Er tryghedsscanninger noget pjat?

Ja det syntes jeg det er

Jeg blev dog akut scannet 10+ af lægens henvinsning, men ville meget hellere have ventet til nakkefoldscanningen!

Efter min MA valgte vi at betale for en trygheds scanning. Og det fortrød jeg, hun satte mig 1, 5 uge tilbage, hvilket ikke kunne passe med æl og hvornår jeg havde testet positiv. Men så da hjerteblink. Men som scanning dame sagde, så er det lidt som at tisse i bukserne i frostvejr, giver ro meget kortvarigt, for man bliver ikke nødvendigvis mere rolig, for man kan jo risikere at abortere.

Manna skriver:

Jeg tænker specielt på de tidlige scanninger - før uge 11.
For nogle er det selvfølgelig ikke, her tænker jeg på dem der har prøvet MA eller lignenede.
Jeg fik en sidst, fordi jeg ville vide om der var hjerteblink inden jeg annoncerede graviditeten på arbejdet. Det ville jeg gerne gøre forholdsvis tidligt, da jeg havde en mistanke om at fyringer var undervejs. Jeg blev scannet 7+6.

Denne gang har jeg også regnet med at skulle have en (betale selv) bare for at se om der er hjerteblink. Og om der evt. er 2. Jeg er nu 6+4.

Men er det egentlig noget pjat? Den kan jo godt nå at gå til alligevel inden nakkefoldsscanningen.

Hvad synes i?

Hvis man aldrig har aborteret før og ikke bløder osv, så synes jeg personligt at det er spild af penge Jeg har aldrig fået en tryghedsscanning

Manna skriver:

Jeg tænker specielt på de tidlige scanninger - før uge 11.
For nogle er det selvfølgelig ikke, her tænker jeg på dem der har prøvet MA eller lignenede.
Jeg fik en sidst, fordi jeg ville vide om der var hjerteblink inden jeg annoncerede graviditeten på arbejdet. Det ville jeg gerne gøre forholdsvis tidligt, da jeg havde en mistanke om at fyringer var undervejs. Jeg blev scannet 7+6.

Denne gang har jeg også regnet med at skulle have en (betale selv) bare for at se om der er hjerteblink. Og om der evt. er 2. Jeg er nu 6+4.

Men er det egentlig noget pjat? Den kan jo godt nå at gå til alligevel inden nakkefoldsscanningen.

Hvad synes i?

Nej det synes jeg ikke. For det kan bare lette SÅ meget at se er hjerteblink osv. Når jeg bliver gravid igen (forhåbentlig snart!) så får vi en gratis ved klinikken (fertililitetsklinik) i uge 6. Men jeg tror sagtens vi kunne finde på at købe en igen inden nf

og så skal vi have en hjerte lyds "doppler" eller hvad de hedder , lånte en af min mors veninde sidste graviditet, og den var bare GULD værd! 

Tullen85 skriver:

Efter min MA valgte vi at betale for en trygheds scanning. Og det fortrød jeg, hun satte mig 1, 5 uge tilbage, hvilket ikke kunne passe med æl og hvornår jeg havde testet positiv. Men så da hjerteblink. Men som scanning dame sagde, så er det lidt som at tisse i bukserne i frostvejr, giver ro meget kortvarigt, for man bliver ikke nødvendigvis mere rolig, for man kan jo risikere at abortere.

Nja, det passer jo ikke helt. Ved hjerteblink i uge 7 falder abortrisikoen fra cirka 20% til 2-3%, så selvom man ikke er 100% sikker, gør det alligevel en ret stor forskel. 

Hvis det beroliger dig, så gør det Det hjalp for mit vedkommende da jeg ventede mig sidst OG jeg ville gøre det igen...

Følg dit hjerte

 

Der er jo ikke en sikkerhed for noget som helst i denne verden, vi kan scanne til vi er blå i hovedet, vi kan lytte til hjertelyd hver evig eneste aften hjemme i sengen, men alligevel kan vi blive ramt at lynet og selvom vi tror vi tager kontrollen med scanningerne og hjertelyden så har vi ikke den fulde kontrol. det at få børn gør man får lidt ondt i maven en gang imellem og ser sin egen uformåen i øjnene.... 

Jeg kan sagtens forstå nakkefoldscanningen, og misdannelsesscanningen selvom de er udtryk for en lille form for kynisme; vi fravælger børn med for store fejl. Men i få tilfælde kan især misdannelses også gøre man kan redde børn da man kan operere i fostertilstand, og fordi man kan stå parat til operation lige når de bliver født.

men feks tryghedsscanning tidligt der kan vi jo ikke ændre ved udfaldet, vi kan indstille os på sorgen over at abortere, men bliver sorgen mindre fordi man får de at vide til en scanning? Da jeg blev gravid efter at have mistet, troede jeg hver dag baby var død, og keg indstillede mig på det end til en klog spurgte om jeg regnede med at blive mindre ked af mit barn døde fordi jeg ikke har glædet mig til barnet... Det kunne jeg godt se....

For mig er graviditet noget man skal nyde og lynet slår kun ned meget få gange (når man er forbi 12. Uge). Jeg har kæmpet i to graviditeter for at være "normal" og bare kunne nyde, og var ked af jeg ikke kunne klare uden scanningerne for de er netop som er tisse i bukserne i frostvejr - når fokus først er på utrygheden så vil den være der igen bagefter også. Plus de scanningerne kan også give unødvendige bekymringer, hvorfor er de ikke vokset nok, hvorfor aer hovedet sådan ud, hvorfor hvorfor hvorfor..... 

Så jo for mig er de unødvendige når man ikke har en grund til at tro graviditet er "forkert" - det er unødvendig bekymring

lineog4 skriver:

Der er jo ikke en sikkerhed for noget som helst i denne verden, vi kan scanne til vi er blå i hovedet, vi kan lytte til hjertelyd hver evig eneste aften hjemme i sengen, men alligevel kan vi blive ramt at lynet og selvom vi tror vi tager kontrollen med scanningerne og hjertelyden så har vi ikke den fulde kontrol. det at få børn gør man får lidt ondt i maven en gang imellem og ser sin egen uformåen i øjnene.... 

Jeg kan sagtens forstå nakkefoldscanningen, og misdannelsesscanningen selvom de er udtryk for en lille form for kynisme; vi fravælger børn med for store fejl. Men i få tilfælde kan især misdannelses også gøre man kan redde børn da man kan operere i fostertilstand, og fordi man kan stå parat til operation lige når de bliver født.

men feks tryghedsscanning tidligt der kan vi jo ikke ændre ved udfaldet, vi kan indstille os på sorgen over at abortere, men bliver sorgen mindre fordi man får de at vide til en scanning? Da jeg blev gravid efter at have mistet, troede jeg hver dag baby var død, og keg indstillede mig på det end til en klog spurgte om jeg regnede med at blive mindre ked af mit barn døde fordi jeg ikke har glædet mig til barnet... Det kunne jeg godt se....

For mig er graviditet noget man skal nyde og lynet slår kun ned meget få gange (når man er forbi 12. Uge). Jeg har kæmpet i to graviditeter for at være "normal" og bare kunne nyde, og var ked af jeg ikke kunne klare uden scanningerne for de er netop som er tisse i bukserne i frostvejr - når fokus først er på utrygheden så vil den være der igen bagefter også. Plus de scanningerne kan også give unødvendige bekymringer, hvorfor er de ikke vokset nok, hvorfor aer hovedet sådan ud, hvorfor hvorfor hvorfor..... 

Så jo for mig er de unødvendige når man ikke har en grund til at tro graviditet er "forkert" - det er unødvendig bekymring

Jeg tror godt at de fleste ved det ikke giver en garanti. Men det giver en tryghed, og for mig var det vigtigt. Og især for min mand som har mistet en datter i 9. Mdr. 

isabellasmor skriver:

Jeg tror godt at de fleste ved det ikke giver en garanti. Men det giver en tryghed, og for mig var det vigtigt. Og især for min mand som har mistet en datter i 9. Mdr. 

Kan man find en tryghed er det vel også godt, men synes oftere jeg hører om hvordan det vokser med utryghed uafhængigt af scanningerne. 

jeg har også fået tryghedsscanninger og valgte kun at få en i hver graviditet før nakkefold trods tilbuddet om lige så mange jeg ville. For det gav ikke mig tryghed men alene en vished o. I det her sekund lever en spire i mig. Jeg har også prøvet en graviditet hvor det med scanningerne slet ikke var så meget fremme - en i hele graviditeten og ikke noget om køn eller andet. Selvfølgelig er mine oplevelser også farvet af jeg har mistet, men synes jeg var mere i nuet og mere gravid og ikke i fremtiden uden alle de scanninger. Hvad der var i min mave, hmm en hundehvalp måske, men i hvert fald noget der fyldte mig med varme hver gang jeg kunne mærke "den".

Tror nogen gange de scanninger kan gøre os både unødvendige utrygge , og for den sags skyld for dprofessionelle unødvendige sikre dtet var de i hvert fald med min datter (der var der nakkefold og misdannelse), for med scanninger var alle syge børn opdaget. Så ja derfor har jeg måske heller ikke den store lid til scanninger alligevel.

jeg ville ønske for mig selv jeg kunne nyde en graviditet og glemme hvad der kan ske, glemme hvad skal ske i morgen og bare nyde lige nu og her. Da jeg blev gravid efter at have mistet var jeg i starten gravid en time af gangen og målet var en dag af gangen, da det var nået en uge af gangen og længere nåede jeg ikke. Jeg kunne ikke overskue mere og derfor var scanninger jo heller ikke en tryghed men egentlig unødvendige (ikke de der tjekkede hjerte osv) for jeg krævede alene af mig selv at vågne op om morgenen og tænke: skønt jeg er også gravid i dag og jeg vil nyde det (kunne jeg så ikke er en anden historie, men kunne anden gang jeg blev gravid). Skulle jeg have haft tryghed skulle jeg så have blevet skønnet hver dag. Og jeg ser lidt det samme med de købte tryghedsscanniner, okay nu har jeg set spiren, jeg har set hjertelyd men hvad så med i næste uge, hvad hvis det går galt der, så køber jeg endnu en scanning i stedet for at nyde jeg er gravid lige nu....

måske fordi jeg er dybt misundelig over mangan have graviditet som jeg havde de to første gange hvor man bare kan nyde og ikke skal kontrolleres konstant - jeg ville give min højre arm for at opleve det igen.

Det kommer an på hvem man er

Vi fik begge gange tidlige scanninger da vi var tilknyttet en gynækolog, og betalte selv ved 1 graviditet at få 1 i uge 9 og det var helt fantastisk vi fik at vide, at når man havde set hjerteblink var der meget lille risiko for at det gik til, og gav en ro at vide det sad rigtigt, men man er jo først mere sikker efter nf, men man kan jo altid risikere noget, selvom risikoen er lille og så er det også rart at se om der kunne gemme sig mere end 1 derinde