Jeg er så frustreret og ked.

Okay nu har jeg gået med det her i et døgns tid og lagt søvnløs i nat over det, bare for at jeg ikke skulle få et hysterisk anfald her på baby, med det samme.. Men det er ikke rigtig lykkedes mig at få mindre følelser omkring det..

Nå nu kommer det

Omsider efter vi fik skrevet til biomor at vi ikke var tilfredse med nogle ting og nævnte SF så er alt faktisk begyndt at gå fantastisk godt, jeg skal både med til juleklip og det hele og biomor er begyndt at kontakte mig også så vores samarbejde køre for første gang nogen sinde faktisk fantastisk på alle måder. 

Men nu har jeg op slidt mig selv i næsten 2½ år over en biomor der har gjort alt for at køre mig ned, og når kun lige at få fred i 3 uger før jeg så står med en ny frustration som jeg tager yderst personligt som bonusmor.. 

Bonusbarnet fylder år om ikke så længe og vi invitere selvfølgelig til fødselsdag, vi har ikke fået snakket med så mange om hvem der skulle med endnu da vi lige skulle få styr på plads osv. Men min mor som bor lige i nærheden og ser bonusbarnet mere end barnet ser NOGEN af sine andre bedste forældre hverken farmor/farfar og mormor/morfar, var blevet inviteret fordi det ligesom faldt os mest naturligt når hun havde så stort en del af barnets liv. 

Så skrev min svigerinde i går, en som vi også havde et kæmpe skænderi med sidste år fordi hun lige havde fået en ny kæreste som havde 2 børn og det altså ikke lige kunne lade sig gøre at de kom lige der fordi der var så trængt med pladsen og med så kort varsel vidste vi altså ikke med mad osv. (dengang nævnte hun det aftenen før vi skulle holde fødselsdagen) og blev smadder sur og valgte at blive væk med kæresten og de børn fordi vi sagde nej med så sen varsel. I går spørger hun så ind til om vi har planer om at holde fødselsdag for barnet og det siger vi selvfølgelig ja til, men vi skal lige have inviteret de sidste.. (Kærestens forældre er skilt så vi regnede med det kun var farfar der skulle med, sammen med hans kæreste og så kærstens oldemor med hendes kæreste af den ældre generation) Så skriver hun så efter vi har skrevet til deres far at hun sidder med deres mor i røret og hun vil rigtig gerne komme...  UDEN at sige et ORD til os før hun gør sådan noget! Moren har også en kæreste som så skal med.. Hvilket betyder vi går sådan lidt i panik for hva så.. Jeg er for det første sur over hun ikke spørger os inden hun sætter os i den situation, dernæst så frygter jeg hele barnets fødselsdag kan blive ødelagt fordi de to voksne som ikke har set hinanden siden barnets dåb for snart 6 år siden, og mest af alt.. JEG som personligt er meget tæt knyttet med min mor, og som jeg ved barnet er meget knyttet til måtte jeg ringe og sige til at hun kunne desværre ikke komme med min lille bror alligevel fordi min svigerinde havde lavet det stunt.. KÆFT jeg var gal. Barnet ser ikke ret tit sine bedsteforældre på min kærestes side, farfaren ser vi lidt da han rent faktisk viser interesse, farmoren viser INGEN interesse og vi har set hende sammenlagt 3 gange på 2½ år, fordi hun hellere vil ud og rejse eller også så skal det hele passe efter hendes hoved når hun mener hun har tid til at se hendes barnebarn.. 

Det værste af det hele er så at vi tilbyder så at farmoren og hendes kæreste kan komme med om til min mor når vi alligevel skal spise aftensmad omme ved dem (noget min mor er helt med på) men så blankt afviser farmoren det for hun har ikke lyst til at skulle mødes med min mor..  Jeg blev så harm over at både svigerinde og farmor kan komme med sådan en udmelding uden rigtig at ligge låg på at de ikke mener min familie overhovedet burde deltage i sådan noget for det er jo ikke barnets rigtige bedsteforælder 

Jeg er så hidsig og har lagt hele natten og bare haft lyst til at ringe og skælde svigerinden ud over hendes stunt i går.. Og der er så mange følelser i mig som bare skriger ud til at jeg slet ikke har lyst til at være med til fødselsdagen hvis det ikke havde været fordi jeg så ville det gå ud over mit bonusbarn for den forvirring og de negative følelser det ville medfølge hvis jeg ikke deltog heller.. Har hele tiden ikke følt mig særlig velkommen i den familie fra nogen af dem men det her satte simpelthen prikken over i'et ! 

Hvordan skal jeg lige forholde mig? Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv?! Synes bare ikke det er fair jeg skal alt det her igennem 

Tak fordi i læste med og undskyld det blev så langt 

Anonym skriver:

Okay nu har jeg gået med det her i et døgns tid og lagt søvnløs i nat over det, bare for at jeg ikke skulle få et hysterisk anfald her på baby, med det samme.. Men det er ikke rigtig lykkedes mig at få mindre følelser omkring det..

Nå nu kommer det

Omsider efter vi fik skrevet til biomor at vi ikke var tilfredse med nogle ting og nævnte SF så er alt faktisk begyndt at gå fantastisk godt, jeg skal både med til juleklip og det hele og biomor er begyndt at kontakte mig også så vores samarbejde køre for første gang nogen sinde faktisk fantastisk på alle måder. 

Men nu har jeg op slidt mig selv i næsten 2½ år over en biomor der har gjort alt for at køre mig ned, og når kun lige at få fred i 3 uger før jeg så står med en ny frustration som jeg tager yderst personligt som bonusmor.. 

Bonusbarnet fylder år om ikke så længe og vi invitere selvfølgelig til fødselsdag, vi har ikke fået snakket med så mange om hvem der skulle med endnu da vi lige skulle få styr på plads osv. Men min mor som bor lige i nærheden og ser bonusbarnet mere end barnet ser NOGEN af sine andre bedste forældre hverken farmor/farfar og mormor/morfar, var blevet inviteret fordi det ligesom faldt os mest naturligt når hun havde så stort en del af barnets liv. 

Så skrev min svigerinde i går, en som vi også havde et kæmpe skænderi med sidste år fordi hun lige havde fået en ny kæreste som havde 2 børn og det altså ikke lige kunne lade sig gøre at de kom lige der fordi der var så trængt med pladsen og med så kort varsel vidste vi altså ikke med mad osv. (dengang nævnte hun det aftenen før vi skulle holde fødselsdagen) og blev smadder sur og valgte at blive væk med kæresten og de børn fordi vi sagde nej med så sen varsel. I går spørger hun så ind til om vi har planer om at holde fødselsdag for barnet og det siger vi selvfølgelig ja til, men vi skal lige have inviteret de sidste.. (Kærestens forældre er skilt så vi regnede med det kun var farfar der skulle med, sammen med hans kæreste og så kærstens oldemor med hendes kæreste af den ældre generation) Så skriver hun så efter vi har skrevet til deres far at hun sidder med deres mor i røret og hun vil rigtig gerne komme...  UDEN at sige et ORD til os før hun gør sådan noget! Moren har også en kæreste som så skal med.. Hvilket betyder vi går sådan lidt i panik for hva så.. Jeg er for det første sur over hun ikke spørger os inden hun sætter os i den situation, dernæst så frygter jeg hele barnets fødselsdag kan blive ødelagt fordi de to voksne som ikke har set hinanden siden barnets dåb for snart 6 år siden, og mest af alt.. JEG som personligt er meget tæt knyttet med min mor, og som jeg ved barnet er meget knyttet til måtte jeg ringe og sige til at hun kunne desværre ikke komme med min lille bror alligevel fordi min svigerinde havde lavet det stunt.. KÆFT jeg var gal. Barnet ser ikke ret tit sine bedsteforældre på min kærestes side, farfaren ser vi lidt da han rent faktisk viser interesse, farmoren viser INGEN interesse og vi har set hende sammenlagt 3 gange på 2½ år, fordi hun hellere vil ud og rejse eller også så skal det hele passe efter hendes hoved når hun mener hun har tid til at se hendes barnebarn.. 

Det værste af det hele er så at vi tilbyder så at farmoren og hendes kæreste kan komme med om til min mor når vi alligevel skal spise aftensmad omme ved dem (noget min mor er helt med på) men så blankt afviser farmoren det for hun har ikke lyst til at skulle mødes med min mor..  Jeg blev så harm over at både svigerinde og farmor kan komme med sådan en udmelding uden rigtig at ligge låg på at de ikke mener min familie overhovedet burde deltage i sådan noget for det er jo ikke barnets rigtige bedsteforælder 

Jeg er så hidsig og har lagt hele natten og bare haft lyst til at ringe og skælde svigerinden ud over hendes stunt i går.. Og der er så mange følelser i mig som bare skriger ud til at jeg slet ikke har lyst til at være med til fødselsdagen hvis det ikke havde været fordi jeg så ville det gå ud over mit bonusbarn for den forvirring og de negative følelser det ville medfølge hvis jeg ikke deltog heller.. Har hele tiden ikke følt mig særlig velkommen i den familie fra nogen af dem men det her satte simpelthen prikken over i'et ! 

 

Hvordan skal jeg lige forholde mig? Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv?! Synes bare ikke det er fair jeg skal alt det her igennem 

Tak fordi i læste med og undskyld det blev så langt 

Er det ikke muligt at få plads til alle (børn løber og leger, raske kan skiftes til at sidde og stå). Vi bliver altid 25 til fødselsdage + børn og har en mikro stue/køkkenrum. Men det ved alle så de får det til -ingen har endnu sagt nej og ungerne spiser og hygger hos enten en siddende voksen eller på værelset. 

men ja lidt en øv situation, især når man ikke selv bestemmer...

Uha, sikke en forvirring, - blev helt rundtosset af dit indlæg, så kan godt forstå, hvis det gør dig søvnløs, - du står jo midt i det hele.

Jeg kan ikke råde dig, men jeg vil fortælle, at når jeg synes, at andre/familie/venner er ved at stresse mig omkring planlægning/afholdelse af diverse events, så har jeg et trick, der virker:

Jeg går i sådan et slags zen-mode . Jeg siger "alle er velkomne her, vi kan altid finde en tallerken mere frem, og så må vi jo dele, hvad vi har". Og så tænker jeg (og MENER), at hvis nogen ikke kan indbyrdes, så er det DERES og IKKE mit ansvar. Det er voksne mennesker. Jeg VIL være gæstfri og jeg insisterer på at værne om mit eget overskud. Så alle er velkomne, og det er den enkeltes ansvar at opføre sig ordentligt, jeg vil hverken bebrejdes eller bebrejde mig selv, hvis noget kører af sporet. 

Tror, at en sådan tilgang kan hjælpe de fleste. Husk kun at tage ansvar for det, der rent faktisk ER dit ansvar.
Og være overbærende, tilgivende og rummelig. Det må være vejen frem.

og held og lykke.

Pcokate skriver:

Er det ikke muligt at få plads til alle (børn løber og leger, raske kan skiftes til at sidde og stå). Vi bliver altid 25 til fødselsdage + børn og har en mikro stue/køkkenrum. Men det ved alle så de får det til -ingen har endnu sagt nej og ungerne spiser og hygger hos enten en siddende voksen eller på værelset. 

men ja lidt en øv situation, især når man ikke selv bestemmer...

Vi kunne knapt sidde 9 mennesker derinde sidste år med bordplads.. og i år skal vi pludselig være 14.. og 16 hvis min mor og lille bror skal med.. så kan simpelthen ikke se hvordan det skal kunne lade sig gøre uden vi sidder skulder mod skulder.. Hele min planlægning om hvordan hele fødselsdagen skulle være er bare blevet et stort tankespind.. 

Jeg er ikke sikker på jeg helt har forstået dit indlæg helt rigtig, men jeg prøver lige at svare alligevel

hvad med at holde fødselsdag over 2 gange? er det ikke en mulighed?

men øv en træls situation. Fødselsdage skal være glædelige begivenheder....

Frk. Himmelblå skriver:

Uha, sikke en forvirring, - blev helt rundtosset af dit indlæg, så kan godt forstå, hvis det gør dig søvnløs, - du står jo midt i det hele.

Jeg kan ikke råde dig, men jeg vil fortælle, at når jeg synes, at andre/familie/venner er ved at stresse mig omkring planlægning/afholdelse af diverse events, så har jeg et trick, der virker:

Jeg går i sådan et slags zen-mode . Jeg siger "alle er velkomne her, vi kan altid finde en tallerken mere frem, og så må vi jo dele, hvad vi har". Og så tænker jeg (og MENER), at hvis nogen ikke kan indbyrdes, så er det DERES og IKKE mit ansvar. Det er voksne mennesker. Jeg VIL være gæstfri og jeg insisterer på at værne om mit eget overskud. Så alle er velkomne, og det er den enkeltes ansvar at opføre sig ordentligt, jeg vil hverken bebrejdes eller bebrejde mig selv, hvis noget kører af sporet. 

Tror, at en sådan tilgang kan hjælpe de fleste. Husk kun at tage ansvar for det, der rent faktisk ER dit ansvar.
Og være overbærende, tilgivende og rummelig. Det må være vejen frem.

og held og lykke.

Jeg er også yderst gæstfri, men når jeg har sat mig noget i hovedet så har jeg svært ved at slippe den tanke, jeg hader overraskelser hvor jeg mister AL kontrollen hvilket jeg gjorde her.. Og de har virkelig ramt et ømt punkt på mig ved at give udtryk for at min familie ikke skulle være velkommen fordi det ikke er "den rigtige familie"  Kæresten ved ikke helt hvordan han skal reagere for han blev selv sur over det hun gjorde, men han ved også hvordan hans familie er og de er meget krævende og mener deres ret til at se deres barnebarn neutralisere at anden familie ikke har ret til det samme.. ved ikke om det gav mening? 

Maria-s skriver:

Jeg er ikke sikker på jeg helt har forstået dit indlæg helt rigtig, men jeg prøver lige at svare alligevel

hvad med at holde fødselsdag over 2 gange? er det ikke en mulighed?

men øv en træls situation. Fødselsdage skal være glædelige begivenheder....

Det havde jeg også foreslået men der har farmor ikke tid.. som sagt alt skal passe efter hvornår HUN har tid.. og det er så åndsvagt at når de andre er inviteret at de så skal rykkes.. det var trods alt ikke os der inviterede farmor.. 

Og helt ærligt så er jeg virkelig træt af deres attitude med at min familie ikke er god nok.. Og det er nok det jeg har bidt mig mest fast i.. Det faktum at min mor som den aller første blev inviteret og som har mest med barnet at gøre, er den som må undvære eller holde fødselsdag med barnet på et andet tidspunkt end på dagen hvor barnet rent faktisk har fødselsdag, på grund af det her.. Synes virkelig ikke det er fair at hun skal anden rangs sorteres på den måde.. 

Okay nu har jeg gået med det her i et døgns tid og lagt søvnløs i nat over det, bare for at jeg ikke skulle få et hysterisk anfald her på baby, med det samme.. Men det er ikke rigtig lykkedes mig at få mindre følelser omkring det..

Nå nu kommer det

Omsider efter vi fik skrevet til biomor at vi ikke var tilfredse med nogle ting og nævnte SF så er alt faktisk begyndt at gå fantastisk godt, jeg skal både med til juleklip og det hele og biomor er begyndt at kontakte mig også så vores samarbejde køre for første gang nogen sinde faktisk fantastisk på alle måder. 

Men nu har jeg op slidt mig selv i næsten 2½ år over en biomor der har gjort alt for at køre mig ned, og når kun lige at få fred i 3 uger før jeg så står med en ny frustration som jeg tager yderst personligt som bonusmor.. 

Bonusbarnet fylder år om ikke så længe og vi invitere selvfølgelig til fødselsdag, vi har ikke fået snakket med så mange om hvem der skulle med endnu da vi lige skulle få styr på plads osv. Men min mor som bor lige i nærheden og ser bonusbarnet mere end barnet ser NOGEN af sine andre bedste forældre hverken farmor/farfar og mormor/morfar, var blevet inviteret fordi det ligesom faldt os mest naturligt når hun havde så stort en del af barnets liv. 

Så skrev min svigerinde i går, en som vi også havde et kæmpe skænderi med sidste år fordi hun lige havde fået en ny kæreste som havde 2 børn og det altså ikke lige kunne lade sig gøre at de kom lige der fordi der var så trængt med pladsen og med så kort varsel vidste vi altså ikke med mad osv. (dengang nævnte hun det aftenen før vi skulle holde fødselsdagen) og blev smadder sur og valgte at blive væk med kæresten og de børn fordi vi sagde nej med så sen varsel. I går spørger hun så ind til om vi har planer om at holde fødselsdag for barnet og det siger vi selvfølgelig ja til, men vi skal lige have inviteret de sidste.. (Kærestens forældre er skilt så vi regnede med det kun var farfar der skulle med, sammen med hans kæreste og så kærstens oldemor med hendes kæreste af den ældre generation) Så skriver hun så efter vi har skrevet til deres far at hun sidder med deres mor i røret og hun vil rigtig gerne komme...  UDEN at sige et ORD til os før hun gør sådan noget! Moren har også en kæreste som så skal med.. Hvilket betyder vi går sådan lidt i panik for hva så.. Jeg er for det første sur over hun ikke spørger os inden hun sætter os i den situation, dernæst så frygter jeg hele barnets fødselsdag kan blive ødelagt fordi de to voksne som ikke har set hinanden siden barnets dåb for snart 6 år siden, og mest af alt.. JEG som personligt er meget tæt knyttet med min mor, og som jeg ved barnet er meget knyttet til måtte jeg ringe og sige til at hun kunne desværre ikke komme med min lille bror alligevel fordi min svigerinde havde lavet det stunt.. KÆFT jeg var gal. Barnet ser ikke ret tit sine bedsteforældre på min kærestes side, farfaren ser vi lidt da han rent faktisk viser interesse, farmoren viser INGEN interesse og vi har set hende sammenlagt 3 gange på 2½ år, fordi hun hellere vil ud og rejse eller også så skal det hele passe efter hendes hoved når hun mener hun har tid til at se hendes barnebarn.. 

Det værste af det hele er så at vi tilbyder så at farmoren og hendes kæreste kan komme med om til min mor når vi alligevel skal spise aftensmad omme ved dem (noget min mor er helt med på) men så blankt afviser farmoren det for hun har ikke lyst til at skulle mødes med min mor..  Jeg blev så harm over at både svigerinde og farmor kan komme med sådan en udmelding uden rigtig at ligge låg på at de ikke mener min familie overhovedet burde deltage i sådan noget for det er jo ikke barnets rigtige bedsteforælder 

Jeg er så hidsig og har lagt hele natten og bare haft lyst til at ringe og skælde svigerinden ud over hendes stunt i går.. Og der er så mange følelser i mig som bare skriger ud til at jeg slet ikke har lyst til at være med til fødselsdagen hvis det ikke havde været fordi jeg så ville det gå ud over mit bonusbarn for den forvirring og de negative følelser det ville medfølge hvis jeg ikke deltog heller.. Har hele tiden ikke følt mig særlig velkommen i den familie fra nogen af dem men det her satte simpelthen prikken over i'et ! 

 

Hvordan skal jeg lige forholde mig? Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv?! Synes bare ikke det er fair jeg skal alt det her igennem 

Tak fordi i læste med og undskyld det blev så langt 

Jeg havde helt klart ringet til svigerinden og sagt at hun pænt kan lave hendes rod om! 

Så er det hende der står som den ubetænktsomme, det var jo hendes fejl

Jeg er også yderst gæstfri, men når jeg har sat mig noget i hovedet så har jeg svært ved at slippe den tanke, jeg hader overraskelser hvor jeg mister AL kontrollen hvilket jeg gjorde her.. Og de har virkelig ramt et ømt punkt på mig ved at give udtryk for at min familie ikke skulle være velkommen fordi det ikke er "den rigtige familie"  Kæresten ved ikke helt hvordan han skal reagere for han blev selv sur over det hun gjorde, men han ved også hvordan hans familie er og de er meget krævende og mener deres ret til at se deres barnebarn neutralisere at anden familie ikke har ret til det samme.. ved ikke om det gav mening? 

Ring til farmor og sig at hun har gravet sin egen grav, og at hun ikke er velkommen til fødselsdagen. Der skulle fandeme ikke komme nogen til fødselsdag hos os, der opførte sig så respektløst overfor os! Så kan familie være familie! Lov ikke farmor og svigerinde at styre showet

I skal sige STOP til dem alle og så skal i gøre lige præcis som I føler for og I syntes er bedst for barnet.  Så må resten blive sure hvis de vil.