Sue Bergmark skriver:
Til Mor og meget mere -
Jeg ved at vores datter mestrer det du tror er umuligt. Hun er allerede kendt for hendes måde at snøre ting sammen på, og selvfølgelig har hun lært dette af sin mormor. Min mor er nemlig den eneste hun ser jævnligt som kan sådan noget... eller rettere benytter manipulation.
Hun forhandler allerede og glemmer ikke en lovning på noget - og det at hun spiller skuespil i henseender for at opnå en reaktion eller et ønske, det er da i højeste grad manipulation. I hvert fald i min verden.
Men det er nok meget forskelligt hvordan de små agerer... vores er langt fremme på nogle punkter og det er surt -
Men heldigvis så synes jeg det ofte er lidt sjovt uden at jeg viser hende det, men siger på en saglig måde at nu synes jeg at hun skal stoppe, og er min stemme skarp nok, hører hun også generelt efter.
Lineog4 -
ja det med søskende er bare så svært. Vores datter lærer jo sin lillebror at lave numrer, ikke kun at være fræk, men at gøre de ting hun ikke selv må og så sladrer bagefter haha
Sikken tilværelse
Jeg må indrømme at jeg synes at det er en virkelig underlig tilgang til ens barns udvikling at kalde barnet flabet og manipulerende.
Min søn har nogle af de samme adfærdsmønstre som din datter - og det har de fleste børn i den alder for så vidt. Det er helt normalt og handler om at de er ved at udvikle sig til at være selvstændige individer med egne holdninger - og har brug for at prøve grænser af. Det kan være forvirrende og frustrerende for dem.
Min søn kan f.eks:
- blive meget ulykkelig når man siger "nej", for derefter at blive glad igen meget hurtigt når han finder ud af at han ikke får hvad han vil have.
- teste grænser og være modsat.
- hvis man giver ham en pære vil han have et æble, når han får æblet vil han have pæren o.s.v.
Han er ved at finde ud af hvem han selv er og hvordan han kan navigere i den her familie. Derfor har han brug for grænser og det skaber naturligvis konflikter ind imellem.
Børn har begrænsede muligheder for at udtrykke deres følelser, og derfor bliver udtrykket ofte meget voldsomt. Det handler ikke om at manipulere, men jo netop om at være ærlig og sige "jeg er ikke tilfreds med situationen".
De eksempler du nævner i første indlæg, har da heller intet med manipulation at gøre. Hun tester grænser, hvilket er fuldstændig normalt for et barn i selvstændighedsalderen.
At hun ikke glemmer en lovning på noget, er da bare fint. Det gør min søn heller ikke - og det gør jeg da heller ikke. Hvis jeg har lovet mit barn noget, holder jeg det. Ellers ville det da være MIG der var manipulerende.
Herhjemme virker det at have en positiv attitude og komme med gode alternativer. Hvis han f.eks siger "vil se mere Timmy Time", så i stedet for at sige "nej, det må du ikke", siger jeg "vi skal ikke se mere Timmy nu, men vi kan læse i en bog. Se den her med Barbapapa, den er god". 9 ud af 10 konflikter går i sig selv med den indstilling. Jeres datter kan selvfølgelig være "hårdere ramt" end vores søn, men som tommelfingerregel har det givet markant bedre resultater herhjemme.
