Andre med "sarte" mænd?

Karla skriver:

Hej piger

Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.

Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?

Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.

Min kæreste deltog ikke i fødslen af vores søn. Vi havde en snak om det mange mdr inden selve fødslen og jeg var indforstået med at jeg skulle have en anden med Det så jeg intet problem i og jeg havde en fantastisk fødsel som 2 af mine veninder deltog i !  

FrkDitte skriver:

Hejsa,

Jeg går lidt med samme tanker, min kæreste er også lidt "sart". 

Han var med mig inde til undersøgelse, da jeg havde blødt og desværre var igang med at miste.. der blev han meget bleg og måtte ligge ned.. 

En anden gang var vi ved lægen og få taget blodprøver og der besvimede han helt.. 

Nu skal jeg have PKS om en måneds tid, men har da tænkt på om han nu besvimer når jeg skal have min rygmarvsbedøvelse eller når der kommer en lille blodig og slimet baby ud

Jeg tror på at han klarer den, men er lidt bekymret alligevel.Jeg vil jo gerne han oplever det hele.. og kan tage imod baby uden at dejse om..

Jeg har fået fortalt af en sygeplejerske, at hun havde oplevet at manden fik en seng ved siden af konen, da hun skulle føde.. kunne det være en mulighed for jer??

Jeg skal selv tale med JM om det næste gang.. hvis bare der er en ordentlig stol han kan sidde i, så er jeg mere tryg.. Tror nemlig kun der er sådan en lille stol/taburet på hjul inde på operatationsstuen..

D. 

Lige et lille input På nogle hospitaler har moren mulighed for at få barnet op ved pks og have barnet liggende mens de syer sammen.
Måske det var noget for jer, HVIS nu din kæreste skulle få det skidt

Min mand var meget usikker på sig selv før første fødsel. Han har også noget med sygehuset - specielt "vores sygehus" for det var der, hans mor blev fejlbehandlet og døde.

I tillæg sagde hans far lige ud til ham, at det troede han ikke, at min mand ville kunne klare. (Jeg er glad for min svigerfar, men det der var tarveligt gjort!)

Vi snakkede lidt, og han gik totalt i forsvarsposition og sagde, at jeg skulle i hvert fald ikke regne med, at han sad der hele tiden og holdt mig i hånden. Jeg godtog det, selvom jeg blev hulens nervøs. I tillæg aftalte vi, at han bare skulle blive sidende ved min hovedende, han skulle ikke være tvunget til at se noget, han ikke ville se, og han skulle slippe at klippe navlesnoren over. Han var med til en fødselsgennemgang ved jordmoren (anbefales!), sådan så han også vidste, hvad han kunne forvente sig, og han kunne ikke minst få svar på sine spørgsmål fra en fagperson. Det hjalp ham rigtig meget. Hun fortalte en del om, hvad han kunne forvente, hvad han kunne hjælpe med osv. Og jeg så jo, at da det gik i gang, så vidste han på, hvad han skulle gøre, for han gjorde så, som hun havde sagt. I tillæg sagde jeg, at hvis han ville gå ud undervejs, så skulle han bare gøre det.

Da det endelig gik i gang var han utrolig hjælpsom, var ved min side hele tiden, hjalp med det, han kunne osv. Han trak sig ikke væk en eneste gang - men jeg tror det hjalp ham enormt at vide, at han havde muligheden - og så var han jo helt solgt, da vores datter åbnede øjnene for første gang, og det første hun så var ham.

Jeg tror, du kan hjælpe ham, ved at lade ham snakke med jordmoren - det er noget andet at høre ting fra en fagperson - og ved at lade ham vide, at han har muligheden for at trække sig tilbage, hvis han føler behovet. Så kan det godt være, han kan klare mere, end han selv tror lige nu.

Jeg havde ikke andre med. Min søster har født to af sine tre børn uden at manden var med, og hun har altid sagt, at de tog sig rigtig godt af hende undervejs, så jeg valgte at stole på, at det skulle gå fint, selvom min mand måtte gå ud.

 

 

LuLy skriver:

Lige et lille input På nogle hospitaler har moren mulighed for at få barnet op ved pks og have barnet liggende mens de syer sammen.
Måske det var noget for jer, HVIS nu din kæreste skulle få det skidt

Ja, det har jeg godt hørt lidt om.. 

Jeg kunne dog godt tænke mig at det var min kæreste der fik ham op først og gav lidt hud til hud kontakt mens jeg blev syet.

Dog er min kæreste ikke helt så sart som TS's kæreste.. Så jeg tror han tager den i stiv arm 

D.

Karla skriver:

Tak for dit svar vil helt klart snakke med jordemoderen om muligheden med en seng til ham.
Men jeg ved ikke om han kan klare det alligevel. Han er også besvimet flere gange, bare ved vi snakker om fødsel. Det jeg er mest bange for er, om det vil ødelægge oplevelsen for os begge. De gange han har været med til scanninger har han også siddet ned, men han bliver meget bleg og man kan se han bliver dårlig. Jeg kommer til at have alt for meget fokus på ham, og er bange for det vil ødelægge mit fokus under fødslen. Og han siger selv han ikke tror han vil kunne være derinde. Så kommer jeg til at være helt alene, og det skræmmer mig også lidt

Hvis han ikke selv har lyst til at være med, så synes jeg heller ikke der er nogen grund til at presse ham.

Men han kan jo gå udenfor lige så tit han vil, og trække lidt luft, hvis det "bare" er en alm. fødsel. Så kan du jo også have din mor med som "back-up", hvis han nu gerne vil udenfor.. 

D.

 

Havre74 skriver:

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, i forhold til om det kan nåes.

Men jeg tænker om det ikke er en mulighed, at han får hjælp til at lære, at overkomme hans ubehag ved sygehuse og ting der relaterer hertil`?

Det må jo også være træls for ham selv.

Også med fremtiden, hvis barnet skal på skadestue m.v., der vil han vel også gerne kunne komme med.

Det er mit forslag.

Jeg er 23+

Jeg tror ikke det vil være et problem for ham, hvis den lille skal på skadestuen eller noget. Det er mest i bestemte situationer. Alt der relaterer sig til fødsler kan han ikke klare, og noget med voldsomt meget blod. Han får det dårligt, når vi er på sygehuset til scanninger og sådan, men det er fordi han tænker frem mod fødslen. Ellers er det overhovedet ikke alt med sygehus han ikke kan klare. Han har været med mange gange til kontrol og samtale om operationer af mit knæ, der er der intet. Men da jeg skulle opereres for en graviditet udenfor livmoderen besvimede han så det er lidt afhængigt af situationen

KTP86 skriver:

Min kæreste deltog ikke i fødslen af vores søn. Vi havde en snak om det mange mdr inden selve fødslen og jeg var indforstået med at jeg skulle have en anden med Det så jeg intet problem i og jeg havde en fantastisk fødsel som 2 af mine veninder deltog i !  

Dejligt du havde en god oplevelse alligevel
Jeg har bare så svært ved at skulle have en anden med - min mor er dog den eneste der overhovedet kan komme på tale. Ville slet ikke være tryg ved andet. Men kan bare mærke, at jeg ikke er helt glad for den løsning. Men måske det bliver lettere med tiden

Ciss skriver:

Min mand var meget usikker på sig selv før første fødsel. Han har også noget med sygehuset - specielt "vores sygehus" for det var der, hans mor blev fejlbehandlet og døde.

I tillæg sagde hans far lige ud til ham, at det troede han ikke, at min mand ville kunne klare. (Jeg er glad for min svigerfar, men det der var tarveligt gjort!)

Vi snakkede lidt, og han gik totalt i forsvarsposition og sagde, at jeg skulle i hvert fald ikke regne med, at han sad der hele tiden og holdt mig i hånden. Jeg godtog det, selvom jeg blev hulens nervøs. I tillæg aftalte vi, at han bare skulle blive sidende ved min hovedende, han skulle ikke være tvunget til at se noget, han ikke ville se, og han skulle slippe at klippe navlesnoren over. Han var med til en fødselsgennemgang ved jordmoren (anbefales!), sådan så han også vidste, hvad han kunne forvente sig, og han kunne ikke minst få svar på sine spørgsmål fra en fagperson. Det hjalp ham rigtig meget. Hun fortalte en del om, hvad han kunne forvente, hvad han kunne hjælpe med osv. Og jeg så jo, at da det gik i gang, så vidste han på, hvad han skulle gøre, for han gjorde så, som hun havde sagt. I tillæg sagde jeg, at hvis han ville gå ud undervejs, så skulle han bare gøre det.

Da det endelig gik i gang var han utrolig hjælpsom, var ved min side hele tiden, hjalp med det, han kunne osv. Han trak sig ikke væk en eneste gang - men jeg tror det hjalp ham enormt at vide, at han havde muligheden - og så var han jo helt solgt, da vores datter åbnede øjnene for første gang, og det første hun så var ham.

Jeg tror, du kan hjælpe ham, ved at lade ham snakke med jordmoren - det er noget andet at høre ting fra en fagperson - og ved at lade ham vide, at han har muligheden for at trække sig tilbage, hvis han føler behovet. Så kan det godt være, han kan klare mere, end han selv tror lige nu.

Jeg havde ikke andre med. Min søster har født to af sine tre børn uden at manden var med, og hun har altid sagt, at de tog sig rigtig godt af hende undervejs, så jeg valgte at stole på, at det skulle gå fint, selvom min mand måtte gå ud.

 

 

Ja, han skal helt sikkert også med til en samtale hos jordemoderen, omkring fødslen.

Jeg håber også lidt, at han måske ændrer lidt holdning til det, og måske ser det helt anderledes, når vi nu står i det. Så er det ikke sikkert han overhovedet kan tænke over tingene

Har også tænkt på, om jeg så bare skal klare det selv, men den tanke kan jeg slet ikke forene mig med Håber det hele bliver lidt lettere når vi kommer tættere på.

FrkDitte skriver:

Hvis han ikke selv har lyst til at være med, så synes jeg heller ikke der er nogen grund til at presse ham.

Men han kan jo gå udenfor lige så tit han vil, og trække lidt luft, hvis det "bare" er en alm. fødsel. Så kan du jo også have din mor med som "back-up", hvis han nu gerne vil udenfor.. 

D.

 

Lige nu tror jeg også det bliver løsningen så kan manden være der når han kan, og ellers må min mor træde til.

Karla skriver:

Jeg er 23+

Jeg tror ikke det vil være et problem for ham, hvis den lille skal på skadestuen eller noget. Det er mest i bestemte situationer. Alt der relaterer sig til fødsler kan han ikke klare, og noget med voldsomt meget blod. Han får det dårligt, når vi er på sygehuset til scanninger og sådan, men det er fordi han tænker frem mod fødslen. Ellers er det overhovedet ikke alt med sygehus han ikke kan klare. Han har været med mange gange til kontrol og samtale om operationer af mit knæ, der er der intet. Men da jeg skulle opereres for en graviditet udenfor livmoderen besvimede han så det er lidt afhængigt af situationen

Ja, det kan jeg da godt se så.

Jeg ønsker i al fald held og lykke med det.