Andre med "sarte" mænd?

Hej piger

Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.

Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?

Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.

Karla skriver:

Hej piger

Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.

Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?

Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.

Hvordan har I det med tanken om hjemmefødsel - er det helt udelukket? 

Karla skriver:

Hej piger

Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.

Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?

Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.

Hejsa,

Jeg går lidt med samme tanker, min kæreste er også lidt "sart". 

Han var med mig inde til undersøgelse, da jeg havde blødt og desværre var igang med at miste.. der blev han meget bleg og måtte ligge ned.. 

En anden gang var vi ved lægen og få taget blodprøver og der besvimede han helt.. 

Nu skal jeg have PKS om en måneds tid, men har da tænkt på om han nu besvimer når jeg skal have min rygmarvsbedøvelse eller når der kommer en lille blodig og slimet baby ud

Jeg tror på at han klarer den, men er lidt bekymret alligevel.Jeg vil jo gerne han oplever det hele.. og kan tage imod baby uden at dejse om..

Jeg har fået fortalt af en sygeplejerske, at hun havde oplevet at manden fik en seng ved siden af konen, da hun skulle føde.. kunne det være en mulighed for jer??

Jeg skal selv tale med JM om det næste gang.. hvis bare der er en ordentlig stol han kan sidde i, så er jeg mere tryg.. Tror nemlig kun der er sådan en lille stol/taburet på hjul inde på operatationsstuen..

D. 

Mor og meget mere skriver:

Hvordan har I det med tanken om hjemmefødsel - er det helt udelukket? 

Ja, det er vist helt udelukket. Jeg vil ikke føle mig tryg ved det, når det er første gang, og manden har heller ikke lyst til det. Han tror også han vil blive dårlig i den situation. Så selvom det mest er sygehuse der tricker ham, har han det også ved ting der relatere sig til et sygehus - som en fødsel gør. Håber det giver mening

Jeg tænker også hjemmefødsel   Kan varmt anbefales

FrkDitte skriver:

Hejsa,

Jeg går lidt med samme tanker, min kæreste er også lidt "sart". 

Han var med mig inde til undersøgelse, da jeg havde blødt og desværre var igang med at miste.. der blev han meget bleg og måtte ligge ned.. 

En anden gang var vi ved lægen og få taget blodprøver og der besvimede han helt.. 

Nu skal jeg have PKS om en måneds tid, men har da tænkt på om han nu besvimer når jeg skal have min rygmarvsbedøvelse eller når der kommer en lille blodig og slimet baby ud

Jeg tror på at han klarer den, men er lidt bekymret alligevel.Jeg vil jo gerne han oplever det hele.. og kan tage imod baby uden at dejse om..

Jeg har fået fortalt af en sygeplejerske, at hun havde oplevet at manden fik en seng ved siden af konen, da hun skulle føde.. kunne det være en mulighed for jer??

Jeg skal selv tale med JM om det næste gang.. hvis bare der er en ordentlig stol han kan sidde i, så er jeg mere tryg.. Tror nemlig kun der er sådan en lille stol/taburet på hjul inde på operatationsstuen..

D. 

Tak for dit svar vil helt klart snakke med jordemoderen om muligheden med en seng til ham.
Men jeg ved ikke om han kan klare det alligevel. Han er også besvimet flere gange, bare ved vi snakker om fødsel. Det jeg er mest bange for er, om det vil ødelægge oplevelsen for os begge. De gange han har været med til scanninger har han også siddet ned, men han bliver meget bleg og man kan se han bliver dårlig. Jeg kommer til at have alt for meget fokus på ham, og er bange for det vil ødelægge mit fokus under fødslen. Og han siger selv han ikke tror han vil kunne være derinde. Så kommer jeg til at være helt alene, og det skræmmer mig også lidt

Karla skriver:

Ja, det er vist helt udelukket. Jeg vil ikke føle mig tryg ved det, når det er første gang, og manden har heller ikke lyst til det. Han tror også han vil blive dårlig i den situation. Så selvom det mest er sygehuse der tricker ham, har han det også ved ting der relatere sig til et sygehus - som en fødsel gør. Håber det giver mening

Helt forståeligt. Du skal føle dig fuldstændigt tryg. 

Mumto3 skriver:

Jeg tænker også hjemmefødsel   Kan varmt anbefales

Det tror jeg bare ikke er noget for os
Jeg er ikke helt tryg ved tanken om det, og jeg tror ikke det vil ændre noget for manden. Han vil stadig få det rigtig dårligt, og sikkert besvime

Karla skriver:

Hej piger

Jeg har været til jordemoder i dag, og vi snakkede lige kort om fødslen, og jeg skulle tænke mere over det til næste gang.

Problemet er lidt, at jeg har en meget sart mand. Han kan slet ikke klare at snakke om en fødsel. Han har noget med sygehuse, som han slet ikke kan klare. Bare de gange vi har været til scanninger har han fået det fysisk dårligt og været ved at besvime. Han siger selv, at han ved, at han vil besvime til fødslen, og at han ikke tror han kan være ret meget på fødestuen. Vi har snakket om, at det nok er noget andet, når det er os selv der står i det, men han går helt i baglås bare ved tanken.
Er der andre der har en mand der har det lige sådan? Og hvordan klarede de fødslen?

Mit drømmescenarie med fødsel er, at det bare er min mand og jeg der er sammen om det, men så kommer jeg vist til at skulle klare det hele selv, mens manden står udenfor. Så nu er jeg ved at finde ud af, om jeg skal have min mor med. Synes det er vildt grænseoverskridende at hun skal med, men omvendt vil jeg helst ikke være helt alene.

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, i forhold til om det kan nåes.

Men jeg tænker om det ikke er en mulighed, at han får hjælp til at lære, at overkomme hans ubehag ved sygehuse og ting der relaterer hertil`?

Det må jo også være træls for ham selv.

Også med fremtiden, hvis barnet skal på skadestue m.v., der vil han vel også gerne kunne komme med.

Det er mit forslag.

Karla skriver:

Det tror jeg bare ikke er noget for os
Jeg er ikke helt tryg ved tanken om det, og jeg tror ikke det vil ændre noget for manden. Han vil stadig få det rigtig dårligt, og sikkert besvime

Nej, så er det ikke noget for jer. Men så ved du også at det rent faktisk har noget med fødslen at gøre, og det ikke " bare" er sygehus han er bange for. Held og lykke med!