Tauf skriver:
Jeg vil så gerne være rask og jeg KÆMPER OG KÆMPER. Og det samme gør min mand. Jeg har også fået det bedre men jeg er på vej ned igen. 
Hver gang der sker den mindste træls ting så sidder der en lille stemme i mit baghoved som siger " så tag da de piller og gør det forbi"
Jeg vil ikke lytte til dem men det er fanme svært når de er der hele tiden.
Elias er en hård kamp fortiden. Jeg er begyndt at råbe af ham hele tiden og ta hårdt fat i ham.
Så for jeg dårlig samvittighed og stemmen kommer igen og siger " du er en dårlig mor, han ville ha det bedre hvis du ikke var her"
Når min mand og jeg skændes det sker heldigvis ikke så tit. MEN når det så sker er det som om en anden over tager mig og jeg bliver ond og prøver kun at køre ham helt ned. Jeg kan ikke stoppe den T igen hun er så ond. Og jo mere såret han bliver jo onder bliver T. Men det er ikke mig. Jeg vil ikke gøre det mod ham jeg elsker ham Det gør jeg virkelig
Jeg er så bange for mig selv....
Jeg fik hjælp fra en psykiater til at takle mine psykoser. Det hjalp rigtig meget, først skulle jeg finde ud af hvor den stemme kom fra, hvad den lignede, og hvor jeg hørte den.
Lyder det som en person der står ved siden af dig og taler, eller er det inde i dit hoved??
kan du sætte et ansigt på??
jeg havde så mange stemmer, alle var forskellige. I starten puttede jeg dem i kasser, og en dag jeg havde haft en meget dårlig dag, gik jeg meget ked af det i seng. Om natten fik jeg ansigt på mine stemmer. Eller det vil sige, de havde ingen ansigter. Det var små munde der bare hoppede ud af kassen og snakkede negativt... Jeg fik taklet hvorfor det bare var en mund, og ikke et ansigt (har haft en svær barndom, og blev mobbet meget slemt i folkeskolen).
Efter jeg fandt ud af alt dette kunne jeg samle mundene sammen en efter en, putte dem ned i kassen, og lukke den så de ikke kunne komme ud igen. Jeg har stadig dage hvor en eller 2 ligesom kommer ud af sin kasse, og begynder at snakke negativt. Så tager jeg en snak med min mor, eller kæresten, jeg har behov for at blive bekræftet i at jeg er god nok, og nogen elsker MIG for den jeg er i dag... Jeg kan også finde på at give datteren et kram og et kys, og sige jeg elsker hende, som regel kigger hun tilbage på mig (dybt i øjnene) og siger hun også elsker mig, dette er nok til at stemmerne ikke får magt i mit hoved længere. Nu er det MIG der har magten, og JEG ER GOD NOK...
De ord skal du altid huske, for selvom man har dårlige dage, så er DU GOD NOK
Anmeld
