Årh for pokker - usikkerhed...

Hej,
Jeg har brug for lige at få skrevet ned, og måske høre jeres kommentarer dertil..

Min mand og jeg har længe gået og overvejet barn nr 4, og har nu endelig besluttet os for at gå efter det.

Vi har begge været rigtig meget i tvivl, og haft en milliard ting oppe og vende. Jeg er stadig lidt i tvivl, meget pga af det praktiske, og så alt det med hvad nu hvis...

Nu har jeg så lige tilfældigt snakket med min mor. Ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men kom i hvert fald til at tale om mit ønske om en 4'er.
Hendes reaktion var: det er jo sindssygt. Det grænser til narkomani! Vi gør noget godt på et område, og vil så bare have mere og mere, og vi kender ikke til de 'rigtige' problemer med at have børn (vi har nu en på 9, 7 og 16 mdr). Det et at gamble med mega dårlige odds, og vil fratage mig andre muligheder i livet.

For pokker, det har bare fået mig til at tvivle helt vildt på beslutningen! Burde vi bare være glade, for dem vi har. Burde vi stoppe, mens legen er god... Og det værste er, at jeg faktisk kan være gravid nu (godt nok ikke stor sandsynlighed, men der skal jo principielt kun een gang til).

Jeg er så rundt på gulvet, forvirret, splittet og aner ikke. Hvor jeg står.

Hvad nu, hvis jeg er gravid? Hvad nu, hvis jeg ikke er?

For pokker, hvor er jeg bare på herrens mark....

Anonym skriver:

Hej,
Jeg har brug for lige at få skrevet ned, og måske høre jeres kommentarer dertil..

Min mand og jeg har længe gået og overvejet barn nr 4, og har nu endelig besluttet os for at gå efter det.

Vi har begge været rigtig meget i tvivl, og haft en milliard ting oppe og vende. Jeg er stadig lidt i tvivl, meget pga af det praktiske, og så alt det med hvad nu hvis...

Nu har jeg så lige tilfældigt snakket med min mor. Ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men kom i hvert fald til at tale om mit ønske om en 4'er.
Hendes reaktion var: det er jo sindssygt. Det grænser til narkomani! Vi gør noget godt på et område, og vil så bare have mere og mere, og vi kender ikke til de 'rigtige' problemer med at have børn (vi har nu en på 9, 7 og 16 mdr). Det et at gamble med mega dårlige odds, og vil fratage mig andre muligheder i livet.

For pokker, det har bare fået mig til at tvivle helt vildt på beslutningen! Burde vi bare være glade, for dem vi har. Burde vi stoppe, mens legen er god... Og det værste er, at jeg faktisk kan være gravid nu (godt nok ikke stor sandsynlighed, men der skal jo principielt kun een gang til).

Jeg er så rundt på gulvet, forvirret, splittet og aner ikke. Hvor jeg står.

Hvad nu, hvis jeg er gravid? Hvad nu, hvis jeg ikke er?

For pokker, hvor er jeg bare på herrens mark....

Hvis i vil have en 4 så go for it.

Kender nogen der har 5 børn mellem 9 og 17(mener jeg) med samme forældre. Ingen tvillinger..
Min bror har fem, dog er to af dem bonus.. de er mellem 2måneder og 10år.

Det er jeres beslutning og ingens andre.

Vil lige sige at min får er 71 og stadigvæk har min søster boende, men det har da ikke stoppet ham fra at gøre/lave hvad han ville.

Anonym skriver:

Hej,
Jeg har brug for lige at få skrevet ned, og måske høre jeres kommentarer dertil..

Min mand og jeg har længe gået og overvejet barn nr 4, og har nu endelig besluttet os for at gå efter det.

Vi har begge været rigtig meget i tvivl, og haft en milliard ting oppe og vende. Jeg er stadig lidt i tvivl, meget pga af det praktiske, og så alt det med hvad nu hvis...

Nu har jeg så lige tilfældigt snakket med min mor. Ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men kom i hvert fald til at tale om mit ønske om en 4'er.
Hendes reaktion var: det er jo sindssygt. Det grænser til narkomani! Vi gør noget godt på et område, og vil så bare have mere og mere, og vi kender ikke til de 'rigtige' problemer med at have børn (vi har nu en på 9, 7 og 16 mdr). Det et at gamble med mega dårlige odds, og vil fratage mig andre muligheder i livet.

For pokker, det har bare fået mig til at tvivle helt vildt på beslutningen! Burde vi bare være glade, for dem vi har. Burde vi stoppe, mens legen er god... Og det værste er, at jeg faktisk kan være gravid nu (godt nok ikke stor sandsynlighed, men der skal jo principielt kun een gang til).

Jeg er så rundt på gulvet, forvirret, splittet og aner ikke. Hvor jeg står.

Hvad nu, hvis jeg er gravid? Hvad nu, hvis jeg ikke er?

For pokker, hvor er jeg bare på herrens mark....

Pjat med din mor!

Hvis I kan klare 3, så kan I også fire. Og bare det at i overvejer nr. 4 viser jo at I har overskud i hverdagen.

Skidt med hvad andre synes her. Din mor skal nok blive glad for det nye barnebarn, når det kommer engang.

 

Anonym skriver:

Hej,
Jeg har brug for lige at få skrevet ned, og måske høre jeres kommentarer dertil..

Min mand og jeg har længe gået og overvejet barn nr 4, og har nu endelig besluttet os for at gå efter det.

Vi har begge været rigtig meget i tvivl, og haft en milliard ting oppe og vende. Jeg er stadig lidt i tvivl, meget pga af det praktiske, og så alt det med hvad nu hvis...

Nu har jeg så lige tilfældigt snakket med min mor. Ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men kom i hvert fald til at tale om mit ønske om en 4'er.
Hendes reaktion var: det er jo sindssygt. Det grænser til narkomani! Vi gør noget godt på et område, og vil så bare have mere og mere, og vi kender ikke til de 'rigtige' problemer med at have børn (vi har nu en på 9, 7 og 16 mdr). Det et at gamble med mega dårlige odds, og vil fratage mig andre muligheder i livet.

For pokker, det har bare fået mig til at tvivle helt vildt på beslutningen! Burde vi bare være glade, for dem vi har. Burde vi stoppe, mens legen er god... Og det værste er, at jeg faktisk kan være gravid nu (godt nok ikke stor sandsynlighed, men der skal jo principielt kun een gang til).

Jeg er så rundt på gulvet, forvirret, splittet og aner ikke. Hvor jeg står.

Hvad nu, hvis jeg er gravid? Hvad nu, hvis jeg ikke er?

For pokker, hvor er jeg bare på herrens mark....

Hvorfor er det "mega dårlige odds" at få nr. fire? Risikoen for, at netop dét barn giver store problemer, er da ikke større, end det har været ved de andre. 

Hvis det kun med nød og næppe hang sammen for jer med tre børn, ville jeg kunne forstå det. Og vel ved I ikke, om der venter jer store problemer med et eller flere af børnene ude i fremtiden, men jeg tror ikke på, at man nogensinde vil tænke, at man ikke skulle have fået det yngste barn.

Når det er sagt, så synes jeg bestemt, du skal tage din tvivl alvorligt og - hvis du ikke er gravid nu - tænke det hele igennem igen. Ikke pga din mors ord, men fordi, et evt. nyt barn vil være en stor mundfuld og fortjener, at I er helt sikre og selv tror på, I har overskuddet. Og ER du gravid, så må du arbejde på at tro fuldt og fast på, at det klarer I. 

Anonym skriver:

Hej,
Jeg har brug for lige at få skrevet ned, og måske høre jeres kommentarer dertil..

Min mand og jeg har længe gået og overvejet barn nr 4, og har nu endelig besluttet os for at gå efter det.

Vi har begge været rigtig meget i tvivl, og haft en milliard ting oppe og vende. Jeg er stadig lidt i tvivl, meget pga af det praktiske, og så alt det med hvad nu hvis...

Nu har jeg så lige tilfældigt snakket med min mor. Ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men kom i hvert fald til at tale om mit ønske om en 4'er.
Hendes reaktion var: det er jo sindssygt. Det grænser til narkomani! Vi gør noget godt på et område, og vil så bare have mere og mere, og vi kender ikke til de 'rigtige' problemer med at have børn (vi har nu en på 9, 7 og 16 mdr). Det et at gamble med mega dårlige odds, og vil fratage mig andre muligheder i livet.

For pokker, det har bare fået mig til at tvivle helt vildt på beslutningen! Burde vi bare være glade, for dem vi har. Burde vi stoppe, mens legen er god... Og det værste er, at jeg faktisk kan være gravid nu (godt nok ikke stor sandsynlighed, men der skal jo principielt kun een gang til).

Jeg er så rundt på gulvet, forvirret, splittet og aner ikke. Hvor jeg står.

Hvad nu, hvis jeg er gravid? Hvad nu, hvis jeg ikke er?

For pokker, hvor er jeg bare på herrens mark....

Når mennesker reagerer, som de gør, er grunden ofte at finde inde i dem selv - eller os selv. 

Da min veninde ringede og fortalte at hun var gravid igen (igen) og denne gang med tvillinger, reagerede jeg uhensigtsmæssigt og sagde: "Nej, nej, nej. Det er jo forfærdeligt!" (tænk, at jeg sagde det ) Men det var ikke fordi, at min veninde ikke magtede to børn mere, eller fordi hun på nogen måde var betænkelig ved at få to på en gang. Det var fordi jeg selv var nybagt mor for første gang og var så træt, at jeg næsten ikke kunne hænge sammen. 

Måske reagerede din mor, som hun gjorde, fordi hun selv har noget i bagagen, der tricker hende ved tanken om fire børn. Manglede hun selv overskud som småbørnsforælder. Kommer hun fra et barndomshjem med manglende overskud. Måske, det intet har med dig at gøre. Hvis du og din mand har et ønske om fire børn og sagtens magter det, vil din mor kunne se det og sikkert også glæde sig over det - og måske endda være stolt over sin datter, der klarer hele fire børn. 

Yurie skriver:

Hvis i vil have en 4 så go for it.

Kender nogen der har 5 børn mellem 9 og 17(mener jeg) med samme forældre. Ingen tvillinger..
Min bror har fem, dog er to af dem bonus.. de er mellem 2måneder og 10år.

Det er jeres beslutning og ingens andre.

Vil lige sige at min får er 71 og stadigvæk har min søster boende, men det har da ikke stoppet ham fra at gøre/lave hvad han ville.

Tak for dit svar.

Og nej, selvfølgelig skal hun da ikke bestemme, men hun er min mor, og som sådan betyder det noget for mig, hvad hun mener -på godt og ondt.

hesøth skriver:

Pjat med din mor!

Hvis I kan klare 3, så kan I også fire. Og bare det at i overvejer nr. 4 viser jo at I har overskud i hverdagen.

Skidt med hvad andre synes her. Din mor skal nok blive glad for det nye barnebarn, når det kommer engang.

 

Hendes ord var: jeg har ikke behov for gælere børnebørn, men for at vide, at mit barn, som er det vigtigste for mig, har alle muligheder, prøver alle ting og bliver udfordret i alle retninger.

Prøvede at spørge, hvorfor der var så stor forskel på, om jeg har 3 eller 4 børn. 3 børn er jo også noget af en flok!

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor er det "mega dårlige odds" at få nr. fire? Risikoen for, at netop dét barn giver store problemer, er da ikke større, end det har været ved de andre. 

Hvis det kun med nød og næppe hang sammen for jer med tre børn, ville jeg kunne forstå det. Og vel ved I ikke, om der venter jer store problemer med et eller flere af børnene ude i fremtiden, men jeg tror ikke på, at man nogensinde vil tænke, at man ikke skulle have fået det yngste barn.

Når det er sagt, så synes jeg bestemt, du skal tage din tvivl alvorligt og - hvis du ikke er gravid nu - tænke det hele igennem igen. Ikke pga din mors ord, men fordi, et evt. nyt barn vil være en stor mundfuld og fortjener, at I er helt sikre og selv tror på, I har overskuddet. Og ER du gravid, så må du arbejde på at tro fuldt og fast på, at det klarer I. 

Hej, tak for svar.

Du må endelig ikke misforstå - jeg VED vi kan klare 4, og at vi ville kunne klare det godt.
Det, jeg pludselig tvivlede på var, om jeg havde underkendt risici, og det ville gå fatalt ud over de 3 jeg har ( en af vendingerne var, at hun ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke ville vælge mine eksisterende børn til. I stedet for en ny til flokken), og om det bare var en dum beslutning.

Det var som sådan ikke fordi, hun nævnte så meget VI ikke også har tænkt over og snakket om, hun vinkede den bare anderledes. Og vurderede ricisi anderledes.

I forhold til odds var det noget med, at vi ikke bare kunne fremskrive de 3 vi har med en mere, altså gå ud fra, den ville passe ind i flokken, at det ville lige godt, måske det blev en dreng (vi har 3 piger), og det ville være meget anderledes, eller måske kunne de 2 mindste så slet ikke sammen.
Handicap, vores alder(33 og 40), sårbarhed i forhold til tid og økonomi og alt sådan noget ville vokse eksponentielt!

skrivemaskine skriver:

Når mennesker reagerer, som de gør, er grunden ofte at finde inde i dem selv - eller os selv. 

Da min veninde ringede og fortalte at hun var gravid igen (igen) og denne gang med tvillinger, reagerede jeg uhensigtsmæssigt og sagde: "Nej, nej, nej. Det er jo forfærdeligt!" (tænk, at jeg sagde det ) Men det var ikke fordi, at min veninde ikke magtede to børn mere, eller fordi hun på nogen måde var betænkelig ved at få to på en gang. Det var fordi jeg selv var nybagt mor for første gang og var så træt, at jeg næsten ikke kunne hænge sammen. 

Måske reagerede din mor, som hun gjorde, fordi hun selv har noget i bagagen, der tricker hende ved tanken om fire børn. Manglede hun selv overskud som småbørnsforælder. Kommer hun fra et barndomshjem med manglende overskud. Måske, det intet har med dig at gøre. Hvis du og din mand har et ønske om fire børn og sagtens magter det, vil din mor kunne se det og sikkert også glæde sig over det - og måske endda være stolt over sin datter, der klarer hele fire børn. 

Hej,
Tak for svar, og ja, du har meget ret i, at man jo handlerum fr egne oplevelser ogoverbevisninger.

Jeg er selv en af 3, og hun nævnte, at det var et stort spring at gå fra 2 til 3... Hvilket jeg så slet ikke synes.

Men hun fokuserede også meget på, at jeg fratog miguels alle andre mulighed, og bare blev ved med at fokusere på den lille niche, der hed familie..

Ja, det lyder tosset, når jeg skriver det ned, og mens vi snakkede, var jeg og bare endnu mere overbevist om vores valg - al tvivlen kom bagefter...

Har vi ikke set alle ricisi? Ødelægger vi det, for vores nuværende børn, ved at prioritere en mere? Hvad nu hvis... Osv..

Det skal dog siges, at vores ældste på 9 meget gerne vil have en mere i familien, så det tager jeg da som et tegn på, at hun synes, vi gør det ok.

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Og nej, selvfølgelig skal hun da ikke bestemme, men hun er min mor, og som sådan betyder det noget for mig, hvad hun mener -på godt og ondt.

selvfølgelig skal man lytte til sine forældre, men man skal også huske på at tiderne er anderledes end da hun var ung.
Der er mange der har fire/fem eller flere i dag, der sagtens kan klare det og sagtens have tid til sig selv.

Hvad er det præcis hun er bange for? eller advare jer mod?