Jeg er så frustreret og ked.

SJN skriver:

Jeg havde helt klart ringet til svigerinden og sagt at hun pænt kan lave hendes rod om! 

Så er det hende der står som den ubetænktsomme, det var jo hendes fejl

Jeg har tænkt tanken og delt den med kæresten, men han mener jeg skal lade være for hans søster har en tendens til at sørge for at det er alle andres fejl og at jeg bare er den onde som ikke ønsker at barnet får lov til at se sin farmor...  

Det er simpelthen frustrerende når det er nogen der har en tanke i hovedet om at intet de gør er forkert og det er alle andre der ser forkert på det.. 

mor88 skriver:

Ring til farmor og sig at hun har gravet sin egen grav, og at hun ikke er velkommen til fødselsdagen. Der skulle fandeme ikke komme nogen til fødselsdag hos os, der opførte sig så respektløst overfor os! Så kan familie være familie! Lov ikke farmor og svigerinde at styre showet

Har lyst til det.. Men min samvittighed er også bare irriterende.. Det er hendes egen skyld at hun ikke ser barnebarnet men det er ikke hendes skyld at svigerinden har inviteret hende og givet hende forhåbninger om at hun skal med :/ 

Må prøve at snakke med kæresten om det senere gud hvor er det altså bare træls at sidde i den her situation.. 

LiLyKa skriver:

I skal sige STOP til dem alle og så skal i gøre lige præcis som I føler for og I syntes er bedst for barnet.  Så må resten blive sure hvis de vil. 

Det var faktisk et meget godt råd.. Må snakke med kæresten om det senere, håber han er med på den ellers aner jeg ikke hvordan jeg skal agere.. Den familie tænker virkelig ikke på andet end dem selv og er bange for at svigerinden måske kunne overbevise min kæreste om at det er sådan det skal være.. Hun er forfærdelig god til at få folk til at føle det er dem der tager det forkerte valg.. Og desværre hvis hun gør det har jeg ikke så meget at skulle have sagt for det er trods alt hans bars fødselsdag

Anonym skriver:

Det var faktisk et meget godt råd.. Må snakke med kæresten om det senere, håber han er med på den ellers aner jeg ikke hvordan jeg skal agere.. Den familie tænker virkelig ikke på andet end dem selv og er bange for at svigerinden måske kunne overbevise min kæreste om at det er sådan det skal være.. Hun er forfærdelig god til at få folk til at føle det er dem der tager det forkerte valg.. Og desværre hvis hun gør det har jeg ikke så meget at skulle have sagt for det er trods alt hans bars fødselsdag

Ja få en god snak med din kæreste om, hvem han ønsker skal med og så tag den derfra. Hvis det er din kærestes ønske at den ene og anden skal med så det fint, så får i det til at fungere. Men det skal ikke være alle andre der styrer det for jer. Stå fast og vær stærk. Håber i får holdt en god dag til det bedste for den lille fødselar :-)

puha sikke besværligt.
Jeg ville da invitere farmor uanset om de har den store kontakt eller ej. Så er hun inviteret i og med hun er en del af den nærmeste familie.
Det ville i min verden svarer til at jeg inviterer min ene søster kun, fordi hun ser mit barn mere og undlader at invitere den anden.
Jeg ville prøve at finde et andet sted at holde fødselsdagen hvor der er plads til alle - for det handler ikke om du har kontrollen, men om at drengen får en god dag omringet af familie der elsker ham.
Vi holdte f.eks. fødselsdag hos farmor da vores lejlighed ikke har plads til 15 mennesker.

Anonym skriver:

Vi kunne knapt sidde 9 mennesker derinde sidste år med bordplads.. og i år skal vi pludselig være 14.. og 16 hvis min mor og lille bror skal med.. så kan simpelthen ikke se hvordan det skal kunne lade sig gøre uden vi sidder skulder mod skulder.. Hele min planlægning om hvordan hele fødselsdagen skulle være er bare blevet et stort tankespind.. 

Lidt det samme som os. Vi kan med lidt held klemme 11 rundt om bordene uden at sidde mast men alligevel klare vi det med alle  (alle kan dog ikke sidde samtidig og det er klemt men hyggeligt

 

jeg kan se der er kommet en masse andre råd. 

Jeg håber en af dem passer ind hos jer og held og lykke

mor:) skriver:

puha sikke besværligt.
Jeg ville da invitere farmor uanset om de har den store kontakt eller ej. Så er hun inviteret i og med hun er en del af den nærmeste familie.
Det ville i min verden svarer til at jeg inviterer min ene søster kun, fordi hun ser mit barn mere og undlader at invitere den anden.
Jeg ville prøve at finde et andet sted at holde fødselsdagen hvor der er plads til alle - for det handler ikke om du har kontrollen, men om at drengen får en god dag omringet af familie der elsker ham.
Vi holdte f.eks. fødselsdag hos farmor da vores lejlighed ikke har plads til 15 mennesker.

Faktum er at farmor og farfar er skilt og har ikke kunne snakke sammen siden de for 12 år siden gik fra hinanden. Og har set hinanden en gang til barnets dåb for snart 6 år siden hvor de heller ikke kunne snakke sammen. Jeg frygter at de to fordi de skal sættes i samme rum med så kort afstand til hinanden kan ødelægge hele stemningen hvis de ikke kan opføre sig ordentligt.. Plus vi vil ikke afholde farmor fra at se sit barnebarn, men at det altid skal være under hendes præmisser og vi i dette tilfælde intet får at sige i den sag, så synes jeg godt jeg kan tillade mig at blive lidt arrig.. 

Det er trods alt os der invitere til fødselsdag ikke svigerinden.. Og fødselsdag andre steder end hjemme hos os er hos min mor da de bor for langt væk til at jeg vil til at bakse med at slæbe en masse ting derhen, og når de åbenbart ikke ønsker at tilbringe tiden hos min familie så ved jeg filme ikke rigtig hvad der ellers skal gøres.. 

Pcokate skriver:

Lidt det samme som os. Vi kan med lidt held klemme 11 rundt om bordene uden at sidde mast men alligevel klare vi det med alle  (alle kan dog ikke sidde samtidig og det er klemt men hyggeligt

 

jeg kan se der er kommet en masse andre råd. 

Jeg håber en af dem passer ind hos jer og held og lykke

Mange tak Jeg er nok for meget perfektionist til at jeg helt kan rumme det i mit hoved at alle ikke ville kunne have en stol og en fast bordplads.. Vil bare gerne kunne give barnet den perfekte fødselsdag og føler jeg slet ikke jeg kan når der kommer så mange indstillede tiggende bomber ind på en gang.. Og at jeg nu endnu mere end før har paraderne oppe fordi de giver udtryk for at min familie ikke er gode nok til at man kan tage imod et venligt tilbud om at farmor kan komme om aftenen og stadig nyde sit barnebarn men ikke vil fordi hun ikke vil møde min mor og dele sit barnebarn med hende..  Er selv skilsmisse barn så det er hele ragnarok der går igang inde i mit hoved når jeg skal stå for alt det her med et føleles mæssigt forbehold for den familie.. 

Anonym skriver:

Mange tak Jeg er nok for meget perfektionist til at jeg helt kan rumme det i mit hoved at alle ikke ville kunne have en stol og en fast bordplads.. Vil bare gerne kunne give barnet den perfekte fødselsdag og føler jeg slet ikke jeg kan når der kommer så mange indstillede tiggende bomber ind på en gang.. Og at jeg nu endnu mere end før har paraderne oppe fordi de giver udtryk for at min familie ikke er gode nok til at man kan tage imod et venligt tilbud om at farmor kan komme om aftenen og stadig nyde sit barnebarn men ikke vil fordi hun ikke vil møde min mor og dele sit barnebarn med hende..  Er selv skilsmisse barn så det er hele ragnarok der går igang inde i mit hoved når jeg skal stå for alt det her med et føleles mæssigt forbehold for den familie.. 

Først lge et skulderklap - kender udemærket det med at man bare gerne vil det perfekte - men man må give slip, du vil give de bedste fødselsdag for barnet er jo den hvor I som er nærmest er glade, hvor I kan slappe af og give hul i om bordet er dækket perfekt, kagen er fantastisk. En god fødselsdag er den der er fyldt med nærvær og glæde. Og lige nu tror jeg faktisk det er fuldstændig ligegyldigt hvem der kommer, hvor mange der kommer og om de kan sidde for stråler du bare en må af den frustration du har skrevet her så bliver det ikke en perfekt fødselsdag.

Jeg kunne råde dig til at slappe mere af, men kan også læse mig til det er ikke en mulighed lige nu. Så egentlig ville mit råd være: ryd tavlen ren, start helt forfra. Sig I har valgt at på selve dagen vil I være alene med det skønne fødselsdagsbarn og derfor kommer der invitationen lige om lidt - split fødselsdagen op i 2, men udeluk da ikke farmor når nu hun har rakt hånden frem selv om det har irriteret dig.

Bare fordi jeg er et stædigt rad, og jeg OFTEST vil have min vilje (ja, måske jeg er forkælet) så havde jeg aflyst hele arrangementet, og fundet på noget bare du, far og barn kunne lave. Så kunne i feks slutte dagen fredeligt med aftensmad ved din mor og lillebror, så i bare var jer 5.

derefter ville jeg se hvornår det var muligt at arrangere en fødselsdag for det slæng som åbenbart skal skabe problemer.

Vi stod selv i kniben sidste år, eneste forskel er at vi er sammen, så det er vores barn 

Vi havde planlagt fødselsdag for vores datter, og jeg havde faktisk inviteret min familie, manden er lidt sløv, og da jeg gør ham opmærksom på det, udbryder han pludselig at vi da ikke kan holde fødselsdagen der, for der har hans mormor/morfar planlagt fødselsdag. De flyttede deres fødselsdag til dagen før vores datters fødselsdag, fordi der var 3 der ikke kunne komme med. Jeg siger det er en skam, og vi ikke kommer til mormor og morfar, og så må vi undvære mandens familie. Der blev et ramaskrig uden lige over det. Og pludselig forventede de jeg lavede 2 fødselsdage, og vi kom til mormor og morfars fødselsdag. For så kunne mandens familie bare komme på vores barns rigtige fødselsdag. Ergo, jeg skulle pludselig holde fødselsdag  for min familie, til mormor og morfars fødselsdag, og holde fødselsdag for mandens familie, på en weekend.

Til sidst smed jeg alt, sagde jeg holder fødselsdag fredag aften for mit barn, og det familie som kan komme. Vi tager til fødselsdag dagen efter ved mormor og morfar, tog tidligt hjem, fordi min søster ikke havde været med dagen forinden, så min mor var blevet og overnatte, havde lavet mad mens vi var til fødselsdag, så vi hyggede os 5. De kørte hjem om aftenen, og dagen efter, min datters rigtige fødselsdag sagde jeg at vi ikke var hjemme. Jeg gjorde alvor af det, for jeg vidste at min svigerfamilie ville komme forbi i håb om at vi var hjemme, og jeg orkede ikke mere. Vi kørte op til en veninde og hendes søn, og smuttede i svømmehallen med vores skønne børn. Vi fik en stille og rolig dag med vores datter, hun blev fejret på den mest fantastiske måde den dag, og jeg ønsker ikke at gøre det om.

sig fra, og gør hvad i vil, ikke hvad familien vil. Så ønsker i at aflyse og holde en stille og rolig dag, så gør det. GØR DET I FØLER FOR. Husk det altid, jeg glemmer det en gang i mellem.

og undskyld det blev så langt, jeg ved bare hvordan en svigerfamilie kan irritere en