Mor opgiver barn til far - og fortryder

jydeinden skriver:

jeg siger virkeligt stakkels dreng, at være kastebold imellem to forældre. Jeg er selv i et forhold med en fyr der har opgivet sit barn, og det er bestemt ikke nemt at vide, men jeg vil også sige at når et barn har den alder som den dreng du nævner har, så er det bedste der kan ske for denne at få ro på, at vide at dette ikke skal flyttes rundt konstant, så jeg forstår bestemt godt farmand, men jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal rådgive til, for uanset hvad skal det være til barnets eget bedste.

Vi valgte igår at tilbage holde barnet fra moderen som dukkede op, men sin nuværende mand, og havde truende adfær i min lejlighed.. vi havde sørget for at begge børn var væk fra lejligheden, for vi vidste godt det ikke ville blive kønt.. men de var langt væk så de intet har haft opdaget.. moderen valgte så i sit raseri i min lejlighed a tage alle sønnens ting... hun tog simpelthen hans sko, og jakker, så da han kom hjem, havde vi en super ulykkelig dreng som mangle sine ting... og hva fan skal vi sige til ham..??

han har så meget brug for ro... og jeg vil kæmpe ved min kærestes side til hver en tid, men lægen mener jeg har begyndende avesår, så må intet... og alt det her stresser jo enormt meget... jeg har aldrig prøvet det før med a være pap-mor, så det er kææææmpe omvældning.. men han er super go dreng og lytter og har lært så meget på bare 17 dage..

Fenja09 skriver:

Det er godt nok en streng tid for jer alle sammen, men jeg tænker har din kæreste andre børn end ham? Hvorfor opgive? Hvorfor ikke kæmpe for retten til at ville sit barn det bedste, hvis han ved at han kan tilbyde drengen mere end moderen?

Jeg tror ofte at moderen får fordelen i sådanne sager fordi fædrene ikke kæmper længe og hårdt nok og jeg ved godt at det er hårdt for jer som nyetableret familie, men må nok indrømme at hvis jeg som mor vidste 100 % at min datter havde det bedre hos mig, så kæmpede jeg med næb og klør indtil hun var hos mig.

Savner lidt at fædrene gør det samme og kommer på banen - og kæmper for deres børn.

Dette skal slet ikke forståes som noget negativt, men måske give lidt nye tanker på situationen. Ville du som mor ikke kæmpe med alt hvad du havde for din datter på 3?

Håber alt går i orden for drengen og at han får det rigtig godt, som et barn fortjener. Uanset om det er ved mor eller far.

/Fenja

Min kæreste har ikk andre børn end ham, og grunden til han har haft "opgivet" er hun alligevel altid får tingene vendt i retten, og de tilgodeser kun hende, og han vil ikk flå i drengen a frygt for at ødelægge ham... så hellere bagge ud, og lade knægten vokse op til selv at drage en beslutning..

Tanker og stort kram til jer alle!

PernilleB skriver:

En ting er man ikke kan få forholdet til a fungere, og det kommer man over, men når man derefter er tvunget til a kommunikere, det er så øf, for det er bare ikke altid man kan det... jeg kan heldigvis godt med min x, og om at dele vores datter og jeg ville ønske det var så let for alle andre også.. Håber i fik/får orden på jeres..

problemet ikke desværre ikke kommunikationen i starten men han valgte at leve et liv børn ikke skal være i og derfor ringede han også ofte 1 time før de skulle på weekend og aflyste ig til sidst slet ikkorgan skiftede nr og adresse og derfor kunne jeg ikke få fat i ham.

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Kæmp, kæmp, KÆMP!
Jeg har en bekendt, der har været i en situation, som minder lidt om. Her var det dog økonomien, der gjorde at den psykisk ustabile ekskæreste ville have bopælen, så hun kunne få ekstra tilskud til sin bistand.
Men han blev ved at kæmpe, sf kunne ikke hjælpe, så de tog den i retten mde advokater og det hele, og han endte med at få barnets bopæl, så der kunne komme stabilitet i hverdagen. De har dog deleordning, men i det øjeblik hun overtræder den og ikke vil aflevere, så er det direkte tilbage i retten!

Så få fat i en god advokat (få evt familie og venner til at hjælpe økonomisk) og få snakket igennem hvor I står i forhold til en evt retssag - det er det bedste min bekendte nogensinde har gjort for sit barn! Men at hun tidligere har tilbageholdt hans barn fra ham giver et godt grundlag skulle jeg mene, for barnet bør placeres hos den forældre, der er bedst til at samarbejde, og det har hun ikke gjort til nu.

Jeg og håber af hele mit hjerte, at den lille dreng ender dér, hvor han kan få de allerbedste muligheder for sin fremtid!

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Det er en rigtig svær situation.

Jeg har en god ven der har barn med en ekstremt manipulerende kvinde. Og dem der siger kæmp, har måske ikke oplevet hvordan en sådan kvinde kan vende og dreje tingene til sin fordel. Det kan være enormt psykisk hårdt for et barn at forældrene skal gennem en retssag - specielt hvis den ene forælder taler grimt om den anden, hvilket man jo snildt kan forestille sig at denne mor ville gøre.

Min ven valgte at samarbejde så godt som muligt, og det har absolut betalt sig i længden. De har et godt samarbejde nu og han holder sig udenom enhver spirende konflikt, hvilket medfører at han ser sin dreng mere end han ellers ville.

Den kvinde du snakker om, lyder dog en anelse værre end min vens eks.

Mit råd er: Prøv i så vid en udstrækning som muligt at have dokumentation. Selvom hun ikke vil maile eller sms'e. Sørg for at have digitale billeder af drengen de dage han er hos jer, så I kan dokumentere at han f.eks har været hos jer i 18 dage (det er for sent nu, men til fremtiden). Sørg for at skrive ting ned med datoer. 

Der har været meget lange perioder hvor han ikke har set sin søn. Det er ikke til hans fordel - medmindre han virkelig har gjort hvad han kunne for at se sønnen, kontaktet SF ofte og løbende o.s.v. Hvis han i lange perioder har gjort ingenting, er det ikke så godt for hans sag.

Jeg ville ikke give op og stoppe med at kæmpe hvis jeg var din kæreste - men jeg ville vælge mine kampe med omhyggelighed og passe rigtig meget på ikke at træde eks'en over tæerne. Jeg ville løbende søge statsforvaltningen om mere tid med sønnen, for at indikere at han er interesseret i at se sit barn. Oplys dem hver gang moren ikke afleverer som aftalt. O.s.v. Hun kan selvfølgelig altid bare nægte, men det vil alligevel hjælpe at de har hans version på skrift.

En lille tanke: Jeg ville nok undersøge om man kan optage de telefonsamtaler de har. Hvis han ikke har på skrift at hun skider på aftalerne, så kan han måske have en lydoptagelse? Jeg kender ikke det juridiske omkring det her, så det skal I nok lige undersøge først.

Og hvis I ender med at tage kampen op for alvor, så vær SIKKER på at I vinder sagen.

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Stakkels lille dreng. OG det må selvfølgelig være meget hårdt for jer også.

Men kan altså ikke lade være med at tænke: Bliv nu bedre til den der kommunikation.  Det er da klart, at moren fortryder, at drengen skal bo hos jer, når hun - så vidt jeg kan læse - handler så uoverlagt og tåbeligt og i sine følelsers vold, - for som du selv skriver, - man giver da ikke sit ene barn skylden for en seperation, og man giver det da bare ikke væk fra den ene dag til den anden.  - Det gjorde hun jo så åbenbart heller ikke.

Jeg tænker, at I måske kunne få en familievejleder/mægler til at hjælpe jer allesammen, så I finder en god løsning, der vigtigst af alt kan medvirke til, at drengen kan få en tryg og stabil opvækst?

Åh, det kan ikke være nemt..

PernilleB skriver:

Der er desværre ingen skriftlig kommunikaton... hun nægte amil, som nemlig er gyldig dokumentation i rette.. hun påstår konstant hun ikke modtager sms og hun siger hun sender til os hele, tiden, men vi modtager intet.. og hun har virkelig talegaver i orden, så hun har de sidste 5 gange fået sin vilje i statsforvaltningen.. da de skulle vælge ferie, der skriver min kæreste en mail til hende ang datoer, og sender den også til statsamtet så de kan se han har søgt... mor skulle vi det inden den 1. maj, og skrev den 2. maj til ham at hun intet havde modtaget og hun nu havde første ret til ferien.

Okay, hun er snu. - Jeg kender det desværre alt for godt selv.

Men drengens adresse er hos jer? Så mener jeg ikke at hun bare lige kan hente ham hjem igen. Han bor jo hos jer. Henter hun ham, og ikke afleverer igen så står hun ikke ret godt. 

Ville ringe til statsforvaltningen omgående og forhøre mig hvordan og hvorledes. 

Vi har ikke set knægten i 3 mdr, og vi var i statsametet... igen... og de har igen kun tilgode set hende..

Så nu ser vi ham hver anden weekend,/ når hun ikke laver om på aftaler 117 gange.... Og vi har ham kun modsat af når vi har min datter, så de ser aldrig hinanden..

Vi kæmper videre..

Og hun flytter nok til Jylland, for der har hun allerede gang i mand nr 4..

Så ser vi sq nok aldrig knægten mere..