Jeg er så frustreret og ked.

Her deler vi altid fødselsdage op i to, Det ene hold kommer lørdag, Det andet hold søndag, og hvis folk ikke kan der så invitere Vi dem bare en anden dag. Jeg gider ikke lave små bump til store bjerge selv om folk virker til at insistere på at ville være på tværs :-P Den bedste hævn er at være totalt zen og overskuds Mor- bonus eller ej. Og jeg er også perfektionist og har lidt ocd men har da narret min hjerne til at tro på at alt er fint anyway. :-) Det skal nok gå, Vi mødre er mestre i at få det til at gå, for børnenes skyld :-D

Frk. Himmelblå skriver:

Uha, sikke en forvirring, - blev helt rundtosset af dit indlæg, så kan godt forstå, hvis det gør dig søvnløs, - du står jo midt i det hele.

Jeg kan ikke råde dig, men jeg vil fortælle, at når jeg synes, at andre/familie/venner er ved at stresse mig omkring planlægning/afholdelse af diverse events, så har jeg et trick, der virker:

Jeg går i sådan et slags zen-mode . Jeg siger "alle er velkomne her, vi kan altid finde en tallerken mere frem, og så må vi jo dele, hvad vi har". Og så tænker jeg (og MENER), at hvis nogen ikke kan indbyrdes, så er det DERES og IKKE mit ansvar. Det er voksne mennesker. Jeg VIL være gæstfri og jeg insisterer på at værne om mit eget overskud. Så alle er velkomne, og det er den enkeltes ansvar at opføre sig ordentligt, jeg vil hverken bebrejdes eller bebrejde mig selv, hvis noget kører af sporet. 

Tror, at en sådan tilgang kan hjælpe de fleste. Husk kun at tage ansvar for det, der rent faktisk ER dit ansvar.
Og være overbærende, tilgivende og rummelig. Det må være vejen frem.

og held og lykke.

Du er en klog kvinde

Anonym skriver:

Okay nu har jeg gået med det her i et døgns tid og lagt søvnløs i nat over det, bare for at jeg ikke skulle få et hysterisk anfald her på baby, med det samme.. Men det er ikke rigtig lykkedes mig at få mindre følelser omkring det..

Nå nu kommer det

Omsider efter vi fik skrevet til biomor at vi ikke var tilfredse med nogle ting og nævnte SF så er alt faktisk begyndt at gå fantastisk godt, jeg skal både med til juleklip og det hele og biomor er begyndt at kontakte mig også så vores samarbejde køre for første gang nogen sinde faktisk fantastisk på alle måder. 

Men nu har jeg op slidt mig selv i næsten 2½ år over en biomor der har gjort alt for at køre mig ned, og når kun lige at få fred i 3 uger før jeg så står med en ny frustration som jeg tager yderst personligt som bonusmor.. 

Bonusbarnet fylder år om ikke så længe og vi invitere selvfølgelig til fødselsdag, vi har ikke fået snakket med så mange om hvem der skulle med endnu da vi lige skulle få styr på plads osv. Men min mor som bor lige i nærheden og ser bonusbarnet mere end barnet ser NOGEN af sine andre bedste forældre hverken farmor/farfar og mormor/morfar, var blevet inviteret fordi det ligesom faldt os mest naturligt når hun havde så stort en del af barnets liv. 

Så skrev min svigerinde i går, en som vi også havde et kæmpe skænderi med sidste år fordi hun lige havde fået en ny kæreste som havde 2 børn og det altså ikke lige kunne lade sig gøre at de kom lige der fordi der var så trængt med pladsen og med så kort varsel vidste vi altså ikke med mad osv. (dengang nævnte hun det aftenen før vi skulle holde fødselsdagen) og blev smadder sur og valgte at blive væk med kæresten og de børn fordi vi sagde nej med så sen varsel. I går spørger hun så ind til om vi har planer om at holde fødselsdag for barnet og det siger vi selvfølgelig ja til, men vi skal lige have inviteret de sidste.. (Kærestens forældre er skilt så vi regnede med det kun var farfar der skulle med, sammen med hans kæreste og så kærstens oldemor med hendes kæreste af den ældre generation) Så skriver hun så efter vi har skrevet til deres far at hun sidder med deres mor i røret og hun vil rigtig gerne komme...  UDEN at sige et ORD til os før hun gør sådan noget! Moren har også en kæreste som så skal med.. Hvilket betyder vi går sådan lidt i panik for hva så.. Jeg er for det første sur over hun ikke spørger os inden hun sætter os i den situation, dernæst så frygter jeg hele barnets fødselsdag kan blive ødelagt fordi de to voksne som ikke har set hinanden siden barnets dåb for snart 6 år siden, og mest af alt.. JEG som personligt er meget tæt knyttet med min mor, og som jeg ved barnet er meget knyttet til måtte jeg ringe og sige til at hun kunne desværre ikke komme med min lille bror alligevel fordi min svigerinde havde lavet det stunt.. KÆFT jeg var gal. Barnet ser ikke ret tit sine bedsteforældre på min kærestes side, farfaren ser vi lidt da han rent faktisk viser interesse, farmoren viser INGEN interesse og vi har set hende sammenlagt 3 gange på 2½ år, fordi hun hellere vil ud og rejse eller også så skal det hele passe efter hendes hoved når hun mener hun har tid til at se hendes barnebarn.. 

Det værste af det hele er så at vi tilbyder så at farmoren og hendes kæreste kan komme med om til min mor når vi alligevel skal spise aftensmad omme ved dem (noget min mor er helt med på) men så blankt afviser farmoren det for hun har ikke lyst til at skulle mødes med min mor..  Jeg blev så harm over at både svigerinde og farmor kan komme med sådan en udmelding uden rigtig at ligge låg på at de ikke mener min familie overhovedet burde deltage i sådan noget for det er jo ikke barnets rigtige bedsteforælder 

Jeg er så hidsig og har lagt hele natten og bare haft lyst til at ringe og skælde svigerinden ud over hendes stunt i går.. Og der er så mange følelser i mig som bare skriger ud til at jeg slet ikke har lyst til at være med til fødselsdagen hvis det ikke havde været fordi jeg så ville det gå ud over mit bonusbarn for den forvirring og de negative følelser det ville medfølge hvis jeg ikke deltog heller.. Har hele tiden ikke følt mig særlig velkommen i den familie fra nogen af dem men det her satte simpelthen prikken over i'et ! 

 

Hvordan skal jeg lige forholde mig? Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv?! Synes bare ikke det er fair jeg skal alt det her igennem 

Tak fordi i læste med og undskyld det blev så langt 

Jeg ville invitere alle. Så må folk selv blive væk hvis de ikke gider at se nogle af de andre der er inviterede.

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dit indlæg... Men I havde IKKE tænkt jer at invitere Farmor (før svigerinden gjorde det), er det korrekt? Hvis ja, kan det så ikke være lidt derfor at der er faldet nogle spidse kommentarer om din mor og hendes deltagelse? Altså der er kommet lidt sårede følelser i klemme.

Du skriver, at du er imod at Farmor skal komme, fordi at det er på hendes præmisser. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med det? Farmor har vel bare sagt ja til en invitation (som godt nok kom fra svigerinden). Jeg læser ingen steder at Farmor forventer at fødselsdagen skal være på hendes præmisser.

At Farmor og Farfar ikke kan enes, tjae...Måske skal din kæreste lige på banen her og lige give dem en venlig henstilling om at opføre sig som voksne mennesker, de få timer en fødselsdag varer. Minde dem om at dagen er for drengen og ikke dem. Mon ikke de så styrer sig. Vi har også to par i familien, der er meget uvenner, men de bliver begge inviteret og så er det op til dem om de vil komme. Vi har tidligere givet udtryk for at de begge er hjertelig velkommen, hvis de kan opføre sig som voksne mennesker.

Med hensyn til pladsproblemer, så kender jeg alt til det. Vi har lige holdt 2 års fødseldag for vores dreng og der kom vi op på lige knap 40 gæster. Og det kan vi altså ikke pakke sammen herhjemme, så vi lejede den lille sal i vores forsamlingshus til 600 kr. Ja, det giver lidt flytten frem og tilbage med mad og ting, men til gengæld var det hele overstået på en gang (alternativt skulle vi have holdt fødselsdagen af 2-3 omgange) og så skulle vi ikke en gang selv gøre rent bagefter. Vi skulle bare lige rydde det værste op og så kunne vi gå hjem og smide os i sofaen.

Jeg håber at det løser sig for jer, så jeres dreng kan få en god dag.

 

Mit bedste råd er at holde fast i jeres planer og blæs på om den øvrige familie bliver fornærmet. Som situationen er nu, så tror jeg desværre ikke at det bliver bedre, hvis ikke I får sagt fra! De eneste I skal til hensyn er jer selv og din bonusdatter.

Vh. Louise

Elgaard73 skriver:

Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår dit indlæg... Men I havde IKKE tænkt jer at invitere Farmor (før svigerinden gjorde det), er det korrekt? Hvis ja, kan det så ikke være lidt derfor at der er faldet nogle spidse kommentarer om din mor og hendes deltagelse? Altså der er kommet lidt sårede følelser i klemme.

Du skriver, at du er imod at Farmor skal komme, fordi at det er på hendes præmisser. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med det? Farmor har vel bare sagt ja til en invitation (som godt nok kom fra svigerinden). Jeg læser ingen steder at Farmor forventer at fødselsdagen skal være på hendes præmisser.

At Farmor og Farfar ikke kan enes, tjae...Måske skal din kæreste lige på banen her og lige give dem en venlig henstilling om at opføre sig som voksne mennesker, de få timer en fødselsdag varer. Minde dem om at dagen er for drengen og ikke dem. Mon ikke de så styrer sig. Vi har også to par i familien, der er meget uvenner, men de bliver begge inviteret og så er det op til dem om de vil komme. Vi har tidligere givet udtryk for at de begge er hjertelig velkommen, hvis de kan opføre sig som voksne mennesker.

Med hensyn til pladsproblemer, så kender jeg alt til det. Vi har lige holdt 2 års fødseldag for vores dreng og der kom vi op på lige knap 40 gæster. Og det kan vi altså ikke pakke sammen herhjemme, så vi lejede den lille sal i vores forsamlingshus til 600 kr. Ja, det giver lidt flytten frem og tilbage med mad og ting, men til gengæld var det hele overstået på en gang (alternativt skulle vi have holdt fødselsdagen af 2-3 omgange) og så skulle vi ikke en gang selv gøre rent bagefter. Vi skulle bare lige rydde det værste op og så kunne vi gå hjem og smide os i sofaen.

Jeg håber at det løser sig for jer, så jeres dreng kan få en god dag.

 

Jeg er enig i din betragtning om at farmor naturligvis bliver dybt såret over at pap-mormor bliver inviteret, mens hun selv ikke bliver inviteret til sit bio-barnebarns fødselsdag. Det er helt fair at blive sur over det, uanset at hun ser barnet mindre end pap-mormor. At det er enormt barnligt at hun lader det gå ud over pap-mormor er så en anden sag...

Anonym skriver:

Okay nu har jeg gået med det her i et døgns tid og lagt søvnløs i nat over det, bare for at jeg ikke skulle få et hysterisk anfald her på baby, med det samme.. Men det er ikke rigtig lykkedes mig at få mindre følelser omkring det..

Nå nu kommer det

Omsider efter vi fik skrevet til biomor at vi ikke var tilfredse med nogle ting og nævnte SF så er alt faktisk begyndt at gå fantastisk godt, jeg skal både med til juleklip og det hele og biomor er begyndt at kontakte mig også så vores samarbejde køre for første gang nogen sinde faktisk fantastisk på alle måder. 

Men nu har jeg op slidt mig selv i næsten 2½ år over en biomor der har gjort alt for at køre mig ned, og når kun lige at få fred i 3 uger før jeg så står med en ny frustration som jeg tager yderst personligt som bonusmor.. 

Bonusbarnet fylder år om ikke så længe og vi invitere selvfølgelig til fødselsdag, vi har ikke fået snakket med så mange om hvem der skulle med endnu da vi lige skulle få styr på plads osv. Men min mor som bor lige i nærheden og ser bonusbarnet mere end barnet ser NOGEN af sine andre bedste forældre hverken farmor/farfar og mormor/morfar, var blevet inviteret fordi det ligesom faldt os mest naturligt når hun havde så stort en del af barnets liv. 

Så skrev min svigerinde i går, en som vi også havde et kæmpe skænderi med sidste år fordi hun lige havde fået en ny kæreste som havde 2 børn og det altså ikke lige kunne lade sig gøre at de kom lige der fordi der var så trængt med pladsen og med så kort varsel vidste vi altså ikke med mad osv. (dengang nævnte hun det aftenen før vi skulle holde fødselsdagen) og blev smadder sur og valgte at blive væk med kæresten og de børn fordi vi sagde nej med så sen varsel. I går spørger hun så ind til om vi har planer om at holde fødselsdag for barnet og det siger vi selvfølgelig ja til, men vi skal lige have inviteret de sidste.. (Kærestens forældre er skilt så vi regnede med det kun var farfar der skulle med, sammen med hans kæreste og så kærstens oldemor med hendes kæreste af den ældre generation) Så skriver hun så efter vi har skrevet til deres far at hun sidder med deres mor i røret og hun vil rigtig gerne komme...  UDEN at sige et ORD til os før hun gør sådan noget! Moren har også en kæreste som så skal med.. Hvilket betyder vi går sådan lidt i panik for hva så.. Jeg er for det første sur over hun ikke spørger os inden hun sætter os i den situation, dernæst så frygter jeg hele barnets fødselsdag kan blive ødelagt fordi de to voksne som ikke har set hinanden siden barnets dåb for snart 6 år siden, og mest af alt.. JEG som personligt er meget tæt knyttet med min mor, og som jeg ved barnet er meget knyttet til måtte jeg ringe og sige til at hun kunne desværre ikke komme med min lille bror alligevel fordi min svigerinde havde lavet det stunt.. KÆFT jeg var gal. Barnet ser ikke ret tit sine bedsteforældre på min kærestes side, farfaren ser vi lidt da han rent faktisk viser interesse, farmoren viser INGEN interesse og vi har set hende sammenlagt 3 gange på 2½ år, fordi hun hellere vil ud og rejse eller også så skal det hele passe efter hendes hoved når hun mener hun har tid til at se hendes barnebarn.. 

Det værste af det hele er så at vi tilbyder så at farmoren og hendes kæreste kan komme med om til min mor når vi alligevel skal spise aftensmad omme ved dem (noget min mor er helt med på) men så blankt afviser farmoren det for hun har ikke lyst til at skulle mødes med min mor..  Jeg blev så harm over at både svigerinde og farmor kan komme med sådan en udmelding uden rigtig at ligge låg på at de ikke mener min familie overhovedet burde deltage i sådan noget for det er jo ikke barnets rigtige bedsteforælder 

Jeg er så hidsig og har lagt hele natten og bare haft lyst til at ringe og skælde svigerinden ud over hendes stunt i går.. Og der er så mange følelser i mig som bare skriger ud til at jeg slet ikke har lyst til at være med til fødselsdagen hvis det ikke havde været fordi jeg så ville det gå ud over mit bonusbarn for den forvirring og de negative følelser det ville medfølge hvis jeg ikke deltog heller.. Har hele tiden ikke følt mig særlig velkommen i den familie fra nogen af dem men det her satte simpelthen prikken over i'et ! 

 

Hvordan skal jeg lige forholde mig? Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv?! Synes bare ikke det er fair jeg skal alt det her igennem 

Tak fordi i læste med og undskyld det blev så langt 

Her har vi altid holdt to fødselsdage da min far og mor overhovedet ikke kan sammen. Og det er egentlig fint nok for vi har heller ikke plads til alle de mennesker på en gang.

Men må ærligt indrømme at jeg synes din mand/kæreste skal mande sig lidt op og sige noget til sin familie. For kan de ikke komme den pågældende dag jamen så er det sgu bare ærgerligt.
Jeg havde dæmme ikke fundet mig i den opførelse fra min familie. Og skal lige siges at jeg har en del problemer med min familie også. Specielt min far. Og af den grund har jeg stoppet kontakten.

Ikke at jeg siger at man skal stoppe kontakten. Men synes klart din kæreste/ mand lige må sætte dem på plads. Og så evt. Invitere din mor, lillebror, farfar og hans kæreste og dem som ellers kan opføre sig ordentlig den ene dag og så resten den anden dag.

Lige en herfra. Håber i finder ud af det. For det er sgu træls at stå i de situationer.

Kan ikke lade være med at kommentere.... Du er BONUSMOR - keep away!!!!! Gør alt godt for barnet, når det er din tid. Og fantastisk at I kommer så godt ud af det sammen, men find en dag hvor I kan være sammen og hyg dig med det. Fødselsdagen er bare en dag, du er der jo årets 365 dage, så koncentere dig om dem......... Igen - og måske - Du er BONUSMOR!!!!!!!!!!!! Din mor er BONUSMORMOR!!! I to altså!!! Tænk hvis du går fra barnets far, så har I to ingen rettigheder overhovedet!!! Vælg dine kampe for f.....

Havanagila skriver:

Her har vi altid holdt to fødselsdage da min far og mor overhovedet ikke kan sammen. Og det er egentlig fint nok for vi har heller ikke plads til alle de mennesker på en gang.

Men må ærligt indrømme at jeg synes din mand/kæreste skal mande sig lidt op og sige noget til sin familie. For kan de ikke komme den pågældende dag jamen så er det sgu bare ærgerligt.
Jeg havde dæmme ikke fundet mig i den opførelse fra min familie. Og skal lige siges at jeg har en del problemer med min familie også. Specielt min far. Og af den grund har jeg stoppet kontakten.

Ikke at jeg siger at man skal stoppe kontakten. Men synes klart din kæreste/ mand lige må sætte dem på plads. Og så evt. Invitere din mor, lillebror, farfar og hans kæreste og dem som ellers kan opføre sig ordentlig den ene dag og så resten den anden dag.

Lige en herfra. Håber i finder ud af det. For det er sgu træls at stå i de situationer.

Herhjemme prøver vi da altid at finde en dag hvor stort set alle kan. Jeg kan ikke se hvorfor man ikke skal prøve at tage hensyn til det.
Jeg kunne også finde på at invitere til kaffe og kage hvis der lige var en eller to der ikke kunne, men rigtig gerne vil fejre mit barn.

Kan ikke lade være med at kommentere.... Du er BONUSMOR - keep away!!!!! Gør alt godt for barnet, når det er din tid. Og fantastisk at I kommer så godt ud af det sammen, men find en dag hvor I kan være sammen og hyg dig med det. Fødselsdagen er bare en dag, du er der jo årets 365 dage, så koncentere dig om dem......... Igen - og måske - Du er BONUSMOR!!!!!!!!!!!! Din mor er BONUSMORMOR!!! I to altså!!! Tænk hvis du går fra barnets far, så har I to ingen rettigheder overhovedet!!! Vælg dine kampe for f.....

Kan ikke helt forstå at jeg meget hurtigt blev den onde som skulle holde mig væk fra mit bonusdarn eller hvad er det du siger? Det er jo ikke kun min beslutning at farmor ikke skulle med i denne omgang, vi ville aldrig sige farmor ikke måtte se sit barnebarn, nu er faktum bare at hun i løbet af den tid jeg har kendt min kæreste har haft tid til at se barnet 5 gange måske max fordi hun fandt andre ting vigtigere end sit barnebarn.. Og jeg føler det er min ret at blive frustreret (hvilket min kæreste også blev) når vi bliver gået om bag ryggen og bliver sat i en situation vi ikke kan ændre på uden at såre nogen fordi min svigerinde gjorde som hun gjorde fordi hun ikke tænkte sig om.. 

Og at jeg ingen rettigheder har hvis min kæreste og jeg skulle gå fra hinanden.. hvad er det for noget at proppe ind i det hele? Jeg gider slet ikke bruge min energi på at tænke på at jeg ikke må knytte mig helt med barnet fordi "hvad nu hvis og hvad nu hvis" det synes jeg er helt åndsvagt.. Det ville også automatisk skabe en vis afstand imellem barnet og jeg.. og det ser jeg ingen grund til.. Bonus og jeg er tæt knyttet og jeg elsker barnet af hele mit hjerte.. Og skulle min kæreste og jeg gå fra hinanden så er det hvad der sker, men vil ikke lade være med at elske barnet bare for at beskytte mig selv imod et sådan tab, så kunne jeg jo lige så godt gå fra min kæreste nu hvis det var hvad jeg gik og frygtede??.. 

Desuden synes jeg du skal tænke dig om inden du skriver, er helt indforstået i at man kan være uenig, men man kan godt tale ordentligt uden at rakke folk ned? Det synes jeg da andre har klaret flot selvom de ikke har været enig i hvordan jeg har det med det hele.