Mor opgiver barn til far - og fortryder

modesty skriver:

Det er en rigtig svær situation.

Jeg har en god ven der har barn med en ekstremt manipulerende kvinde. Og dem der siger kæmp, har måske ikke oplevet hvordan en sådan kvinde kan vende og dreje tingene til sin fordel. Det kan være enormt psykisk hårdt for et barn at forældrene skal gennem en retssag - specielt hvis den ene forælder taler grimt om den anden, hvilket man jo snildt kan forestille sig at denne mor ville gøre.

Min ven valgte at samarbejde så godt som muligt, og det har absolut betalt sig i længden. De har et godt samarbejde nu og han holder sig udenom enhver spirende konflikt, hvilket medfører at han ser sin dreng mere end han ellers ville.

Den kvinde du snakker om, lyder dog en anelse værre end min vens eks.

Mit råd er: Prøv i så vid en udstrækning som muligt at have dokumentation. Selvom hun ikke vil maile eller sms'e. Sørg for at have digitale billeder af drengen de dage han er hos jer, så I kan dokumentere at han f.eks har været hos jer i 18 dage (det er for sent nu, men til fremtiden). Sørg for at skrive ting ned med datoer. 

Der har været meget lange perioder hvor han ikke har set sin søn. Det er ikke til hans fordel - medmindre han virkelig har gjort hvad han kunne for at se sønnen, kontaktet SF ofte og løbende o.s.v. Hvis han i lange perioder har gjort ingenting, er det ikke så godt for hans sag.

Jeg ville ikke give op og stoppe med at kæmpe hvis jeg var din kæreste - men jeg ville vælge mine kampe med omhyggelighed og passe rigtig meget på ikke at træde eks'en over tæerne. Jeg ville løbende søge statsforvaltningen om mere tid med sønnen, for at indikere at han er interesseret i at se sit barn. Oplys dem hver gang moren ikke afleverer som aftalt. O.s.v. Hun kan selvfølgelig altid bare nægte, men det vil alligevel hjælpe at de har hans version på skrift.

En lille tanke: Jeg ville nok undersøge om man kan optage de telefonsamtaler de har. Hvis han ikke har på skrift at hun skider på aftalerne, så kan han måske have en lydoptagelse? Jeg kender ikke det juridiske omkring det her, så det skal I nok lige undersøge først.

Og hvis I ender med at tage kampen op for alvor, så vær SIKKER på at I vinder sagen.

Takker for dit svar.

Vi er enige om at være samarbejdsvillige 1000% a tiden, men pga faren job, har vi ikke mulighed for a tage ham mere, da det tager 3 timer at komme frem og tilbage hver gang vi skal hente, og det går ud over mad tider osv..

men for himlens skyld vi vil gerne se knægten noget mere..!!

 

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Hvad med at give et kald til den der faderforening? 

Derudover sunes jeg det er vigtigt at sønnen VED i vil ham og ikke tror at mor henter ham fordi han ikke passer ind. 

Sikke en skod situation. Jeg krydser fingrer for knægten

Fenja09 skriver:

Det er godt nok en streng tid for jer alle sammen, men jeg tænker har din kæreste andre børn end ham? Hvorfor opgive? Hvorfor ikke kæmpe for retten til at ville sit barn det bedste, hvis han ved at han kan tilbyde drengen mere end moderen?

Jeg tror ofte at moderen får fordelen i sådanne sager fordi fædrene ikke kæmper længe og hårdt nok og jeg ved godt at det er hårdt for jer som nyetableret familie, men må nok indrømme at hvis jeg som mor vidste 100 % at min datter havde det bedre hos mig, så kæmpede jeg med næb og klør indtil hun var hos mig.

Savner lidt at fædrene gør det samme og kommer på banen - og kæmper for deres børn.

Dette skal slet ikke forståes som noget negativt, men måske give lidt nye tanker på situationen. Ville du som mor ikke kæmpe med alt hvad du havde for din datter på 3?

Håber alt går i orden for drengen og at han får det rigtig godt, som et barn fortjener. Uanset om det er ved mor eller far.

/Fenja

Må her sige dig i mod. Der er sgu mange fædre der kæmper i år, men mor er bare bedre hvis du spørger dem der bestemmer og den nye lov gør det endnu værre.
Så her stempler du mange uretfærdigt og det syntes jeg ikke er ok. Når alle der bestemmer siger du som far ikke er det halve værd end moren uanset hvad du gør ja så kan du kun bøje sammen og knække halsen. Systemet er ikke retfærdigt så når der er fædre der gerne vil deres børn og moren ikke ønsker det ja så tramper samfundet på dem. Det er sgu synd

Til hende der oprettede tråden ja få en sag i gang og håb på det bedste for drengens skyld.

Har i advokat på når i er i statsamtet ?

Min veninde har en voldsomt manipulerende eksmand og vidste at det ikke ville ende godt, så hun har valgt at bruge pengene på en advokat og har kun fået gode ting ud af det...

Åh får ondt i hjertet af at læse dette indlæg. Håber at det lykkedes for far og søn at få mere samvær

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Stakkels lille dreng er det jeg tænker Kan de så finde en løsning NU, så han ikke bliver kastebold!