En slags UP-DATE på Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkel

Anonym23 skriver:

Åh hvor må det altså være hårdt at være dig!
Jeg går ligesom mange andre ikke ind for den omvendte psykologi

Jeg har tidligere skrevet at jeg synes du skal give ham en dato, fx 1/9 eller 1/10 hvortil han har til at beslutte en dato til hvornår I skal starte PB.
Så kan han inden der vælge om 1 år / 2 år eller hvad han nu vil. Det gir dig ro på og han må så gå på kompromis med at gøre det her for din skyld. Hvis han så vælger en dag ved du at han faktisk vil ha børn med dig
Hvis han ikke vælger en dag eller siger om fx 10 år, så ved du I ikke skal have børn sammen og så må du ta det svære valg om det skal være ham eller børn.

Det var sådan jeg ville gøre og til dels gjorde med min kæreste. Lavede en aftale der hed at det senest blev når jeg fyldte 25, det var da jeg var 21 eller 22. Han blev så heldigvis klar inden, men det gav utrolig meget ro på mig og vores forhold at vi havde en aftale

Håber det bedste for dig!!
Knus

Vi har før prøvet at sætte dato på, hvornår vi skulle igang med PB.. Meeen han følte sig ikke klar, da vi kom dertil, så derfor ønsker han ikke det igen, i frygt for ikke at kunne holde det ..

Men jeg må snakke med ham og ja se hvor det ender..

gædde/gitte skriver:

hmmmmmm............hej igen frk. über skruk

nu har jeg jo prøvet at være manden.......eller......det lød sgu transseksuelt

Jeg har prøvet at være den der VIRKELIG IKKE VAR KLAR OG IKKE GAD UNGER.......havde jeg fået sådan et brev så var jeg blevet lettet og tænkt..."PUHHHH.så er der fred så længe" og havde derefter ikke sskænket det en tanke.

Det ENESTE der hjælper her er ro og tiden.... det har taget mig 12 år og en ny mand, at få lyst til baby.

Han har lysten til det - Bare ikke lige nu, pga. manglende overskud

Men jeg vil gerne vente på ham, det er bare en vildt svær ventetid

Jeg havde fået af vide af så mange at jeg bestemt ikke skulle nævne noget som helst om baby eller pb..
Men mom in the making, skriver jeg sagtens kan snakke om det, så længe jeg har fortalt ham, at det ikke er for at presse ham, men fordi jeg glæder mig til at blive mor EN dag ...

Vil tage en snak med ham og se hvor det fører hen.. Vi har trods alt ikke snakket om det siden starten af året.

mor:) skriver:

Hvorfor vil du lyve? Jeg tror nu også godt han vil kunne lure din omvendte psykologi.
Jeg ville enten vente til han er klar og ikke tale baby med ham men bruge mine veninder til det, eller find ud af hvor længe du vil vente, hvis han ikke er klar der og du ikke kan forlige dig med det, må du finde ud af om du kan vente mere eller om I skal gå hver til sit.
Men det er blot hvad jeg ville gøre. Det er jo ikke ensbetydende med at det er det rigtige. Jeg tror ikke der er noget rigtigt i den her situation da der er så stærke følelser på spil og et brændende ønske som fylder rigtig meget hos dig lige nu.

Jeg ville egentlig ikke lyve, men var nogle der kom med det råd at sige sådanne..

Men jeg er gået væk fra det igen, jeg vil snakke med ham om det og være oprigtig og ærlig .. Og se hvad han har at sige.

Nu er ingen af vores børn planlagte. Hvilket nok er meget godt for ellers havde vi aldrig fået nogle, tror det er de færreste der føler sig klar til kæmpe ansvar. ;-) hvorfor ikke bare springe ud i det? Giv ham et par uger uden baby snak og så sig en lørdag aften, Hey lad os lave en baby og smid tøjet. Så er der ikke så meget press over det. :-)

Nu er ingen af vores børn planlagte. Hvilket nok er meget godt for ellers havde vi aldrig fået nogle, tror det er de færreste der føler sig klar til kæmpe ansvar. ;-) hvorfor ikke bare springe ud i det? Giv ham et par uger uden baby snak og så sig en lørdag aften, Hey lad os lave en baby og smid tøjet. Så er der ikke så meget press over det. :-)

Hvis jeg siger "Lad os lave en baby", så tror jeg han mister lysten til sex..

Det er en stor omvæltning og i og med, han har meget med sit arbejde, så tror jeg det er svært for ham at kunne forestille sig lige nu alt det arbejde og med et barn også..

Miss-86 skriver:

Hvis jeg siger "Lad os lave en baby", så tror jeg han mister lysten til sex..

Det er en stor omvæltning og i og med, han har meget med sit arbejde, så tror jeg det er svært for ham at kunne forestille sig lige nu alt det arbejde og med et barn også..

Ja jeg havde det lidt på samme måde. Tanken om børn skræmte mig lige indtil jeg stod med dem i armene, hvis jeg ikke var blevet kastet ud i det ved et uheld var jeg aldrig blevet klar. Her var det manden der var klar. Men pyha, det må være noget af nogle frustrationer du står med så. Har desværre ingen råd. Kender dog et par hvor manden priser sig lykkelig over at kvinden pressede på og med vilje sløsede med beskyttelsen, for han elsker at være far selv om han i flere år havde sagt nej til børn(som i at han aldrig ville ha nogle og havde nok i sin families småbørn), pb nr 2 var ovenikøbet hans idé.

Miss-86 skriver:

Nu er strategien ændret!

Jer der har fulgt med, ved så at jeg har besluttet mig for at prøve at bruge omvendt psykologi og sige til min kæreste at jeg ikke vil have børn på noget tidspunkt! (Selvom jeg VIL have børn, men må prøve noget, for at få ham lidt på banen og blive klar)

Jeg sidder nu for mig selv og tænker, at jeg vil skrive det til ham, så han kan læse det i ro, en dag han har tid..

Men men men.. Hvor er det svært, nogle der kan hjælpe? (I var alle til så stor en hjælp i mit sidste indlæg, hvor jeg ville skrive brev til ham om at jeg var skruk)

Kan I hjælpe med dette?
Begrundelse for hvorfor jeg ikke vil have børn alligevel?

Er nedenstående for 'sødt' eller??
Jeg kan simpelthen ikke fylde mere på, er dette nødvendigt eller hvad synes I ?

Vi har snakket meget frem og tilbage om barn og du ved jo jeg har haft lyst til det i et par år, men nu har jeg haft god tid til at tænke over tingene, mens du har haft travlt på arbejdet..
Jeg ved godt det nok kommer bag på dig, men jeg synes ikke vi skal have et barn – Jeg kan og vil ikke blive ved og gå og vente, så for at beskytte mig selv mod at blive såret over du ikke har kunne blive klar og i forvejen har såret mig ved og love PB, så tager jeg beslutningen om ikke at skulle have børn! Overhovedet!

uha søde... jeg har kigget med og heppet på at han snart bliver klar 

jeg tror slet ikke vejen frem er at lyve omkring dine følelser, tror det kan komme til at bide dig gevaldigt i røven

Hvad nu hvis han siger "pyyha det var rart - så lad os parkere den til engang langt ude i fremtiden"?

Personligt tror jeg det er bedre at du er ærlig overfor dig selv - og hvis det er essentielt vigtigt for dig at få børn inden x antal år, så sig det til ham

Jeg har set flere par gå fra hinanden fordi den ene ville have børn og den anden ikke ville - selvom det er drønærgerligt har det været det bedste for begge parter på længere sigt, så der ikke er recentment (ka ik huske det danske ord) fra begge parter enten pga mangel på børn eller børn, der er "tvunget" ind i forholdet

For så ka det være at HAN prioriterer dig OG familie frem for ham UDEN dig - men det er også dit eneste liv og du skal beslutte med dig selv om du vil ha HAM eller risikere ham for at få et liv med børn

Det jeg mener er - du har truffet valget helt ind i maven, du vil ha børn NU - du har været meget pædagogisk omrking hans tøven, men på et tidspunkt er du nødt til at sige NU er det nu ellers må jeg finde en anden der vil - og så er det HANS valg om han vil børn og dig 

Miss-86 skriver:

Nu er strategien ændret!

Jer der har fulgt med, ved så at jeg har besluttet mig for at prøve at bruge omvendt psykologi og sige til min kæreste at jeg ikke vil have børn på noget tidspunkt! (Selvom jeg VIL have børn, men må prøve noget, for at få ham lidt på banen og blive klar)

Jeg sidder nu for mig selv og tænker, at jeg vil skrive det til ham, så han kan læse det i ro, en dag han har tid..

Men men men.. Hvor er det svært, nogle der kan hjælpe? (I var alle til så stor en hjælp i mit sidste indlæg, hvor jeg ville skrive brev til ham om at jeg var skruk)

Kan I hjælpe med dette?
Begrundelse for hvorfor jeg ikke vil have børn alligevel?

Er nedenstående for 'sødt' eller??
Jeg kan simpelthen ikke fylde mere på, er dette nødvendigt eller hvad synes I ?

Vi har snakket meget frem og tilbage om barn og du ved jo jeg har haft lyst til det i et par år, men nu har jeg haft god tid til at tænke over tingene, mens du har haft travlt på arbejdet..
Jeg ved godt det nok kommer bag på dig, men jeg synes ikke vi skal have et barn – Jeg kan og vil ikke blive ved og gå og vente, så for at beskytte mig selv mod at blive såret over du ikke har kunne blive klar og i forvejen har såret mig ved og love PB, så tager jeg beslutningen om ikke at skulle have børn! Overhovedet!

Har ikk læst alle svar da jeg er på fra mobil men har fulgt med i dine tråde

Fint du prøver at lægge ny strategi men hvad ville du gøre hvis dette ikke hjælper og han i stedet reagere positivt ved at du ikke ville ha barn?

Din kæreste vil ikke have børn. Han ved bare ikke hvordan han skal sige det til dig.. Han har det jo som blommen i et æg nu

ES90 skriver:

Din kæreste vil ikke have børn. Han ved bare ikke hvordan han skal sige det til dig.. Han har det jo som blommen i et æg nu

Enig.