig i februar 2015- jeg får 7000 udbetalt.
Min kæreste er i værnepligt og får ca 7500 udbetalt.
Jeg ved, at vi bliver verdens bedste forældre, og det er dét som vi føler er meningen med livet.
Vores forældre ved, at vi har planer om at få børn i en tidlig alder, men de regner selvfølgelig med at vi er flyttet hjemmefra, og jeg er færdig med elevtiden..
Jeg føler bare jeg når at blive virkelig deprimeret hvis jeg skal vente!!

Hilsen

Anonym skriver:

Hej.
Ja som overskriften siger, er jeg 19 år og super skruk..
Så skruk at det gør ondt i maven, og jeg har lyst til at tude hele tiden.
Jeg ved der er mange meninger og holdninger om mødre i så ung en alder, men der er bare noget der skriger inde i mig, efter at være ung forældre, og det må gerne være meget snart! Hornene, dem har jeg løbet af mig, har egentlig aldrig rigtig haft dem..
Min kæreste på 21 og jeg har været sammen i 5 lykkelige år. Det eneste problem er, at vi bor hos mine forældre.. Vi har boet der sammen de sidste 3 år.. Vi har været aktivt lejlighedssøgende i 1 år, men intet er dukket op..
Jeg er elev og er færdig i februar 2015- jeg får 7000 udbetalt.
Min kæreste er i værnepligt og får ca 7500 udbetalt.
Jeg ved, at vi bliver verdens bedste forældre, og det er dét som vi føler er meningen med livet.
Vores forældre ved, at vi har planer om at få børn i en tidlig alder, men de regner selvfølgelig med at vi er flyttet hjemmefra, og jeg er færdig med elevtiden..
Jeg føler bare jeg når at blive virkelig deprimeret hvis jeg skal vente!!

Hilsen

Og hvad skal vi så svare?

- at det helt ok at du bliver gravid nu?
Det er pokkers dyrt at have børn,, osv.
Men kun jer der hu valget om at sætte et liv til verden.

Forstår ikke helt hvad du ville med v dit indlæg.

Anonym skriver:

Hej.
Ja som overskriften siger, er jeg 19 år og super skruk..
Så skruk at det gør ondt i maven, og jeg har lyst til at tude hele tiden.
Jeg ved der er mange meninger og holdninger om mødre i så ung en alder, men der er bare noget der skriger inde i mig, efter at være ung forældre, og det må gerne være meget snart! Hornene, dem har jeg løbet af mig, har egentlig aldrig rigtig haft dem..
Min kæreste på 21 og jeg har været sammen i 5 lykkelige år. Det eneste problem er, at vi bor hos mine forældre.. Vi har boet der sammen de sidste 3 år.. Vi har været aktivt lejlighedssøgende i 1 år, men intet er dukket op..
Jeg er elev og er færdig i februar 2015- jeg får 7000 udbetalt.
Min kæreste er i værnepligt og får ca 7500 udbetalt.
Jeg ved, at vi bliver verdens bedste forældre, og det er dét som vi føler er meningen med livet.
Vores forældre ved, at vi har planer om at få børn i en tidlig alder, men de regner selvfølgelig med at vi er flyttet hjemmefra, og jeg er færdig med elevtiden..
Jeg føler bare jeg når at blive virkelig deprimeret hvis jeg skal vente!!

Hilsen

Hvad med økonomien? Boligsituationen? er din kæreste også klar på den? Det er altså min erfaring, at mange kvinder erklær i din alder - men mændene er altså ikke. Meget muligt de siger de er, men når så barnet er der, så render de i byen konstant og tager ikke ansvar. 

Det er p...... Hårdt at have børn - det er altså ikke for børn - VENT  ( det er kærligt ment) 

Anonym skriver:

Hej.
Ja som overskriften siger, er jeg 19 år og super skruk..
Så skruk at det gør ondt i maven, og jeg har lyst til at tude hele tiden.
Jeg ved der er mange meninger og holdninger om mødre i så ung en alder, men der er bare noget der skriger inde i mig, efter at være ung forældre, og det må gerne være meget snart! Hornene, dem har jeg løbet af mig, har egentlig aldrig rigtig haft dem..
Min kæreste på 21 og jeg har været sammen i 5 lykkelige år. Det eneste problem er, at vi bor hos mine forældre.. Vi har boet der sammen de sidste 3 år.. Vi har været aktivt lejlighedssøgende i 1 år, men intet er dukket op..
Jeg er elev og er færdig i februar 2015- jeg får 7000 udbetalt.
Min kæreste er i værnepligt og får ca 7500 udbetalt.
Jeg ved, at vi bliver verdens bedste forældre, og det er dét som vi føler er meningen med livet.
Vores forældre ved, at vi har planer om at få børn i en tidlig alder, men de regner selvfølgelig med at vi er flyttet hjemmefra, og jeg er færdig med elevtiden..
Jeg føler bare jeg når at blive virkelig deprimeret hvis jeg skal vente!!

Hilsen

Hårdt og kontant vil jeg sige...

VENT til i i hvert fald har fået jeres eget sted at bo og I har fundet ud af hvor dyrt det er at forsørge jer selv, og finde ud af om i kan bo sammen når i skal stå fir ALT selv, det er dyrt at få børn og når I ikke engang har prøvet at forsørge jer selv 100 procent så mener jeg ikke man skal sætte børn i verden.. 

find en lejlighed, gør din uddannelse færdig, du er jo færdig om lidt mere end 1 år, så du vil stadig være ung mor, i den tid i bor hos din mor så spar penge op til det kommende barn/ indskud osv. 

Jeg synes altså godt at man kan svare pænt, når en skriver uanset alder...Tænker bare lige på det første indlæg

Jeg synes personligt også at i skal vente, som de andre siger, så er det hårdt og koster kassen Men i skal selvfølgelig gøre hvad i ønsker...

Jeg blev mor som 17 årig første gang og er 31 nu, så snakker af erfaring

Tænker også at i ska vente til i har fået jeres eget sted, og hvad i derefter finder ud af, er jo helt op til jer. Det andet kommer til at gå for meget ud over dine forældre! Vh stine

I skal selvfølgelig vente til I med succes har prøvet at bo sammen som voksne mennesker i nogle år. 

Men kan godt forstå, I glæder jer til at få børn. Det er også bare et af livets helt store oplevelser! 

Men fokuser lige nu på uddannelse og boligsituationen. Det er også spændende, givtige og store projekter. Læg noget energi i boligindretning osv. Der kan du i hvert fald få noget kreativt afløb.

Er selv blevet mor som 19 årig og min kæreste er 21, og jeg fortryder det ikke Jeg var simpelthen SÅ skruk og mine forældre vidste godt vi prøvede.

MEN ville da klart anbefale at blive færdig med uddannelse først, da det er hårdt at have en lille en ved siden af 

Mht at I bor hos din mor så ville det bedste jo også være at I fandt jeres ejet sted. Jeg flyttede først fra min mor da jeg var 4 måneder henne i min graviditet.. 

Hej.
Ja som overskriften siger, er jeg 19 år og super skruk..
Så skruk at det gør ondt i maven, og jeg har lyst til at tude hele tiden.
Jeg ved der er mange meninger og holdninger om mødre i så ung en alder, men der er bare noget der skriger inde i mig, efter at være ung forældre, og det må gerne være meget snart! Hornene, dem har jeg løbet af mig, har egentlig aldrig rigtig haft dem..
Min kæreste på 21 og jeg har været sammen i 5 lykkelige år. Det eneste problem er, at vi bor hos mine forældre.. Vi har boet der sammen de sidste 3 år.. Vi har været aktivt lejlighedssøgende i 1 år, men intet er dukket op..
Jeg er elev og er færdig i februar 2015- jeg får 7000 udbetalt.
Min kæreste er i værnepligt og får ca 7500 udbetalt.
Jeg ved, at vi bliver verdens bedste forældre, og det er dét som vi føler er meningen med livet.
Vores forældre ved, at vi har planer om at få børn i en tidlig alder, men de regner selvfølgelig med at vi er flyttet hjemmefra, og jeg er færdig med elevtiden..
Jeg føler bare jeg når at blive virkelig deprimeret hvis jeg skal vente!!

Hilsen

Jeg kan godt forstå at drømmen om baby lokker, for det er da også en meget romantisk idé. Min erfaring er, at folk virkelig ikke er klar over hvad de går ind til, fordi man kan blive fanget af de perfekte lyserøde babybillede. Og det galt i øvrigt også mig - Jeg havde læst alt om babyer, men jeg blev alligevel chokeret over hvordan virkeligheden så ud.

Jeg må være helt ærlig her, og jeg håber ikke du tager det ilde op, for det er ikke sådan ment. Men jeg mener virkelig, at man kun bør sætte børn i verden, hvis man har et godt fundament for dem. Der kan være undtagelser, men hvis man har muligheden for at vente, så bør man. 14500 samlet er måske udmærket så længe i bor hjemme, men jeg har svært ved at følge at man vil stifte familie, når man end ikke har skabt sit eget hjem endnu. Det må komme først.

Og hvis i finder et hjem, er 14500 ikke meget at rutte med efter regninger, mad og budget er betalt. Det kan  sagtens lade sig gøre, hvis man handler økonomisk, men netop derfor mener jeg, at i bør prøve hvordan det er at sidde i den økonomiske situation  uden barn, før i ved om det kan lade sig gøre  med barn.

Jeg ved godt der er nogen der er fantastiske forældre, trods de stadig bor hjemme hos far og mor, og det anfægter jeg ikke. Jeg siger bare, at har man ligefrem muligheden for at planlægge barnet, synes jeg alt andet lige det mest ansvarlige er at skabe et hjem først.

I har ikke boet alene sammen (som jeg forstår det) - I ved endnu ikke hvordan det er kun at være jer to på egen hånd, at skulle sørge for alt selv. Og det giver en anden basis for parforholdet at have prøvet det.

Jeg kan godt forstå i drømmer, men måske kunne du i stedet bruge tiden på at få sparet en masse penge op til børneudstyr (for det er dyrt!) og bruge tiden på at planlægge hvad i skal bruge, lave lister og budgetter - måske kan du på den måde få brugt skrukheden konstruktivt indtil i har fundet jeres eget?

mega enig med Janne T.

kan godt forstå skrukheden, jeg havde det ligesådan, men fundamentet skal være på plads før baby find en lejlighed og find ud af hvor dyrt det er ar betale alle udgifter selv. derefter kan i se på budgettet om der er råd til en baby

noget andet er, din kæreste er værnepligtig nu, men hvad med bagefter? Vil han fortsætte inden for mili? For så er han jo en del væk hjemmefra og du vil stå meget alene med barn og lejlighed, indkøb osv, det skal du så være klar på. Eller vil han tage en anden uddannelse og være på su? Eller har han allerede uddannelse? 

Der er jo ret stor forskel på at skulle på en su bagefter eller på dagpenge og søge job