Taco78 skriver:
Ha ha præcis sådan havde jeg det også!!! 
Jeg gik 19(!!!) dage over med min ældste (9 år siden), og den første uge var humøret stadig højt (jeg forventede at gå to uger over og skulle sættes igang), men efterhånden satte min sunde fornuft helt ud
Jeg følte, at jeg havde forpasset min chance for at føde
og når folk sagde, at "man har jo aldrig hørt om at den bliver derinde til den skal konfirmeres" så tænkte jeg NEJ! - men en gang skal jo være den første, og det blev så mig
Haha 
Men heldigvis kom hun ud ved aks 42+5
- anden gang fødte jeg 40+3 men ved ks og 3. gang skulle jo så også være ks (38+9)
Er du vimmer mand, hvor forstår jeg godt, at du var ved at gå ud af dit gode skind. Folk mener det jo kun godt og prøver at berolige, men sætningen: der er jo ingen, der aldrig føder.... GRRR!!! Selvom det er velmenende så gør det bare ikke ens egen situation mindre frustrerende 
Anmeld