nogen der er mere berettiget til hjælp end andre????

nu raser debatten omkring enlige kvinder der bliver insemineret, og jeg kan se, at der er flere der mener, at der skal være noget fysisk galt med en for, at de syntes man må få det betalt af det offentlige. udover min politiske overbevisning, der strider imod al brugerbetaling, så er jeg både rystet og faktisk såret over de holdninger.

på papiret er der intet galt med hverken min mand eller jeg, alligevel har vi prøvet i over 2 år, at få et barn uden held. vi har været igennem 3 inseminations forsøg og skal (vist nok) igennem et 4. til august. Jeg ville være utrolig ked af, hvis vi ikke kunne få hjælp og jeg syntes så absolut ikke, at vi kan få NOK hjælp, sådan som lovgivningen er nu.

Jeg må bare høre, om det er en generel holdning derude, at der SKAL være noget galt med en på papiret for at I syntes det er ok at få hjælp på det offentliges regning? og hvorfor er I, der har en fysisk skavank, hævet over fx min mand og jeg (der tydeligvis heller ikke kan få børn, men af uforklarlige årsager) i forhold til at få hjælp?

Det skinner nok ret tydeligt igennem, at jeg mener, at alle burde kunne få hjælp til at få - ikke bare et barn - men BØRN; enlige, homoseksuelle, dem der er noget galt med og dem der er uforklarligt barnløse: alle!

Jeg synes det er et rigtig svært emne, og jeg har derfor tidligere undladt at deltage i debatterne.. men jeg vil nu alligevel gerne give min mening til kende!
Jeg synes der er en kæmpe gråzone! netop par, som dig og din mand, som bare ikke KAN... som aldrig får en forklaring på hvorfor, men som tydeligvis ikke kan få børn uden hjælp! for SELVFØLGELIG har I ret til samme hjælp som dem der på papiret har fået en forklaring!
Der hvor jeg mener grænsen skal trækkes er ved dem som egentlig har alle muligheder for at få børn, men af den ene eller anden årsag vælger at de hellere vil insemineres på en klinik...
Jeg så, for nogle uger siden, et program om familier med 10 eller flere børn (tror det var et engelsk program), hvor det ene af parrene havde 13 børn og i en alder af 45 og 47 (tror jeg nok) ville have nr. 14 og derfor krævede statens hjælp ligesom andre har ret til det! det synes jeg var så forrykt og jeg blev virkelig vred.. de forsøg, som der nu skal bruges på det par - fordi de har RET til det - gør at barnløse par må vente endnu længere på at få deres drømmebarn...
Dér går min grænse!
Som sagt kan jeg ikke sætte nogle helt klare linier hvor det er ok og hvor det ikke er ok, og jeg hælder nok mest til det umulige - nemlig at hver enkelt sag skal tages op til overvejelse og derefter kan beslutningen træffes.
Nå.. det blev lidt langt!
Knus Caroline, som heldigvis er gravid 9+1 efter kun én måneds "prøvelser"

Tjuhl skriver:

nu raser debatten omkring enlige kvinder der bliver insemineret, og jeg kan se, at der er flere der mener, at der skal være noget fysisk galt med en for, at de syntes man må få det betalt af det offentlige. udover min politiske overbevisning, der strider imod al brugerbetaling, så er jeg både rystet og faktisk såret over de holdninger.

på papiret er der intet galt med hverken min mand eller jeg, alligevel har vi prøvet i over 2 år, at få et barn uden held. vi har været igennem 3 inseminations forsøg og skal (vist nok) igennem et 4. til august. Jeg ville være utrolig ked af, hvis vi ikke kunne få hjælp og jeg syntes så absolut ikke, at vi kan få NOK hjælp, sådan som lovgivningen er nu.

Jeg må bare høre, om det er en generel holdning derude, at der SKAL være noget galt med en på papiret for at I syntes det er ok at få hjælp på det offentliges regning? og hvorfor er I, der har en fysisk skavank, hævet over fx min mand og jeg (der tydeligvis heller ikke kan få børn, men af uforklarlige årsager) i forhold til at få hjælp?

Det skinner nok ret tydeligt igennem, at jeg mener, at alle burde kunne få hjælp til at få - ikke bare et barn - men BØRN; enlige, homoseksuelle, dem der er noget galt med og dem der er uforklarligt barnløse: alle!

TAK for dit indlæg som rammer meget præcist
Jeg har også oplevet, at debatten meget hurtigt bliver personlig og ikke særlig nuanceret.
Jeg er selv enlig og venter på insemination til efteråret og det har bestemt været en lang og selvransagende proces for mig, at nå til den beslutning og altså bestemt ikke noget jeg har taget let på. Jeg havde altid selv troet, at jeg skulle finde manden (eller han ville finde mig) og har bestemt ikke siddet med hænderne i skødet og ventet på at han skulle komme forbi eller ikke kæmpet for mine forhold. Nu er jeg 38 år og kan/vil ikke vente længere.
Om det er nødvendigt for mig at blive mor, er det vel strengt taget ikke, men et KÆMPE ønske? JA!!  Og det ønske, er jeg ret sikker på at jeg deler med rigtig mange andre

Jeg håber for jer, at det lykkes
Knus Dorthe

dorthemus skriver:



TAK for dit indlæg som rammer meget præcist
Jeg har også oplevet, at debatten meget hurtigt bliver personlig og ikke særlig nuanceret.
Jeg er selv enlig og venter på insemination til efteråret og det har bestemt været en lang og selvransagende proces for mig, at nå til den beslutning og altså bestemt ikke noget jeg har taget let på. Jeg havde altid selv troet, at jeg skulle finde manden (eller han ville finde mig) og har bestemt ikke siddet med hænderne i skødet og ventet på at han skulle komme forbi eller ikke kæmpet for mine forhold. Nu er jeg 38 år og kan/vil ikke vente længere.
Om det er nødvendigt for mig at blive mor, er det vel strengt taget ikke, men et KÆMPE ønske? JA!!  Og det ønske, er jeg ret sikker på at jeg deler med rigtig mange andre

Jeg håber for jer, at det lykkes
Knus Dorthe

lige præcis sådan en som dig er grunden til at jeg synes hver enkelt sag skal vurderes.. at man ikke bare kan sige "Nej, enlige har selv valgt det og skal derfor selv betale"..
Tillykke med din beslutning, og jeg håber du får en fantastisk lille guldklump ud af det!

Tjuhl skriver:

nu raser debatten omkring enlige kvinder der bliver insemineret, og jeg kan se, at der er flere der mener, at der skal være noget fysisk galt med en for, at de syntes man må få det betalt af det offentlige. udover min politiske overbevisning, der strider imod al brugerbetaling, så er jeg både rystet og faktisk såret over de holdninger.

på papiret er der intet galt med hverken min mand eller jeg, alligevel har vi prøvet i over 2 år, at få et barn uden held. vi har været igennem 3 inseminations forsøg og skal (vist nok) igennem et 4. til august. Jeg ville være utrolig ked af, hvis vi ikke kunne få hjælp og jeg syntes så absolut ikke, at vi kan få NOK hjælp, sådan som lovgivningen er nu.

Jeg må bare høre, om det er en generel holdning derude, at der SKAL være noget galt med en på papiret for at I syntes det er ok at få hjælp på det offentliges regning? og hvorfor er I, der har en fysisk skavank, hævet over fx min mand og jeg (der tydeligvis heller ikke kan få børn, men af uforklarlige årsager) i forhold til at få hjælp?

Det skinner nok ret tydeligt igennem, at jeg mener, at alle burde kunne få hjælp til at få - ikke bare et barn - men BØRN; enlige, homoseksuelle, dem der er noget galt med og dem der er uforklarligt barnløse: alle!

Hov det er ikke helt det jeg mener søde... Der er jo også par der ikke ved hvorfor, det lykkedes bare ikke... og jeg tror at der er en del de ikke ved og ikke kan teste for endnu...  Det jeg mener med det er enlige der kan få børn, må betale selv... el. måske få insiminations behandling... IVF er meget dyrt for det offentlige... og der er ikke råd til alt...

Jeg har aldrig ville støde dig

Caroline86 skriver:

Jeg synes det er et rigtig svært emne, og jeg har derfor tidligere undladt at deltage i debatterne.. men jeg vil nu alligevel gerne give min mening til kende!
Jeg synes der er en kæmpe gråzone! netop par, som dig og din mand, som bare ikke KAN... som aldrig får en forklaring på hvorfor, men som tydeligvis ikke kan få børn uden hjælp! for SELVFØLGELIG har I ret til samme hjælp som dem der på papiret har fået en forklaring!
Der hvor jeg mener grænsen skal trækkes er ved dem som egentlig har alle muligheder for at få børn, men af den ene eller anden årsag vælger at de hellere vil insemineres på en klinik...
Jeg så, for nogle uger siden, et program om familier med 10 eller flere børn (tror det var et engelsk program), hvor det ene af parrene havde 13 børn og i en alder af 45 og 47 (tror jeg nok) ville have nr. 14 og derfor krævede statens hjælp ligesom andre har ret til det! det synes jeg var så forrykt og jeg blev virkelig vred.. de forsøg, som der nu skal bruges på det par - fordi de har RET til det - gør at barnløse par må vente endnu længere på at få deres drømmebarn...
Dér går min grænse!
Som sagt kan jeg ikke sætte nogle helt klare linier hvor det er ok og hvor det ikke er ok, og jeg hælder nok mest til det umulige - nemlig at hver enkelt sag skal tages op til overvejelse og derefter kan beslutningen træffes.
Nå.. det blev lidt langt!
Knus Caroline, som heldigvis er gravid 9+1 efter kun én måneds "prøvelser"

Nu kan jeg jo af gode grunde ikke vide hvorfor andre vælger insemination, men kan sige, at jeg bestemt ikke har "valgt" denne løsning fordi jeg synes det er det fedeste i verden. Du kan evt. læse mit svar til trådstarteren

Dit eksempel fra England synes jeg også virker helt grotesk!! Og jeg føler også med alle der har svært ved, at få børn ved egen hjælp.

Caroline86 skriver:



lige præcis sådan en som dig er grunden til at jeg synes hver enkelt sag skal vurderes.. at man ikke bare kan sige "Nej, enlige har selv valgt det og skal derfor selv betale"..
Tillykke med din beslutning, og jeg håber du får en fantastisk lille guldklump ud af det!

Tusind tak  Det håber jeg også.

jeg mener at par som har årøvet i længere tid at få børn, hvor det af uforklarlige årsager ikke lykkedes, skal have fertilitetsbehandling og den skal være gratis. Par hvor der er andre fysiske grunde af den ene eller anden art skal også have betalt fertilitetsbehandling.....

men nej..... jeg mener ikke at nødvendigvis at alle homoseksuelle skal have ret til betalt fertilitetsbehandling.... og jeg mener heller ikke at alle enlige kvinder skal have ret til betalt fertilitetsbehandling.

jeg tror dog at det er en udvikling der er sket/sker pga. den måde samfundet er bygget op på.... og de forventninger der er idag...

men man kan ikke "slå alle over een kam"..... det er enkeltsager som skal vurderes enkeltvis!!

Hov det er ikke helt det jeg mener søde... Der er jo også par der ikke ved hvorfor, det lykkedes bare ikke... og jeg tror at der er en del de ikke ved og ikke kan teste for endnu...  Det jeg mener med det er enlige der kan få børn, må betale selv... el. måske få insiminations behandling... IVF er meget dyrt for det offentlige... og der er ikke råd til alt...

Jeg har aldrig ville støde dig

Lige præcis.

TJUHL har ikke fået en forklaring, men et eller andet må jo være galt siden det endnu ikke er lykkes.

Caroline.... Du har også ret i dit indlæg. Det er en kæmpe gråzone.

Forøvrigt går jeg aldrig efter personen i de indlæg jeg skriver, men jeg har markante holdninger, og nogle debatter kan blive lidt ophedede, når man ikke er enige.

Hilsen Linda 28+6, som også var så heldig at blive gravid på den naturlige måde