Er det virkelig så forfærdeligt

Nu synes jeg du har fået et  par hårde ord med på vejen, hvilket jeg egentlig ikke tror du har brug for. Der er ingen af os der kender dig eller dine omstændigheder. 

Først så synes jeg du skal snakke med din mor. Jeg tror egentlig bare hun er bekymret og at hendes bekymringer kommer ud på en uheldig måde. Tror du er nødt til at fortælle hende hvordan du har det og træde i karaktere overfor hende 

Nu er jeg ikke selv alene mor, men har flere veninder der er og for dem kæmpede de mest med økonomien. Så jeg synes egentlig det er fint du får hjælp hjemmefra. Du virker fornuftig og skal nok få styr på uddannelse og det der høre til sener. At få en barn er jo en kæmpe mundfuld. Så det er da rigtig positiv at faren og vil være en del af jeres søns liv. 

Men få snakket med din mor

Nemesis skriver:

Det kan godt være dine forældre ser en kontanthjælpsmodtager som en "samfundsnasser" men hvis du gik på kommunen og fik kontanthjælp ville du have dine egne penge og dermed også selv have større mulighed for at spare op til at få dit eget!

som din situation ser ud nu, ville du jo ikke engang kunne starte et job før du får pasning til baby..og pasning koster også og hvor skal de penge så komme fra??

synes du skal beslutte dig for hvad DU vil og ikke hvad dine forældre vil mene om dine handlingerfor du HAr jo allerede gået imod deres "ønsker" ved at blive gravid og beholde barnet, så hvad med at tage ansvar for at komme ud hjemmefra og klare dig selv og dit barn?!

At være alene med et spædbarn er noget rigtig mange er..også selvom de er i et parforhold, for manden har som oftest kun 14 dages barsel og så er mutter alene indtil han kommer hjem - medmindre han rejser så er man mutters alene om det!

Måske jeres kommune har en ung mor mødregruppe som mødes oftere så du den vej ikke vil føle dig så alene, men din undskyldning for ikke at gøre noget aktivt synes jeg ikke holder..for så skal du være afhængig at din forældre indtil din baby er 9-10 mdr.

kom i gang allerede nu...så kan du jo altid tage hjem på weekends hos dine forældre hvis du har brug for "tryghed"

Er det ikke okay at være afhængig af sine forældre hvis det er okay for dem. Stod min datter i den situation at hun tidligt i livet skulle være alene med et barn og jeg havde overskuddet menneskeligt og økonomisk til hun var hos mig ville jeg da også tilbyde det, og kunne jeg passe så hun kunne få den uddannelse hun ønskede sig ville jeg også det. 

Jo så står de ikke på egne ben, men det kommer de jo nok til på et tidspunkt.

og til TS jeg synes det er dejligt at du kan få den hjælp af din familie og også trygheden i forhold til at stå alene med et barn. 

Og jeg tror din mor er overrumplet og mon ikke meget sker når hun pludselig kan være mormortosset - det gjorde det for min mor. Lige nu skal du lukke ørene og nyde din mave og er sikker på du også kommer til at nyde din søn når han er ude af maven. Men det er rigtigt nok man kan godt ønske dem tilbage i maven for det er en helt fantastisk tid og man kan savne den enormt. Og ja man kan også ønske sin baby hen hvor pebret gror når man er oppe for 117. Gang den nat, men et lille smil og så har man glemt det, eller en lille hånd der fanger ens næse så kan man også komme op for 118. Gang....

glæder mig til en opdatering fra dig hvor du fortæller hvor mormortosset din mor blev

Anonym skriver:

Hej allesammen

Jeg står i den situation at jeg er blevet gravid med en jeg ikke er sammen med. Jeg valgte alligevel at beholde barnet og prøver istedet at vende situationen om til noget positivt selvt om jeg skal være alene med barnet. Faren vil dog gerne være en del af barnets liv. 

Men det at være alenemor er aligevel en rigtigt svær situation at stå i. Og jeg ved godt at det er svært at have børn, og endu sværere at være alenemor. Jeg bor stadig hjemme sammen med mor og yngre søskene. Min familje er velhavende og det samme med farens familje, så tror aldrig at mit barn kommer til at mangle noget. så det ser jeg ikke som et problem, jeg det jeg ikke rigtigt kan klare mig selv økonomisk i øjeblikket men får hjælp af forældre. Jeg bliver bare simpelten så irreteret over at min mor KUN snakker om hvor forfærdeligt børn kan være, at de bare græder og at jeg kan ingenting blive i mit liv og at jeg er nødt til at droppe mine ambitioner om at få en god uddannelse nu. hun får det at lyde som om jeg aldrig i mit liv kommer til at have noget sjov og ballade i mit liv igen, ikke engang sammen med mit barn. Selfølgelig ved jeg at det ikke altid er dans på roser og det kommer til at blive mange svøvnløse nætter med gråd. Men hvergang jeg siger jeg glæder mig til at se min lille dreng, så siger min mor hver eneste gang at når hann er kommet vil jeg bare have han ind i maven igen. 

Så mit spørgesmål er, er det virkelig SÅ forfærdeligt at være alenemor

 

 

Jeg var alenemor da jeg startede uddannelse i februar -man kan SAGTENS tage en god uddannelse mens man har barn - og er alene med det. Det kræver naturligvis selvdiciplin men det er på ingen måder umuligt og man kan også sagtens klare sig selv økonomisk imens pga. ekstra tilskud.
Du har nok heller ikke planer om at bo hjemme for evigt går jeg ud fra