Hjælp mig - hvem har ret? (uenighed mellem far og mor)

FruJacobsen skriver:

Sådan er vi jo forskellige, men jeg ville ikke stå og se på, at mit barn bliver dårligt behandlet. Klart, at man er nødt til at være enige om tingene ellers bliver børnene forvirret. Men jeg synes, at faren går over stregen i denne situation og behandler barnet rigtig dårligt - og ja, så ville jeg med det samme vise mit barn, at det er forkert at behandle andre sådan....

Jeg tog også vores barn op med det samme og gik ind. Problemet var far  havde taget chokoladen i lommen og skyndte sig ind og gemte det, fordi han viste jeg ellers ville give det til barnet.

Barnet fik sin jakke på og fik af vide at sådan er det, slut bum, synes jeg. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

Anonym skriver:

Jeg tog også vores barn op med det samme og gik ind. Problemet var far  havde taget chokoladen i lommen og skyndte sig ind og gemte det, fordi han viste jeg ellers ville give det til barnet.

Barnet fik sin jakke på og fik af vide at sådan er det, slut bum, synes jeg. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

Kunne godt forestille mig, at det var en rigtig svær situation håber, at du fik hende trøstet lidt og kan tage en snak med din mand i aften...

Anonym skriver:

Hej piger.

 

I bliver nød til at hjælpe mig med den her situation. Jeg er blevet voldsom uvenner med mit barns far fordi vi slet ikke er enige om hvordan man tackler en situation vi havde tidligere på dagen.

 

Sagen er den at vi har et sygt barn hjemme. (høj feber, men ellers glad). Vi er så på vej hjem fra pasning hos bedsterne, hvor barnet har været mens jeg har været på arbejde. På vejen hjem siger far at han gerne vil have en plade chokolade og vi giver selvfølgelig barnet lov til også at købe et lille stykke chokolade nu barnet er sygt.

Vi kommer ud i bilen igen og alt er godt. Barnet har fået sit lille stykke chokolade og bliver bedt og at vente med at åbne til vi er hjemme (2 min), hvilket barnet også gør uden brok.

Da vi så kommer hjem og parkere bilen hopper barnet ud. Far vil give jakke på og det vil barnet bare ikke have. (træt og ikke helt frisk). Han tvinger hende i jakken, for det skal barnet jo have på når det er sygt. Bagefter siger far så - nu får du ikke dit chokolade alligevel når du ikke ville tage din jakke på!

Barnet bliver selvfølgelig rigtig ked af det og græder helt vildt. Han gemte chokoladen inden så jeg heller ikke kunne finde det og give det til barnet, så nu har jeg puttet et ulykkeligt barn som ikke fik den chokolade som var lovet.

I min verden er det helt forkert at gribe situationen sådan an - man lover ikke og sætter derefter betingelser op og fratager igen. Jeg synes simpelthen det er så dobbeltmoralsk. Vi prøver at lære barnet man skal høre efter hvad der bliver sagt også gør han præcis det modsatte! Jeg kan mærke jeg koger af arrigskab og jeg kan bare ikke tale ham til fornuft for han synes det var den helt rigtige måde at gøre det på! Hjælp - hvordan ville i have handlet i situationen? Måske overreagere jeg, men jeg synes virkelig ikke man kan behandle et barn på 3 1/2 år på den måde!

Mor har ret!!!!
for det første har barnet været så tålmodig og ventet med at åbne chokoladen til det kommer hjem! Selv dette er en stor ting!! ! Også er det sygt vi kender fra os selv af at når vi er syge så er vi også lidt irriteret osv! Men barnet bliver straffet med at det ikke får chokoladen det er bare så synd! så ville jeg skide på min mand og havde endevendt hele huset og fundet det chokolade! Stakkels barn der måtte undvære fordi far bare skulle have sin vilje! Hvis det var min mand havde han fået det største møjfald han nogen sinde havde oplevet. Søde dig lov mig du forkæler hende imorgen ?

Enig i hvad Aisha skriver!

Udover det, så gør det far til en utroværdig person i barnets øjne, og det er ærgerligt.. Man skal da kunne stole på far og mor, når de lover noget. 

FruJacobsen skriver:

Sådan er vi jo forskellige, men jeg ville ikke stå og se på, at mit barn bliver dårligt behandlet. Klart, at man er nødt til at være enige om tingene ellers bliver børnene forvirret. Men jeg synes, at faren går over stregen i denne situation og behandler barnet rigtig dårligt - og ja, så ville jeg med det samme vise mit barn, at det er forkert at behandle andre sådan....

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk?

Du siger at du vil på den måde, vil vise overfor dit barn, at man skal behandle andre ordenligt, hvor du derefter ville sætte dig ind i bilen og køre op efter en ny chokolade, nu hvor far har sagt nej? Det er da at behandle sin partner dårligt? OG vise barnet det?

Jeg er slet ikke enig i det faren gør, men at løse det på den måde, virker for mig bare rigtig dobbeltmoralsk..

 

Jeg havde nok givet barnet chokoladen, men jeg forstår også godt din mand.

Jeg synes ikke problemet er så stort. Men jeg tænker at har man lovet chokoladen, så har man lovet det.

@BRUGER skriver:

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk?

Du siger at du vil på den måde, vil vise overfor dit barn, at man skal behandle andre ordenligt, hvor du derefter ville sætte dig ind i bilen og køre op efter en ny chokolade, nu hvor far har sagt nej? Det er da at behandle sin partner dårligt? OG vise barnet det?

Jeg er slet ikke enig i det faren gør, men at løse det på den måde, virker for mig bare rigtig dobbeltmoralsk..

 

Jeg kan ikke se det dobbeltmoralske. Hvorfor bliver far behandlet dårligt? Han er vel voksen og kan passe på sig selv - det kan et lille barn ikke.

FruJacobsen skriver:

Jeg kan ikke se det dobbeltmoralske. Hvorfor bliver far behandlet dårligt? Han er vel voksen og kan passe på sig selv - det kan et lille barn ikke.

Der hvor jeg syntes, at det virker dobbelmoralsk er, at du siger man skal behandle hinanden godt. (og det gælder vel store som små)

Men at du så går mod din partner, så direkte som du gør. Dét viser jo netop barnet, at du ignorere at far lige sagde nej? Og det er da, ikke at behandle sin partner godt.. Og du har jo lige sagt til barnet at man skal behandle hinanden ordentligt, og så gør du det ikke selv??

Og så kan det kan godt være, at far er voksen og at kan passe sig selv, men derfor skal du som partner jo stadig behandle ham med respekt? OG vise barnet det.. (hvertfald i mine øjne) Håber du forstår hvad jeg mener

Har I opfattet situation på samme måde? Sådan som du beskriver det der er sket, synes jeg helt klart at du har ret og han har uret, men måske har han oplevet noget andet??

Jeg ville (hvis jeg kunne uden at lyde alt for sur) stillle og roligt spørger far: Hvad vil du gerne have vores datter lærer af denne situation? (og så svare han måske, at hun skal lære at høre efter, og når de voksne siger man skal have jakke på, så skal man rette sig efter det) -Så ville jeg spørger om: Hvad tror du hun rent faktik har lært? Hvordan ser det ud fra hendes perspektiv? (jeg fik at vide, at jeg skulle vente med chokoladen, og det gjorde jeg, men så fik jeg den ikke alligvel = jeg kan ikke stole på de voksne, når de siger noget, så mener de det ikke alligevel!!!)

-og det var jo det stik-modsatte han gerne ville lære hende.

@BRUGER skriver:

Der hvor jeg syntes, at det virker dobbelmoralsk er, at du siger man skal behandle hinanden godt. (og det gælder vel store som små)

Men at du så går mod din partner, så direkte som du gør. Dét viser jo netop barnet, at du ignorere at far lige sagde nej? Og det er da, ikke at behandle sin partner godt.. Og du har jo lige sagt til barnet at man skal behandle hinanden ordentligt, og så gør du det ikke selv??

Og så kan det kan godt være, at far er voksen og at kan passe sig selv, men derfor skal du som partner jo stadig behandle ham med respekt? OG vise barnet det.. (hvertfald i mine øjne) Håber du forstår hvad jeg mener

I mine øjne behandler jeg heller ikke min partner godt ved at støtte ham i at behandle vores barn dårligt