Mor opgiver barn til far - og fortryder

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

Åhhh hvor jeg dog føler med jer alle sammen..... gode råd kan jeg nok ikke komme med.... men sender jeg tanker og et stort varmt kram...

Stakkels dreng 

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Har faren noget skriftlig kommunikation, omkring det, at moderen gerne ville have barnet til at flytte hen til far ?

ring til statsforvaltningen imorgen, og fremlæg sagen, især det om at moren giver barnet skylden for hendes forestående separation. 

Spørg hvad jeres rettigheder er generelt, og spørg om i kan tilbageholde drengen, og starte en sag op i retten.

Far skal ikke give op, undskyld mig, for så er han altså heller ikke så interesseret som du giver udtryk for, hvis der skal "så lidt" til. 

Hvis far og du gerne vil og er i stand til at give denne her dreng bedre forhold end moderen, og det også er det drengen selv ønsker, så skal i simpelthen kæmpe for det. Ellers svigter I ham jo også. 

Han er ikke tjent med en mor der giver ham skylden for hvad der sker med hendes forhold til andre mænd. 

Jeg kan ikke få statsforvaltningens side til at virke lige nu. Men prøv du, og eller sprøv også imorgen. Men tal nu med din kæreste, og få ham til at indse at han da altså må kæmpe for sin søn hvis han vil ham det bedste i det lange løb.

Måske er i så heldige at har lov at tilbageholde drengen når mor kommer.

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

Det er godt nok en streng tid for jer alle sammen, men jeg tænker har din kæreste andre børn end ham? Hvorfor opgive? Hvorfor ikke kæmpe for retten til at ville sit barn det bedste, hvis han ved at han kan tilbyde drengen mere end moderen?

Jeg tror ofte at moderen får fordelen i sådanne sager fordi fædrene ikke kæmper længe og hårdt nok og jeg ved godt at det er hårdt for jer som nyetableret familie, men må nok indrømme at hvis jeg som mor vidste 100 % at min datter havde det bedre hos mig, så kæmpede jeg med næb og klør indtil hun var hos mig.

Savner lidt at fædrene gør det samme og kommer på banen - og kæmper for deres børn.

Dette skal slet ikke forståes som noget negativt, men måske give lidt nye tanker på situationen. Ville du som mor ikke kæmpe med alt hvad du havde for din datter på 3?

Håber alt går i orden for drengen og at han får det rigtig godt, som et barn fortjener. Uanset om det er ved mor eller far.

/Fenja

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

jeg siger virkeligt stakkels dreng, at være kastebold imellem to forældre. Jeg er selv i et forhold med en fyr der har opgivet sit barn, og det er bestemt ikke nemt at vide, men jeg vil også sige at når et barn har den alder som den dreng du nævner har, så er det bedste der kan ske for denne at få ro på, at vide at dette ikke skal flyttes rundt konstant, så jeg forstår bestemt godt farmand, men jeg ved ærligt ikke hvad jeg skal rådgive til, for uanset hvad skal det være til barnets eget bedste.

PernilleB skriver:

Jeg sidder som kvinden på den anden side at en grim fortid mellem min kæreste og han ex. Sammen har de en dejlig dreng, men samvær med farmand har ikke været overholdt, og der har været mange misforståelser og miskommunikation. De har været igennem statsforvaltningen og det har intet hjulpet.

Far har på et tidspunkt ikke set sin dreng i 1 år..

Da jeg komemr ind ind i hans liv, der har han ikk set ham i 3 mdr..

Mor tilbyde ud af det blå vi kan få ham en onsdag.... vi takker ja.. Super dejlig dag hvor vi hygger, og jeg møder drengen.

Han er 5½ år og der er fuld fart på.

Vi får ham igen efterfølgende søndag morgen og aflevere søndag aften. Igen en helt igennem dejlig dag!!

Tirsdagen efter, kommer mor til far og spørger: Vil du ikke have din søn fuldtid.?

Hvem takker nej til det som far..?

Vi har nu kun været kærester i 1 mdr, men hey vi vælger sq a flytte sammen og min datter på 3 får besked om hun nu skal dele værelse med en dreng... Papbror om man vil.. Kun positiv reaktion

Vi melder tilbage til mor at vi godt kan overtage knægten, og vi får det hele op og køre med at melde flytning, orne ansøgninger med BH og tilskud og hva man nu ellers kan nu om dage.

Mor giver barnet skylden til at ægteskabet med ny mand ikk går godt og de skal spereres. Tragisk, ja, men give sit 1 ud a 3 børn skylden..?? ahh...??

Men ikke destro mindre, det gjorde hun.

Vi får knægter tirsdagen (altså en uge efter), og får hvad... 10 skykker tøj med som er str 110 og knægten bruger 122..

Nåh, men det sq ikk vigtigt... Han har langt om længe fået son drøm opfyldt med at se sin søn...

Børne går godt i spænd og efter 2-3 dage er han kommet godt ind i rytmen her hvor det er tidligt op kl 06, da min datter skal i BH, også selv om jeg har ferie fra min skolegang.

Drengen har ikke meget opdragelse, og ikke en realistisk sans for hvad der er rigtigt og forkert.

Tydelig mangle på opmærksomhed og general basal opdragelse.

Der er fremskridt på alle punkter, men undtagelse at det faktum at mor ikk godkender flytningen at drengen som hun skal og havde lovet at gøre.

Hun overholdte ikke de aftalte dage hvor hun skulle have ham og lavede om i sidste øjeblik, og krævede ham emd to timers varsel.

Der var ingen forståelse for at vi havde et liv her hjemme som ikke drejede sig om hende og hvad hun ville have..

Hun ville ikke have at jeg tog knægten på tur..

Hun ville ikke have vi kørte til falster til fars familie så de kunne se knægten for første gang i 1 år..

hun ville styre alt her..

Nu har vi haft ham her i huset i 18 dage, og hun har nu meldt at hun henter ham hjem i morgen. og han ikka skal bo hos os alligevel..

Far er sønderknust, og selv jeg kan mærke et stik i hjertet, når jeg ved at knægten ikke vil hjem til hende.

Far vil kun drengen det bedste, så han ved det ikk nytter at hive og flå i ham, så han opgiver nu, og ved ikke hva ben han skal stå på.

fremtiden med a se sin søn ser ikk god ud..

Jeg er så ked af det retsystem vi har nu om dage, med a moderen, som jo, har den største rolle i et barns liv, men i visse tilfælde er det faderen som ville være det bedre valg.

Jeg havde bare så meget brug for at komme ud med alt det her, og håber i vil tage godt imod mit indlæg...

Nogle som har nogle gode råd til en tæt fremtid mellem far og søn, kom frisk..

vi vil kun barnet det bedste og vælger i dette tilfælde at opgive.

 

desværre er ressystemet lort eftethånden jeg kæmpede om forældre myndigheden over mine 2 drenge, i et år, med en mand der ikke havde set dem i 2 år.

Havre74 skriver:

Har faren noget skriftlig kommunikation, omkring det, at moderen gerne ville have barnet til at flytte hen til far ?

Der er desværre ingen skriftlig kommunikaton... hun nægte amil, som nemlig er gyldig dokumentation i rette.. hun påstår konstant hun ikke modtager sms og hun siger hun sender til os hele, tiden, men vi modtager intet.. og hun har virkelig talegaver i orden, så hun har de sidste 5 gange fået sin vilje i statsforvaltningen.. da de skulle vælge ferie, der skriver min kæreste en mail til hende ang datoer, og sender den også til statsamtet så de kan se han har søgt... mor skulle vi det inden den 1. maj, og skrev den 2. maj til ham at hun intet havde modtaget og hun nu havde første ret til ferien.

DianaRJS skriver:

desværre er ressystemet lort eftethånden jeg kæmpede om forældre myndigheden over mine 2 drenge, i et år, med en mand der ikke havde set dem i 2 år.

En ting er man ikke kan få forholdet til a fungere, og det kommer man over, men når man derefter er tvunget til a kommunikere, det er så øf, for det er bare ikke altid man kan det... jeg kan heldigvis godt med min x, og om at dele vores datter og jeg ville ønske det var så let for alle andre også.. Håber i fik/får orden på jeres..