Isabellas vej til verden :-)

Happiness skriver:

Ja det er da flot. Nej hvis hun bliver ved med at tage så meget på, har du snart brug for en trækvogn indenfor

Kan godt forestille mig der er nok at se ti... Lige det ser jeg ikke frem til Nyder tiden hvor der kun er én

Og Daniel er stadig en stolt storebror? Har I mærket nogen påvirkning hos ham?

Her går det godt, har dog en del smerter, og grundet min fødselsdepression første gang, overvejer JM'eren at sygemelde mig snart... Så jeg kan have fokus på hjemmefronten, og få styr på følelserne.

Det var jo ikke helt planlagt med lillesøster, så mit hoved skulle lige indfinde sig på det først, og nu er der bare en masse følelser der skal på plads Og det mente hun måske jeg skal gå hjemme og gøre. Mere for at forebygge at der ikke opstår det samme med lillesøster.

Men Lukas trives og er begyndt at snakke forståeligt nu. Og den mund kører jo konstant Han snakker fra han står op til han går i seng Så man må sige at det hjalp at han fik lagt dræn

He he vi har heldigvis en klap-sammen-trækvogn, så må jeg trække hende rundt i den til hun kan gå selv 

Daniel er SÅ glad for hende. Hun for kram og han siger at han lige sætter sig og psser på hende, hvis hun ligger alene lidt. Hun er også den eneste han vil kysse
Han er jo en følsom dreng, så han har meget let til tårer i øjeblikket, og er åbenbart bange for at jeg skal på sygehuset igen. Det har åbenbart været voldsomt for ham at vi lige kom hjem en enkelt dag, for så at blive indlagt igen.
Samtidig har der så været en større dreng efter ham i børnehaven, og jeg kan ikke helt få ud af ham, om der er flere der driller/slår.
Men han tisser jævnligt i bukserne, og siger bare at han ikke kunne mærke et, eller ikke nåede det, så det er lidt svært lige at vide helt præcist hvordan man skal tackle det.

Dejligt at høre at det går godt, og måske også meget fornuftigt med en sygemelding, så du kan bruge tid på at få tankerne og følelserne på plads.
Jeg ligger tit på sofaen om formiddagen, sammen med Isabella. Så får vi lige en god lur på et par timer, og når jeg ikke mere dén dag, så er det are ærgerligt 

Det bliver spændende hvad Lukas siger til at få en lillesøster, håber han bliver lige så glad for hende, som Daniel er for Isabella.
Det er en omvæltning for alle, men nu har I jo fokus på de "problemer" der kan opstå, så jeg er sikker på at det ikke bliver det sammen denne gang. Og så skal du bare tænke på dig selv, og være ligeglad med støvsugning og opvask.

Nu har I fået et rigtigt lille sludrechatol  Utroligt hvad de dræn kan gøre.
Og nogen gange kan man så spørge sig selv hvorfor man så gerne ville have de lære at tale 

 

Nessie skriver:

Tusind tak 

Det går godt nu. Det var en ret hård start, med en dreng der stadig er bange for at jeg skal på sygehuset igen, og bekymringerne om Isabellas vægt. 
Men nu går det fremad. Hun tager rigtig fint på nu, og er også vokset lidt, så nu glæder jeg mig bare til at hun ikke behøver to måltider om natten mere 

Hvordan går det hos jer?

Puha det lyder som en hård start, var hun for lille eller hvordan? Heller ikke sjovt, at Daniel er bange for, at du skal være væk igen, det må gøre ondt i hjertet

Det går rigtig godt her, Thea er bare en lækker lille baby og hun trives hun er en lille sag og vejer kun 6 kg trods sine 5 måneder, men altså hun følger sin egen lille kurve og er glad og tilpas, så er vægten jo ligegyldig

tarkoflen skriver:

Puha det lyder som en hård start, var hun for lille eller hvordan? Heller ikke sjovt, at Daniel er bange for, at du skal være væk igen, det må gøre ondt i hjertet

Det går rigtig godt her, Thea er bare en lækker lille baby og hun trives hun er en lille sag og vejer kun 6 kg trods sine 5 måneder, men altså hun følger sin egen lille kurve og er glad og tilpas, så er vægten jo ligegyldig

Ja, det har ikke været så nemt, men er trods alt glad for at det ikke var ved 1. barn vi fik sådan en start.
Hun var meget normal, 3.370, men jeg har ikke haft mælk nok til hende, og hun har skullet kæmpe for hårdt for at få noget, så hun tabte sig ret voldsomt.
Men nu går det fint med MME.

Det har ikke været nemt for Daniel. Han går meget med sine tanker / følelser inden i, så det kan ind i mellem være svært at gennemskue hvad der går ham på. Jeg har måttet forklare ham at jeg ikke skal på sygehuset igen, og det har hjulpet lidt, men han holder fast og græder når jeg afleverer ham i børnehaven. Det er ikke spor sjovt 

Dejligt at det går så godt, men 5 måneder allerede??? 
Skidt med at hun er en lille fis, bare hun trives og følger sin kurve, så er det jo lige meget.
Daniel har også hele tiden ligget i underkanten af normalen, rent vægtmæssigt, men følger også sin egen kure. Er lidt spændt på hvad 4-års undersøgelsen viser 

Neeeej hvor er hun lækker!!!! 

Stort tillykke med hende!

Nessie skriver:

Onsdag d. 21. august kl. 21.22, kom vores lille Isabella til verden

Vi var mødt ind til igangsættelse tirsdag aften, og der blev lagt et ballonkateter. Jeg havde nævnt for JM, at jeg var i tvivl, om babyen lå rigtigt.

Først næste morgen, da jeg skulle have taget blodtryk, kom jeg til at tænke på, at det da vist ikke var blevet undersøgt, hvordan hun lå, så JM mærkede efter, og måtte give mig ret i, at hun lå på tværs.

Blev skannet ved 8-tiden, og fik bekræftet, at hovedet var i venstre side, og den ene fod stod i bækkenet.
Jeg fik derefter lov til at gå ned og spise morgenmad, mens læger og JM konferede om det videre forløb.

Mens jeg spiste kom manden, og en halv times tid efter kom JM og fortalt at de ville forsøge at vende hende.

Så vi kom ind på en fødestue, lægen kom og talte med os, og jeg prøvede at ruste mig til det meget smertefulde og ubehagelige vendingsforsøg, som jeg har hørt andre omtale det som.
Lægen tog fat, var glad for at baby var nem at flytte med, men hun kunne ikke presse hende det allersidste stykke ned i bækkenet.
Lægen prøvede igen, og samtidig prøvede JM at tage vandet, så de på den måde kunne "skylle" hende ned i bækkenet, men Isabella er en stædig lille rad, så hun nægtede stadig at komme det sidste stykke ned, og JM kunne ikke komme til at tage vandet.

Nu blev det så besluttet at det skulle være kejsersnit, og da der var en del planlagte KS/operationer og alm. fødsler den dag, kom vi bagest i køen. De kunne ikke give nogen garantier, men de regnede med at det blev den dag.

Så vi ventede, og ventede og ventede. Det var en MEGET lang dag.

Endelig lidt før kl. 21, kom der en portør og hentede os, og vi løb et øjeblik lidt forvildede rundt
Og så gik det jo ganske stille og fredeligt. Jeg fik lidt kvalme, og fik lidt for at stoppe det, og kl. 21.22, blev hun taget ud.

Hun var bestemt ikke så stor, som hun var skannet til. Hun vejede 3.370 gram og var 52 cm lang
Og så har hun masser af hår, hvilket vi var meget overraskede over, da Daniel havde noget fint, tyndt, rødblondt hår, men Isabella har en masse mørkt hår, og ligner i øvrigt mig, da jeg var spæd.

Isabella havde slugt en masse fostervand, og havde kvalme de første par døgn, og ville ikke spise.
Jeg fik det dårligt af morfinen, og kan ikke huske så meget fra de første dage, så det var en lidt underlig start for os.
Hun tabte sig til grænsen af de 10% hun måtte tabe, så vi fik lov at komme hjem lørdag, men skulle til kontrolvejning søndag.
Dér havde hun så tabt sig yderligere, så vi blev indlagt igen.

Vi kørte på med ekstra mad og udmalkning, og det virkede hurtigt, hun tog fint på, og vi kom hjem onsdag.
Siden har sundhedsplejersken fulgt os tæt, men Isabella har ikke taget på siden vi kom hjem, selvom jeg har forsøgt at malke ud og holde mælkeproduktionen i gang. Så nu hedder det amning, efterfulgt af modermælkserstatning.

Udover den lidt skæve start vi fik, så går det godt, og hun er en dejlig og nem lille pige, der dog ret kraftigt fortæller at hun ikke bryder sig om at komme i bad, eller få skiftet ble. Hendes temperament fejler i hvert fald ikke noget

Og lige et par billeder af vores lille mirakel

 

 

 

Stort tillykke Hvor er hun sød Godt at høre I alle har det godt  

Nessie skriver:

Stort Onsdag d. 21. august kl. 21.22, kom vores lille Isabella til verden

Vi var mødt ind til igangsættelse tirsdag aften, og der blev lagt et ballonkateter. Jeg havde nævnt for JM, at jeg var i tvivl, om babyen lå rigtigt.

Først næste morgen, da jeg skulle have taget blodtryk, kom jeg til at tænke på, at det da vist ikke var blevet undersøgt, hvordan hun lå, så JM mærkede efter, og måtte give mig ret i, at hun lå på tværs.

Blev skannet ved 8-tiden, og fik bekræftet, at hovedet var i venstre side, og den ene fod stod i bækkenet.
Jeg fik derefter lov til at gå ned og spise morgenmad, mens læger og JM konferede om det videre forløb.

Mens jeg spiste kom manden, og en halv times tid efter kom JM og fortalt at de ville forsøge at vende hende.

Så vi kom ind på en fødestue, lægen kom og talte med os, og jeg prøvede at ruste mig til det meget smertefulde og ubehagelige vendingsforsøg, som jeg har hørt andre omtale det som.
Lægen tog fat, var glad for at baby var nem at flytte med, men hun kunne ikke presse hende det allersidste stykke ned i bækkenet.
Lægen prøvede igen, og samtidig prøvede JM at tage vandet, så de på den måde kunne "skylle" hende ned i bækkenet, men Isabella er en stædig lille rad, så hun nægtede stadig at komme det sidste stykke ned, og JM kunne ikke komme til at tage vandet.

Nu blev det så besluttet at det skulle være kejsersnit, og da der var en del planlagte KS/operationer og alm. fødsler den dag, kom vi bagest i køen. De kunne ikke give nogen garantier, men de regnede med at det blev den dag.

Så vi ventede, og ventede og ventede. Det var en MEGET lang dag.

Endelig lidt før kl. 21, kom der en portør og hentede os, og vi løb et øjeblik lidt forvildede rundt
Og så gik det jo ganske stille og fredeligt. Jeg fik lidt kvalme, og fik lidt for at stoppe det, og kl. 21.22, blev hun taget ud.

Hun var bestemt ikke så stor, som hun var skannet til. Hun vejede 3.370 gram og var 52 cm lang
Og så har hun masser af hår, hvilket vi var meget overraskede over, da Daniel havde noget fint, tyndt, rødblondt hår, men Isabella har en masse mørkt hår, og ligner i øvrigt mig, da jeg var spæd.

Isabella havde slugt en masse fostervand, og havde kvalme de første par døgn, og ville ikke spise.
Jeg fik det dårligt af morfinen, og kan ikke huske så meget fra de første dage, så det var en lidt underlig start for os.
Hun tabte sig til grænsen af de 10% hun måtte tabe, så vi fik lov at komme hjem lørdag, men skulle til kontrolvejning søndag.
Dér havde hun så tabt sig yderligere, så vi blev indlagt igen.

Vi kørte på med ekstra mad og udmalkning, og det virkede hurtigt, hun tog fint på, og vi kom hjem onsdag.
Siden har sundhedsplejersken fulgt os tæt, men Isabella har ikke taget på siden vi kom hjem, selvom jeg har forsøgt at malke ud og holde mælkeproduktionen i gang. Så nu hedder det amning, efterfulgt af modermælkserstatning.

Udover den lidt skæve start vi fik, så går det godt, og hun er en dejlig og nem lille pige, der dog ret kraftigt fortæller at hun ikke bryder sig om at komme i bad, eller få skiftet ble. Hendes temperament fejler i hvert fald ikke noget

Og lige et par billeder af vores lille mirakel

 

 

 

Stort tillykke med prinsessen :-)

Nessie skriver:

Onsdag d. 21. august kl. 21.22, kom vores lille Isabella til verden

Vi var mødt ind til igangsættelse tirsdag aften, og der blev lagt et ballonkateter. Jeg havde nævnt for JM, at jeg var i tvivl, om babyen lå rigtigt.

Først næste morgen, da jeg skulle have taget blodtryk, kom jeg til at tænke på, at det da vist ikke var blevet undersøgt, hvordan hun lå, så JM mærkede efter, og måtte give mig ret i, at hun lå på tværs.

Blev skannet ved 8-tiden, og fik bekræftet, at hovedet var i venstre side, og den ene fod stod i bækkenet.
Jeg fik derefter lov til at gå ned og spise morgenmad, mens læger og JM konferede om det videre forløb.

Mens jeg spiste kom manden, og en halv times tid efter kom JM og fortalt at de ville forsøge at vende hende.

Så vi kom ind på en fødestue, lægen kom og talte med os, og jeg prøvede at ruste mig til det meget smertefulde og ubehagelige vendingsforsøg, som jeg har hørt andre omtale det som.
Lægen tog fat, var glad for at baby var nem at flytte med, men hun kunne ikke presse hende det allersidste stykke ned i bækkenet.
Lægen prøvede igen, og samtidig prøvede JM at tage vandet, så de på den måde kunne "skylle" hende ned i bækkenet, men Isabella er en stædig lille rad, så hun nægtede stadig at komme det sidste stykke ned, og JM kunne ikke komme til at tage vandet.

Nu blev det så besluttet at det skulle være kejsersnit, og da der var en del planlagte KS/operationer og alm. fødsler den dag, kom vi bagest i køen. De kunne ikke give nogen garantier, men de regnede med at det blev den dag.

Så vi ventede, og ventede og ventede. Det var en MEGET lang dag.

Endelig lidt før kl. 21, kom der en portør og hentede os, og vi løb et øjeblik lidt forvildede rundt
Og så gik det jo ganske stille og fredeligt. Jeg fik lidt kvalme, og fik lidt for at stoppe det, og kl. 21.22, blev hun taget ud.

Hun var bestemt ikke så stor, som hun var skannet til. Hun vejede 3.370 gram og var 52 cm lang
Og så har hun masser af hår, hvilket vi var meget overraskede over, da Daniel havde noget fint, tyndt, rødblondt hår, men Isabella har en masse mørkt hår, og ligner i øvrigt mig, da jeg var spæd.

Isabella havde slugt en masse fostervand, og havde kvalme de første par døgn, og ville ikke spise.
Jeg fik det dårligt af morfinen, og kan ikke huske så meget fra de første dage, så det var en lidt underlig start for os.
Hun tabte sig til grænsen af de 10% hun måtte tabe, så vi fik lov at komme hjem lørdag, men skulle til kontrolvejning søndag.
Dér havde hun så tabt sig yderligere, så vi blev indlagt igen.

Vi kørte på med ekstra mad og udmalkning, og det virkede hurtigt, hun tog fint på, og vi kom hjem onsdag.
Siden har sundhedsplejersken fulgt os tæt, men Isabella har ikke taget på siden vi kom hjem, selvom jeg har forsøgt at malke ud og holde mælkeproduktionen i gang. Så nu hedder det amning, efterfulgt af modermælkserstatning.

Udover den lidt skæve start vi fik, så går det godt, og hun er en dejlig og nem lille pige, der dog ret kraftigt fortæller at hun ikke bryder sig om at komme i bad, eller få skiftet ble. Hendes temperament fejler i hvert fald ikke noget

Og lige et par billeder af vores lille mirakel

 

 

 

Jeg har jo slet ikke fået læst din beretning - jeg var jo selv indlagt med lillemanden 

STORT tillykke med hende, hvor er hun lækker! 

Nessie skriver:

Ja, det har ikke været så nemt, men er trods alt glad for at det ikke var ved 1. barn vi fik sådan en start.
Hun var meget normal, 3.370, men jeg har ikke haft mælk nok til hende, og hun har skullet kæmpe for hårdt for at få noget, så hun tabte sig ret voldsomt.
Men nu går det fint med MME.

Det har ikke været nemt for Daniel. Han går meget med sine tanker / følelser inden i, så det kan ind i mellem være svært at gennemskue hvad der går ham på. Jeg har måttet forklare ham at jeg ikke skal på sygehuset igen, og det har hjulpet lidt, men han holder fast og græder når jeg afleverer ham i børnehaven. Det er ikke spor sjovt 

Dejligt at det går så godt, men 5 måneder allerede??? 
Skidt med at hun er en lille fis, bare hun trives og følger sin kurve, så er det jo lige meget.
Daniel har også hele tiden ligget i underkanten af normalen, rent vægtmæssigt, men følger også sin egen kure. Er lidt spændt på hvad 4-års undersøgelsen viser 

Det lyder godt nok også voldsomt! Godt det kom styr på det, er alt godt med hende nu? Det vægt ræs er ikke sjovt!

Stakkels Daniel, men det er også svært at skulle være den store lige pludselig! Og så kommer der sådan en lille bandit og snupper mor for en stund! Og heller ikke til at finde ud af at du kommer hjem og skal afsted igen. Det er meget for sådan et lille hoved.

Ja det er vildt at hun er 5 måneder! Hun skal nok komme efter det, det er jeg sikker på, men både Martin og jeg var små og tynde som børn, så det bliver hun nok også

Spændende med 4 års undersøgelse, hvornår skal l afsted til den?

TbCp skriver:

Neeeej hvor er hun lækker!!!! 

Stort tillykke med hende!

Tusind tak 

AnnL skriver:

Stort tillykke Hvor er hun sød Godt at høre I alle har det godt  

Tusind tak