Hjælp mig - hvem har ret? (uenighed mellem far og mor)

MorDk skriver:

Jeg tror bare I skal lade det ligge men sætte jer ned og lave "fælles fodslag" Mor og far behøver ikke være ens, men det er bedst hvis opdragelsesstilen er i balance... (åhhh mangler en bedre formulering)

Jeg ved hvad du mener og er helt enig.

Normalt går vi meget op i at tingene skal være afstemt inden og som jeg skrev til en anden er det også sådan næsten altid.

Problemet ligger i, lige med den her situation, at barnet før har været sur over ikke at måtte gå inde i sko/ have jakke på ud eller lignende. (hvilket jeg tænker er ret normalt at afprøve en grænse for når man er 3 1/2 år)., men nu hvor barnet er puttet og jeg prøver at finde en fælles løsning nægter han pure - han er ret og han vil ikke ændre på en lignende situation en anden gang.

Anonym skriver:

Det er jo også det jeg synes.

Der skal bestemt være konsekvenser når man ikke vil høre efter, men det må være en konsekvens i situationen og ikke bare noget man trækker ind på den måde. Øv altså, sikke en møg aften.

Anonym skriver:

Jeg ved hvad du mener og er helt enig.

Normalt går vi meget op i at tingene skal være afstemt inden og som jeg skrev til en anden er det også sådan næsten altid.

Problemet ligger i, lige med den her situation, at barnet før har været sur over ikke at måtte gå inde i sko/ have jakke på ud eller lignende. (hvilket jeg tænker er ret normalt at afprøve en grænse for når man er 3 1/2 år)., men nu hvor barnet er puttet og jeg prøver at finde en fælles løsning nægter han pure - han er ret og han vil ikke ændre på en lignende situation en anden gang.

Kan virkelig godt forstå dig. Det er ikke rart når man ikke føler man kan nå ind til dem.... (mændene) Men jeg er sikker på han lytter til dig... Men det er bedst at lade den ligge... og se så om han alligevel ikke tænker over det næste gang. Lige nu holder han bare fast fordi han kan og fordi han bliver prikket lidt til. (hans forældreevne/opdragelse) Så træk vejret dybt! Det er en ny dag imorgen *KRAM*

2721 skriver:

Jeg må ærligt indrømme jeg forstår hvorfor barnet overhovedet skal straffes?
Ja, barnet strittede i mod, men det fik jo sin jakke på og når det oveni købet sygt, ja, jeg forstår ikke helt om der er noget jeg ikke har fanget?

Det tror jeg ikke der er.

Jeg sagde netop også - jamen barnet fik sin jakke på - hvad er problemet? hun er syg, træt og har feber - giv dog den chokolade og bid i dig at børn bare vil prøve ens grænser af i den alder. Jeg synes det er nok man i situationen siger "du skal have den på" også skal man give den på og ellers ikke snakke yderligere om det. Jeg synes slet ikke det skal have så meget opmærksomhed - det er sådan og slut.

MorDk skriver:

Kan virkelig godt forstå dig. Det er ikke rart når man ikke føler man kan nå ind til dem.... (mændene) Men jeg er sikker på han lytter til dig... Men det er bedst at lade den ligge... og se så om han alligevel ikke tænker over det næste gang. Lige nu holder han bare fast fordi han kan og fordi han bliver prikket lidt til. (hans forældreevne/opdragelse) Så træk vejret dybt! Det er en ny dag imorgen *KRAM*

Tak - jeg håber du har ret. Jeg har bare så svært ved at lægge surheden fra mig nu og bare lade som om alting var som før. Jeg kan blive så sur indvendig når man føler man snakker for lukkede ører - men du har ret sikkert ret, han holder ved fordi han kan og jeg kan intet gøre ved det.

Tusind tak for dine søde og konstruktive svar. 

Menne skriver:

Synes ikke det er så forfærdeligt endda. Ikke nødvendigvis måden jeg ville gøre det på, men din mands beslutning, som jeg synes, du bør bakke op... Hun klarer den nok uden chokolade og næste gang tager hun måske jakken på, når hun bliver bedt om det... 

Ja, det var desværre hans beslutning og jeg var bare ikke enig. Det er bare dybt frustrerende man prøver at snakke pænt med ham efterfølgende og han så overhovedet ikke vil lytte.

Anonym skriver:

Tak - jeg håber du har ret. Jeg har bare så svært ved at lægge surheden fra mig nu og bare lade som om alting var som før. Jeg kan blive så sur indvendig når man føler man snakker for lukkede ører - men du har ret sikkert ret, han holder ved fordi han kan og jeg kan intet gøre ved det.

Tusind tak for dine søde og konstruktive svar. 

Selvtak! Jeg er lige som dig! Jeg kan blive SÅ sur og indebrændt! Men jeg arbejder med det  Kram!

Anonym skriver:

Det tror jeg ikke der er.

Jeg sagde netop også - jamen barnet fik sin jakke på - hvad er problemet? hun er syg, træt og har feber - giv dog den chokolade og bid i dig at børn bare vil prøve ens grænser af i den alder. Jeg synes det er nok man i situationen siger "du skal have den på" også skal man give den på og ellers ikke snakke yderligere om det. Jeg synes slet ikke det skal have så meget opmærksomhed - det er sådan og slut.

MorDk skriver:

Det synes jeg så er forkert. Ligegyldig om man er imod det faderen siger/gør... så blander man sig ikke medmindre det er HELT ude i hampen. Men man går ikke mod sin partner/barnets far. Så er man den gode og far den onde... det er heller ikke fair. Nej, man tager en snak med farmand bagefter og snakker om hvordan man tackler fremtidige/lign. situationer.

FruJacobsen skriver:

Sådan er vi jo forskellige, men jeg ville ikke stå og se på, at mit barn bliver dårligt behandlet. Klart, at man er nødt til at være enige om tingene ellers bliver børnene forvirret. Men jeg synes, at faren går over stregen i denne situation og behandler barnet rigtig dårligt - og ja, så ville jeg med det samme vise mit barn, at det er forkert at behandle andre sådan....

Ja men jeg sys som sagt det kommer an på situationen. Nu tager barnet jo ikke lige frem skade af IKKE at få chokoladen. Barnet bliver rigtig ked af det ja, og kan ikke forstå det. Men at tage barnet og sige: Kom lille ole ... nu går vi op og køber en ny chokolade til dig

Det synes jeg ikke man kan gøre. Som mor laver vi også fejl og jeg ville blive rigtig sur og tosset på min kæreste hvis han gik imod det jeg sagde og gjorde imens barnet overværet det.