Gik du i stykker under fødslen?

3. Grads bristning første gang .. 

Ingen bristning 2. Gang 13 måneder senere  

øv... lyder som min tur... fik blodtransfusion bagefter  hvordan har du det med evt. flere børn? jeg er ikke sikker på jeg vælger at føde selv næste gang, i frygten for at sprække igen... samt første fødsel tog 3 1/2 time fra første ve, frygter hvor hurtigt det går de efterfølgende gange

Nu er jeg gravid igen (dog med en anden mand) og har siden min første fødsel for snart 8 år siden været fast besluttet på at føde vaginalt igen! Jeg havde en god fødsel - lige indtil hun kom ud
Min nye mand har dog sine forbehold - og jeg giver ham efterhånden ret..... Jeg har til tider problemer med at holde på luften og det er ret pinligt - da det også kan ske når vi hygger os.... Hvis jeg brister igen og ringmusklen springer igen, så er det ikke sikkert at det går lige så godt!

Jeg går derfor lige så stille og indstiller mig på et planlagt kejsersnit, hvilket min egen læge også har anbefalet mig. Jeg forsøger at finde alle fordelene. Men det vejer slet ikke op med at jeg virkelig gerne vil føde igen, føle at jeg har udrettet noget, prøve at få mit barn op på maven og nyde den ro der er efter en fødsel. For det prøvede jeg bestemt ikke sidst! Og kommer så heller ikke til det denne gang....

hold da lige op du er hurtig til at føde!! Vil du have pks næste gang eller? 

Jeg har stemt en første grads, men ved ikke helt om man kan kalde det det.

Jeg fik at vide jeg havde fået 3 små rifter (eller var det to?), som egentlig ikke behøvede at blive syet, men hun gjorde det alligevel, for at det skulle hele hurtigere så det ikke sved så meget at tisse

Hun brugte sådan noget bedøvelse på spray og mærkede ingenting overhovedet :-) mærkede heller ikke da de der rifter opstod, var lige optaget af en hel anden smerte men ved sidste presseve, mærkede jeg at hun begyndte at "grave" for at få fat om ham og hjælpe til... Det vil sige hun lirkede sine fingre ind omkring ham for at få skuldrene fri... Der tænkte jeg godt nok hvad helvede har hun gang i, og var overbevist om at nu ville jeg da gå helt i stykker

Mi&Mi skriver:

Heej damer

Kunne godt tænke mig at vide, hvor mange der egentlig går i stykker under fødslen.

Hvordan havde i det efterfølgende da i skulle syes? Virkede bedøvelsen som den skulle?

Jeg var selv så uheldig at få en grad 3 bristning. Øv øv. Skulle efterfølgende syes, og bedøvelsen virkede ikke ordentligt, AV!
Lå og vred mig i de 45 minutter det tog, og det var det værste ved fødslen!

Er ikke plusmedlem, så kan desværre ikke gøre så folk kan svare anonymt, men håber der er nogen, der vil dele deres historier

Jeg gik heldigvis ikke i stykker trods en fødsel på under seks timer fra første milde, milde ve (Fødte under 2,5 time efter ankomst til FG). 

et-ønske skriver:

Nu er jeg gravid igen (dog med en anden mand) og har siden min første fødsel for snart 8 år siden været fast besluttet på at føde vaginalt igen! Jeg havde en god fødsel - lige indtil hun kom ud
Min nye mand har dog sine forbehold - og jeg giver ham efterhånden ret..... Jeg har til tider problemer med at holde på luften og det er ret pinligt - da det også kan ske når vi hygger os.... Hvis jeg brister igen og ringmusklen springer igen, så er det ikke sikkert at det går lige så godt!

Jeg går derfor lige så stille og indstiller mig på et planlagt kejsersnit, hvilket min egen læge også har anbefalet mig. Jeg forsøger at finde alle fordelene. Men det vejer slet ikke op med at jeg virkelig gerne vil føde igen, føle at jeg har udrettet noget, prøve at få mit barn op på maven og nyde den ro der er efter en fødsel. For det prøvede jeg bestemt ikke sidst! Og kommer så heller ikke til det denne gang....

hold da lige op du er hurtig til at føde!! Vil du have pks næste gang eller? 

Jeg har egentlig hele tiden ville føde vaginalt efter overlæger har givet mig lov til dette efter genoptræning, men efter snak med folk så begynder jeg at blive panisk igen... 1. tænk hvis jeg føder derhjemme, der var SÅ mange komplikationer ved fødslen af min søn og det vil have gået ret galt hvis vi ikke var på hospitalet.. 

Men et eller andet sted føler jeg bare at jeg ligesom bliver snydt.. hvis du forstår.. ved et PKS.. men nu er jeg slet ikke gravid igen og har ingen mand, så får nok ikke flere børn forløbig  så må bare tage stilling sammen med den kommende far og JM næste gang..

Kamulla skriver:

Jeg har egentlig hele tiden ville føde vaginalt efter overlæger har givet mig lov til dette efter genoptræning, men efter snak med folk så begynder jeg at blive panisk igen... 1. tænk hvis jeg føder derhjemme, der var SÅ mange komplikationer ved fødslen af min søn og det vil have gået ret galt hvis vi ikke var på hospitalet.. 

Men et eller andet sted føler jeg bare at jeg ligesom bliver snydt.. hvis du forstår.. ved et PKS.. men nu er jeg slet ikke gravid igen og har ingen mand, så får nok ikke flere børn forløbig  så må bare tage stilling sammen med den kommende far og JM næste gang..

Min jm sagde at hvis jeg havde født hjemme, havde min datter mistet sin mor ved fødslen. Det var simpelthen så voldsomt det hele, og hun var stor 4800 gr - inden fødslen vurderet til max 4 kg!! Jeg har ikke gået til genoptræning - kun været til kontrol et par gange....
Men ja jeg har det præcist som dig - det er mest "rigtigt" at føde vaginalt.... Men sådan bliver det ikke for mig. Jeg troede heller ikke at jeg skulke være så heldig at få et barn mere miraklernes tid er ikke forbi endnu

et-ønske skriver:

Nu er jeg gravid igen (dog med en anden mand) og har siden min første fødsel for snart 8 år siden været fast besluttet på at føde vaginalt igen! Jeg havde en god fødsel - lige indtil hun kom ud
Min nye mand har dog sine forbehold - og jeg giver ham efterhånden ret..... Jeg har til tider problemer med at holde på luften og det er ret pinligt - da det også kan ske når vi hygger os.... Hvis jeg brister igen og ringmusklen springer igen, så er det ikke sikkert at det går lige så godt!

Jeg går derfor lige så stille og indstiller mig på et planlagt kejsersnit, hvilket min egen læge også har anbefalet mig. Jeg forsøger at finde alle fordelene. Men det vejer slet ikke op med at jeg virkelig gerne vil føde igen, føle at jeg har udrettet noget, prøve at få mit barn op på maven og nyde den ro der er efter en fødsel. For det prøvede jeg bestemt ikke sidst! Og kommer så heller ikke til det denne gang....

hold da lige op du er hurtig til at føde!! Vil du have pks næste gang eller? 

Det er muligvis et virkelig irriterende spørgsmål - men sørger du for at lave dine bækkenbundsøvelser ordentligt og ofte?

et-ønske skriver:

Min jm sagde at hvis jeg havde født hjemme, havde min datter mistet sin mor ved fødslen. Det var simpelthen så voldsomt det hele, og hun var stor 4800 gr - inden fødslen vurderet til max 4 kg!! Jeg har ikke gået til genoptræning - kun været til kontrol et par gange....
Men ja jeg har det præcist som dig - det er mest "rigtigt" at føde vaginalt.... Men sådan bliver det ikke for mig. Jeg troede heller ikke at jeg skulke være så heldig at få et barn mere miraklernes tid er ikke forbi endnu

hehe.. har været single i 6 år, er alene med sønnike på snart 6 på fuldtid, så hvornår møder man lige en? 

puha.. ja det var nok også sket her, og sønnikes tilstand vil heller ikke være heldig.. og SHIT en basse, syntes Noah var stor.. hehe.. han vejede 1 kg mindre men jeg er også en lille lort op 161cm selv hehe

Mi&Mi skriver:

Heej damer

Kunne godt tænke mig at vide, hvor mange der egentlig går i stykker under fødslen.

Hvordan havde i det efterfølgende da i skulle syes? Virkede bedøvelsen som den skulle?

Jeg var selv så uheldig at få en grad 3 bristning. Øv øv. Skulle efterfølgende syes, og bedøvelsen virkede ikke ordentligt, AV!
Lå og vred mig i de 45 minutter det tog, og det var det værste ved fødslen!

Er ikke plusmedlem, så kan desværre ikke gøre så folk kan svare anonymt, men håber der er nogen, der vil dele deres historier

Det lyder fuldstændig som det jeg var igennem.  Og husker også det at briste og blive syet som det aller værste under fødslen, trods det nu er to et halvt år siden, så stresser det mig meget at tænke på, nu hvor vi skal have nr 2 baby til marts. 

Mi&Mi skriver:

Ej  Sådan noget burde da ikke kunne ske. 

nej det sku man ikke mene..det gjorde så ondt så jeg skreg fuldstændig uhæmmet..og jordmoren blev helt ligbleg i hovedet og sagde undskyld jeg skal klippe igen saksen var sløv og dårlig.

bagefter røg saksen til reperation..