Karla skriver:
Hej piger 
Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.
Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?
Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.
Minmand er også "sart" som du beskriver det, dog er han aldrig besvimet.
Den største hurdle for os var, at jeg skulle indstille mig på at planlægge fødsel uden om ham. Det gjorde jeg ved at give plads til, at han kunne være der i det omfang, han kunne, samt vælge hans søster som fødselshjælper, så der var en, han også følte sig tryg ved.
Derudover endte det sådan, at vi var hjemme længst muligt. Jeg følte mig tryg hjemme, hvilket gjorde, at han også følte sig tryg. Pludselig gik det jo stærkt og der var brug for ham til at være chauffør osv, så han nåede aldrig at blive rigtig nervøs og i sidste ende glemte han sig selv, tog fuldt del i fødslen og klippede endda navlestrengen. Det ville vi ikke have gættet på inden. Her anden gang virker han ikke spor nervøs og vi planlægger ikke ekstra fødselshjælper. Sidst nåede hans søster knapt ud af sengen før han kunne ringe og fortælle, at han var blevet far 
Anmeld
