Jeg håber og tror ikke, at jeg er den eneste på denne side som er vildt skruk, men har en kæreste der ikke er klar endnu. han kan end ikke klare at snakke om emnet pb endnu, så derfor skriver jeg hellere her inde for ikke at give ham panik anfald over min skrukhed. 
Jeg er 'desværre' allerede blevet skruk og ville inderst inde ønske, at min kæreste også ville være det. Men dette er slet ikkke tilfældet... derfor håber jeg, at der er nogle der ville dele lidt historier om jer og fasen, hvor i blev skrukke og besluttede hvornår datoen for pb påbegyndes/tes.
Jeg ville også høre om der er nogen der har erfaring med at blive mor under studie og hvordan i kom igennem dette? Ville i have ventet til efter studiet ?
Jeg er 23 år og min kæreste er 25 år, vi har lejlighed sammen, hvor vi godt kunne få plads til et barn, vi har en stor bil (kia ceed stationcar) og min kæreste tjener godt med fast job og er færdiguddannet. Jeg har stadig 3 år af min uddannelse igen, er ordblind så kæmper lidt med lektier, men får den hjælp der skal til for at gennemføre, og har haft en depression får 1/2 år siden. Til dette skal siges, at lægen siger god for at prøve, hvis vi skulle blive enige, da han ikke mener dette vil spille ind når jeg engang når fødselstidspunktet.
vi har boet sammen i 1 1/2 år og vi snakker lidt for 'sjov' om, hvordan vores drømme bryllup ville være hvis dette blev aktuelt. desuden kigger min kæreste hele tiden på huse vil evt kunne købe når jeg er færdiguddannet.
Til jeres mening: Ville I mene, at jeg skal vente til efter uddannelse med at tænke børn? kunne godt tænke mig jeres mening om mig og min skrukhed og jeg kan godt tåle konstruktiv kritik
tusind tak

Anmeld