Årh for pokker - usikkerhed...

Anonym skriver:

Tak for dit svar.
- Når du nu ikke ønsker dig flere end 2 selv, er det så fordi du føler, I har været for mange? At du er gået glip af for meget?

Ja, det er mega svært at leve op til andres forventninger - specielt hvis man ikke er helt fast i spyttet på, hvad man selv ønsker - og det kan jeg vel ikke være, når hendes udmelding kan ryste mig sådan..

Jeg tænker sikkert alt for meget, i stedet for bare at springe ud i det- og jeg tror aldrig, jeg kan blive helt 100 på een ting, jeg vil jo altid se risiciene også... Jeg havde bare ikke vurderet dem så alvorlige som min mor så gjorde - og det er nok det, der slog mig.
Er jeg bare gået for let henover det hele? - Burde jeg have overvejet mere på worst case?

Det var så lidt.....

 

Jamen der er flere grunde... da jeg blev gravid med min datter, var jeg sikker på at jeg ik sku ha flere end en... lige så glad for jeg var gravid lige så sikker var jeg på at jeg ik skulle have fler.....  min datter ser ikke sin far og jeg har stået 100% alene med hende... så mødte jeg min nuværende kæreste der ik har børn, og lysten meldte sig straks ved os begge for at få en bette.....

Mine forældre har begge børn med andre, ud af os 8 stk er vi kun 2 der ikke er halvsøskende, og gud forbyde om vi sku gå fra hinanden så ønsker jeg ikke at skulle stå alene med 3 børn med 2 forskellige fædre....

Jeg føler efter MEGET overvejlse at jeg kan magte 2 børn selv hvis det går galt... min datter er knap 8 år, men at stå med hende og 2 små ved siden af.. det tror jeg ikke jeg kan rumme.... selvom kærsten faktisk gerne vil ha 3 ialt, pt(hihi han har jo aldrig prøvet at ha en nyfødt)

 

Jeg har ingen uddannelse osv, og mine familie forhold er ikke for gode så bedsteforældre på min side har min datter ik rigtig da min mor er død og min far er 75 år og dårlig fysisk....og det gør at pasning osv ville blive endnu sværre med ekstra børn og små børn....

 

Ud fra hvad jeg læser, for jeg kender dig jo ikke, så tror jeg du tænker for meget over det.... jeg tror at man har engod anelse om hvad man kan magte og ik magte.... og det lyder til at selvom din mor har sået tvivl om du har overvejet det godt nok, så har du overvejet det....

og det lyder mere til at det er hende selv hun tænker på, mht pasning osv... og hvis der kommer en mere synes jeg bestemt hun viser en grim side hvis hun ikke vil holde så meget af den bette som hun gør af de andre....

 

Min mor mente ikke at jeg er mor materiale... dog er jeg faktisk den der har klaret mig bedst af os søskende, og min mor (hendes den yngste er 11 år idag)... det har hun aldrig kunne tåle, og har altid være misundelig hvis det gik os andre godt....(LANG historie)

 

Selvfølgelig "offer" man noget af sin personlige frihed ved at få børn og mange børn.... men vi har forskellige værdier i livet.. og jeg "offer" gerne den frihed for at stå med bleskift,.masser af glæde og vidunderlige børn.. så længe vores økonomi kan klare det og hverdagen kan fungere for alle....

  Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne –  og ofte skaber de større problemer end hvordan virkeligheden er...

 

Hvis i ønsker en bette mere så synes jeg bestemt at det er det i skal gå efter, det er jeres liv og jeres lykke... fint at man skal tag hensyn til andre, men er jeg noget jeg har lært så skal man ikke føje andre det får man ikke andet en vemod ud af....(hvis du forstår hvad jeg mener)

 

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Hvis du er helt, helt ærlig, og kigger dybt ind - ville du så ønske, dine forældre var stoppet noget før?
- Og hvordan indrettede I jer, sådan fysisk (vi har ikke flere børneværelser, så 2 er nødt til at dele værelse...)

Nej de skulle bestemt ikke stoppe før. De 2 mindste piger er der kun et år i mellem de har delt værelse i mange år. Og da de endelig fik hver deres værelse sov de sammen alligevel. Det der har været hårdt var da mine forældre blev skilt og min mor skulle arbejde en del mere for st have råd til mad husleje osv, men der var de 2 ældste flyttet hjemmefra alligevel. Jeg har måske følt mig lidt udenfor da de 2 store er meget tæt på hinanden og så de 2 små er meget tæt på hinanden, så de har altid haft hinanden at lege/ læne sig op af hvor jeg var enten den trælse lille søster der os ville med, eller den trælse storesøster der ikke gad lege det de små legede men det har været fedt som voksen at have hinanden

Diana2013 skriver:

Nej de skulle bestemt ikke stoppe før. De 2 mindste piger er der kun et år i mellem de har delt værelse i mange år. Og da de endelig fik hver deres værelse sov de sammen alligevel. Det der har været hårdt var da mine forældre blev skilt og min mor skulle arbejde en del mere for st have råd til mad husleje osv, men der var de 2 ældste flyttet hjemmefra alligevel. Jeg har måske følt mig lidt udenfor da de 2 store er meget tæt på hinanden og så de 2 små er meget tæt på hinanden, så de har altid haft hinanden at lege/ læne sig op af hvor jeg var enten den trælse lille søster der os ville med, eller den trælse storesøster der ikke gad lege det de små legede men det har været fedt som voksen at have hinanden

Synes folk virkelig helt seriøst at 4 børn er mange i dag. Måske er det fordi jeg selv er Van til 4 andre søskende.

l.kjoeller skriver:

I skal gøre det der føles rigtigt for jer. Ikke for din mor. Og for Søren jeg synes ikke hun kan være den opførsel bekendt. 

Tak for svar - og ja, det var også min første reaktion.. Det er alle tankerne efterfølgende, jeg synes er så svære at tackle.

Det var så lidt.....

 

Jamen der er flere grunde... da jeg blev gravid med min datter, var jeg sikker på at jeg ik sku ha flere end en... lige så glad for jeg var gravid lige så sikker var jeg på at jeg ik skulle have fler.....  min datter ser ikke sin far og jeg har stået 100% alene med hende... så mødte jeg min nuværende kæreste der ik har børn, og lysten meldte sig straks ved os begge for at få en bette.....

Mine forældre har begge børn med andre, ud af os 8 stk er vi kun 2 der ikke er halvsøskende, og gud forbyde om vi sku gå fra hinanden så ønsker jeg ikke at skulle stå alene med 3 børn med 2 forskellige fædre....

Jeg føler efter MEGET overvejlse at jeg kan magte 2 børn selv hvis det går galt... min datter er knap 8 år, men at stå med hende og 2 små ved siden af.. det tror jeg ikke jeg kan rumme.... selvom kærsten faktisk gerne vil ha 3 ialt, pt(hihi han har jo aldrig prøvet at ha en nyfødt)

 

Jeg har ingen uddannelse osv, og mine familie forhold er ikke for gode så bedsteforældre på min side har min datter ik rigtig da min mor er død og min far er 75 år og dårlig fysisk....og det gør at pasning osv ville blive endnu sværre med ekstra børn og små børn....

 

Ud fra hvad jeg læser, for jeg kender dig jo ikke, så tror jeg du tænker for meget over det.... jeg tror at man har engod anelse om hvad man kan magte og ik magte.... og det lyder til at selvom din mor har sået tvivl om du har overvejet det godt nok, så har du overvejet det....

og det lyder mere til at det er hende selv hun tænker på, mht pasning osv... og hvis der kommer en mere synes jeg bestemt hun viser en grim side hvis hun ikke vil holde så meget af den bette som hun gør af de andre....

 

Min mor mente ikke at jeg er mor materiale... dog er jeg faktisk den der har klaret mig bedst af os søskende, og min mor (hendes den yngste er 11 år idag)... det har hun aldrig kunne tåle, og har altid være misundelig hvis det gik os andre godt....(LANG historie)

 

Selvfølgelig "offer" man noget af sin personlige frihed ved at få børn og mange børn.... men vi har forskellige værdier i livet.. og jeg "offer" gerne den frihed for at stå med bleskift,.masser af glæde og vidunderlige børn.. så længe vores økonomi kan klare det og hverdagen kan fungere for alle....

  Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne –  og ofte skaber de større problemer end hvordan virkeligheden er...

 

Hvis i ønsker en bette mere så synes jeg bestemt at det er det i skal gå efter, det er jeres liv og jeres lykke... fint at man skal tag hensyn til andre, men er jeg noget jeg har lært så skal man ikke føje andre det får man ikke andet en vemod ud af....(hvis du forstår hvad jeg mener)

 

Tak for dit lange svar! - Det sætter jeg stor pris på.

Ja, det er jo så nogle helt andre beslutninger, der ligger til grund for dit valg af antal, end at du har følt dig overset som lille. Det er dejligt at høre.

Jeg jo så sammen med den samme mand- så alle 4 ville blive helsøskende - men jeg risikerer jo selvfølgelig stadig at stå alene med 4, hvis vi en dag skulle bryde op (det er dog ikke noget, jeg anser som sandsynligt i øjeblikket - men man ved jo aldrig).

Vi har nu heller ikke rigtig pasnings muligheder - men det er allerede sådan nu med 3 børn - det vil nok ikke gøre en forskel. Eneste, der kan passe dem alle er min mor - og hun vil også kunne tage 4.

Vi har dog begge uddannelse og job.

Og ja, du har SÅ meget ret - jeg tænker ALT For meget over det!! SUk... Hvordan får man mon stoppet tankerne? - Din analogi med gyngestolen var perfekt! - Den ramte helt rent. Og ja - tror ikke min mor nævnte noget, vi ikke i et eller andet omfang har snakket om - hun vægtede den bare anderledes.
Jeg tror ikke, hun vi gøre forskel, hvis vi får en ekstra - det er hun trods alt ikke typen, der gør.

Er ked af at høre, at din mor ikke var der for dig og støttede dig! - Det har ALLE fortjent. Og selvom jeg synes min mor er hård, kontant og svær at håndtere nogen gange, når tingene først er en realitet, så plejer hun nu at være der.

Igen - tak for dit svar, og dine personlige erfaringer!

Diana2013 skriver:

Nej de skulle bestemt ikke stoppe før. De 2 mindste piger er der kun et år i mellem de har delt værelse i mange år. Og da de endelig fik hver deres værelse sov de sammen alligevel. Det der har været hårdt var da mine forældre blev skilt og min mor skulle arbejde en del mere for st have råd til mad husleje osv, men der var de 2 ældste flyttet hjemmefra alligevel. Jeg har måske følt mig lidt udenfor da de 2 store er meget tæt på hinanden og så de 2 små er meget tæt på hinanden, så de har altid haft hinanden at lege/ læne sig op af hvor jeg var enten den trælse lille søster der os ville med, eller den trælse storesøster der ikke gad lege det de små legede men det har været fedt som voksen at have hinanden

Tak - dejligt at høre!!!

Ved os, ville der jo så ikke blive det her mellembarn, der ikke rigtig hører til i nogen af grupperne.

Vi har nu 3 piger på 9 - 7 - 1 - Og ville så gå efter en lille mere nu her, så der bliver lige godt 2 år mellem de små - der er 23 mdr. mellem storesøstrene. - Så ville vi jo mere få 2 hold - end en flok?! - Ja, det har også været oppe at vende..

Diana2013 skriver:

Synes folk virkelig helt seriøst at 4 børn er mange i dag. Måske er det fordi jeg selv er Van til 4 andre søskende.

JA!!!

folk synes det er VILDT mange... Det er i hvert flad det indtryk, jeg har fået, når jeg har luftet, at tanken om en mere ikke var fremmed...

- Men synes nogen gange det lyder som om folk sammenligner mærkeligt - jeg tænker tit - at SÅ langt er der da ikke mellem 3 og 4?! - men igen - er det så fordi jeg har misforstået et eller andet??!!