Er jeg for ung?

Anonym skriver:

Hej...

 

jeg er en ung pige på 18, og jeg vil som så mange andre unge piger meget gerne være mor, og ja.. Der er så mange meninger og holdninger omkring det

jeg har været sammen med nuværende kæreste i 5 år. Og vi bor i en dejlig hyggelig lille lejlighed sammen, vi har et sundt, stærkt og dejligt forhold og vi elsker hinanden meget højt.

det er sådan at jeg har diagnosen asperger og ADHD, men vil nu lige sige til det, at det er meget mildt og ikke noget jeg får hjælp til eller noget, er meget selvstændig og velfungerende. 

jeg arbejder i en børnehave og det trives jeg rigtig meget med. 

men nu til det endelige spørgsmål.. Jeg er bange for, at med mine såkaldte diagnoser, at de ville mene jeg er uegnet til at være mor. Og der mener jeg kommunen.. ? 

Ved ikke om det vil give problemer med kommunen, vil blot tilføje at hvis dine lidelser er arvelige så kan du risikere at få et mere krævende barn.. Det kan være svært at håndtere og godt at have noget mere livserfaring at støtte sig op af

held og lykke med det hele

Ahhhhhhh jeg bliver simpelhen så irreteret nu!!! Folkesygdom????

Som mor til 2 pragtfulde drenge med hver deres diagnoser hhv Svær ADHD,lettere retaderet, dyspraksi mv, og ADHD incl aspergers syndrom.....bliver jeg virkelig stødt!!

Mine drenge får ALDRIG et "normalt" liv!! Og skulle det være en folkesygdom!!?? Jeg hader at uvidende mennesker slynger om sig med skjulte fordomme og derpå hindre mine drenge i en positiv udvikling.....netop fordi de evig og altid skal forsvare og forklare deres massive skjulte diagnoser!!

Det er forøvrigt heller ikke diagnoser man bare får. Man skal undersøges noget mere end bare en blodprøve!!

Undskyld TS:-)

Jeg mener helt bestemt også at der er nogle børn det får diagnosen adhd lidt for hurtigt.
Det kan også være at skolen ikke er indrettet efter hvordan børn er idag?
Men det er jo ikke ensbetydende med at dine børn ikke har diagnoser eller at jeg vil gå med mistro overfor dem der er blevet diagnosticeret. 
Jeg har været til flere foredrag omkring diagnoser og synes ikke jeg er uvidende.

Ja og hvad så? Det er ikke en dårlig ting. Jeg elsker at rejse med min mand og mine børn. Hvis jeg ikke havde mand og børn, så havde jeg slet ikke rejst.

Læs hvad jeg skrev igen. Det er ikke nødvendigvis dårligt

Men man må som minimum kunne blive enige om at det er anderledes. 

Anonym skriver:

Hej...

 

jeg er en ung pige på 18, og jeg vil som så mange andre unge piger meget gerne være mor, og ja.. Der er så mange meninger og holdninger omkring det

jeg har været sammen med nuværende kæreste i 5 år. Og vi bor i en dejlig hyggelig lille lejlighed sammen, vi har et sundt, stærkt og dejligt forhold og vi elsker hinanden meget højt.

det er sådan at jeg har diagnosen asperger og ADHD, men vil nu lige sige til det, at det er meget mildt og ikke noget jeg får hjælp til eller noget, er meget selvstændig og velfungerende. 

jeg arbejder i en børnehave og det trives jeg rigtig meget med. 

men nu til det endelige spørgsmål.. Jeg er bange for, at med mine såkaldte diagnoser, at de ville mene jeg er uegnet til at være mor. Og der mener jeg kommunen.. ? 

Jeg kan ikke se hvorfor du og din kæreste skulle være uegnet forældre

Hvis I føler jer klar, så spring ud i det! Min kæreste og jeg blev gravide med vores datter da jeg var 18 år.

Pøj pøj

Demosan skriver:

Læs hvad jeg skrev igen. Det er ikke nødvendigvis dårligt

Men man må som minimum kunne blive enige om at det er anderledes. 

Ja men det er jo også anderledes om man hedder Karen eller Michael, så jeg synes da det var et underligt argument, men det var også hende den anden som fik det til at lyde negativt

mor:) skriver:

Jeg mener helt bestemt også at der er nogle børn det får diagnosen adhd lidt for hurtigt.
Det kan også være at skolen ikke er indrettet efter hvordan børn er idag?
Men det er jo ikke ensbetydende med at dine børn ikke har adhd.
Jeg har været til flere foredrag omkring diagnoser og synes ikke jeg er uvidende.

Efter 13 år "i systemet" er jeg bare ved at få pip over den udtalelse!! Du aner ikke hvad den gør ved vi forældre der hver dag kæmper for vores børn!! jeg skal ikk kloge i,om nogen skal have,eller ikk have diagnosen!! Og nogle skoler er vel bedre rustet end andre. Den ene af min går i specialskole og har altid gjort det, den anden går i alm folkeskole, men under tilpasset rammer, da han ellers intet lærer!

Udover de 2 drenge, har jeg 3 raske og velfungerende børn! Alle børnene har samme forældre her.....begge mine er formentlig skadet ved fødslen!

Er ked af at de kursuser du har deltaget i,ikke kigger lidt på hvad vi må kæmpe med udover sygdommene, kommunen økonomi mv!!

Jeg kan ikke sige noget om, hvornår folk er for unge. Personligt var jeg ikke moden nok, da jeg blev 18 til at være mor. Men jeg har fået mit barn, da jeg var 24 år, det er selvfølgelig ældre, men opfatter nu stadig mig selv som ung.

Som jeg lige skrev i en anden debat, synes jeg egentlig der er fordele ved at være ung, du kommer formentlig til at studere mens du er mor, og det kan være rart med alt den tid det giver til dig selv og dit barn, også når du nu har en diagnose. Men det jeg tænkte er, at ens livssituation generelt er lidt mindre fastlås, når man er ung, måske man ikke allerede har købt hus, bil og har fast arbejde. Så der er mulighed for at flytte, tage på studieophold(som en anden skriver) og den slags ting.

Og man kan altså sagtens både rejse og feste og den slags selv om manhar børn.

Efter 13 år "i systemet" er jeg bare ved at få pip over den udtalelse!! Du aner ikke hvad den gør ved vi forældre der hver dag kæmper for vores børn!! jeg skal ikk kloge i,om nogen skal have,eller ikk have diagnosen!! Og nogle skoler er vel bedre rustet end andre. Den ene af min går i specialskole og har altid gjort det, den anden går i alm folkeskole, men under tilpasset rammer, da han ellers intet lærer!

Udover de 2 drenge, har jeg 3 raske og velfungerende børn! Alle børnene har samme forældre her.....begge mine er formentlig skadet ved fødslen!

Er ked af at de kursuser du har deltaget i,ikke kigger lidt på hvad vi må kæmpe med udover sygdommene, kommunen økonomi mv!!

Jeg tvivler absolut ikke på at det må være hårdt. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, men det jeg prøvede at sige var at min holdning omkring lige præcis Adhd IKKE er ensbetydende med at jeg benægter dens eksistens. Jeg ved at der er børn og voksne som kæmper med denne sygdom. Jeg er ked af du blev stødt. Det er bestemt ikke min mening.

og du har ret. Vi burde lære lidt omkring hvad børn med diagnoser betyder for hele familien. 

Du må da godt blive irrerteret, men der er Rigtig mange børn med ADHD .....

ADHD kan være arveligt. Og er det tit. Vi var ved 3 forskellige læger under min graviditet for at forhøre os. Min datters far har svær ADHD og har fået medicin siden han var 10. Vores datter kan ikke "testes" da hun kun er 2. I den alder må de ikke stille sådan en diagnose. Men både SP og lægen har været inde over fordi hun er mere end bare en pige med krudt i røven. Hun er direkte hyperaktiv, skal pille ved noget hvis hun skal sidde stille i mere end 10 sekunder. Hun har et ekstremt voldsomt temperament som bl.a ses ved at hun med det samme noget ikke går som hun ønsker det slår til tingene, spytter sin mad ud, slår sit hoved i gulvet osv. Folk er ekstremt hurtige til at dømme os som forældre pga hendes væremåde. Men vi ved heldigvis at vi gør alt hvad der står i vores magt for at hjælpe hende og får jævnligt redskaber til at styrke hende. Så jeg vil egentlig bare sige at risikoen for et barn med ADHD er der og uanset hvor meget du elsker og forguder dit barn - så er det HÅRDT. Man føler sig magtesløs når man står i en situation og ikke kan gøre noget. Mht. Alder. Det er et tal. Det har intet med forældre egenskaber at gøre! Gør det i føler for.