Stemmerne vil ikke gå væk?

Pikku Myy skriver:

Hører du stemmer som i lydhallucinationer eller er det mere dine egne tanker du beskriver som stemmer?

Mine egne tænker som bliver til stemmer.

Tauf skriver:

Mine egne tænker som bliver til stemmer.

Så det er ikke deciderede hallucinationer lige som dem VIPpigen beskriver?

Jeg spørger fordi jeg forstod dit indlæg som om det var hallucinationer og det undrede mig, hvis det ikke blev taget alvorligt.

Har du nogensinde været ved psykolog så du kan finde ud af hvorfor du har det skidt med dig selv og få det bearbejdet? Jeg har forstået det som at du i længere tid har været tilknyttet noget psykiatri, men de ikk mener du "fejler" noget. Måske du har noget du skal have bearbejdet før du kan komme videre ...

Pikku Myy skriver:

Så det er ikke deciderede hallucinationer lige som dem VIPpigen beskriver?

Jeg spørger fordi jeg forstod dit indlæg som om det var hallucinationer og det undrede mig, hvis det ikke blev taget alvorligt.

Har du nogensinde været ved psykolog så du kan finde ud af hvorfor du har det skidt med dig selv og få det bearbejdet? Jeg har forstået det som at du i længere tid har været tilknyttet noget psykiatri, men de ikk mener du "fejler" noget. Måske du har noget du skal have bearbejdet før du kan komme videre ...

Jeg har prøvet alt. MEN hvis ikke er KONSTANT ked af det så fejler man ikke rigtig noget. Jeg har gode dage ...
Ihh det er så svært at forklare.

Tauf skriver:

Jeg har prøvet alt. MEN hvis ikke er KONSTANT ked af det så fejler man ikke rigtig noget. Jeg har gode dage ...
Ihh det er så svært at forklare.

Jeg har aldrig været konstant ked af det, men jeg har fået hjælp af en psykolog til at indse hvad det var jeg kæmpede med og komme igennem det.

Det kan godt være at de har ret i at du ikke skal have en psykiatrisk diagnose, men det ændrer jo ikke ved at du har det dårligt.

Har du været tilknyttet en helt almindelig psykolog?

Tauf skriver:

Jeg tæller RIGTIG MEGET til 10 eller mere. Jeg vil heller ikke tage fat i ham. Og gør alt hvad jeg kan for at lade vær. Det sker ikke tit. Han er ikkr udsat for vold. Han får 1000 vis af kys og kram hver dag.

Er slet ikke i tvivl om han får masser af kærlighed MEN frygten for at du kommer med de udbrud (råben og tage fat) er faktisk slemt nok, jeg har selv haft en mor der kunne eksploderer på den måde og man frygtede konstant at gøre noget galt, for hvad nu hvis.. synes klart du skal nævne det for dem der hvor du er i behandling så det ikke udvikler sic. For nu har jeg en 3 årig og for hunde for at sige det pænt, hun kan være 2n stor mundfuld, så jeg ville da nødig have det skidt psykisk og samtidig skulle tackle hende

Pikku Myy skriver:

Jeg har aldrig været konstant ked af det, men jeg har fået hjælp af en psykolog til at indse hvad det var jeg kæmpede med og komme igennem det.

Det kan godt være at de har ret i at du ikke skal have en psykiatrisk diagnose, men det ændrer jo ikke ved at du har det dårligt.

Har du været tilknyttet en helt almindelig psykolog?

Jeg har gået til psykolog to gange. Jeg jo været syg i 10 år.

Tanja. skriver:

Er slet ikke i tvivl om han får masser af kærlighed MEN frygten for at du kommer med de udbrud (råben og tage fat) er faktisk slemt nok, jeg har selv haft en mor der kunne eksploderer på den måde og man frygtede konstant at gøre noget galt, for hvad nu hvis.. synes klart du skal nævne det for dem der hvor du er i behandling så det ikke udvikler sic. For nu har jeg en 3 årig og for hunde for at sige det pænt, hun kan være 2n stor mundfuld, så jeg ville da nødig have det skidt psykisk og samtidig skulle tackle hende

Jeg ved det godt og det er også derfor jeg bliver så ked af det.

Han er hård for tiden men han er jo bare som alle andre 2 årige
Men det bare ikke nemt.

Tauf skriver:

Jeg vil så gerne være rask og jeg KÆMPER OG KÆMPER. Og det samme gør min mand. Jeg har også fået det bedre men jeg er på vej ned igen.
Hver gang der sker den mindste træls ting så sidder der en lille stemme i mit baghoved som siger " så tag da de piller og gør det forbi"
Jeg vil ikke lytte til dem men det er fanme svært når de er der hele tiden.

Elias er en hård kamp fortiden. Jeg er begyndt at råbe af ham hele tiden og ta hårdt fat i ham.
Så for jeg dårlig samvittighed og stemmen kommer igen og siger " du er en dårlig mor, han ville ha det bedre hvis du ikke var her"

Når min mand og jeg skændes det sker heldigvis ikke så tit. MEN når det så sker er det som om en anden over tager mig og jeg bliver ond og prøver kun at køre ham helt ned. Jeg kan ikke stoppe den T igen hun er så ond. Og jo mere såret han bliver jo onder bliver T. Men det er ikke mig. Jeg vil ikke gøre det mod ham jeg elsker ham Det gør jeg virkelig

Jeg er så bange for mig selv....

Det lyder godt nok til du ikke har det nemt ..
Jeg har selv stået i din situation , dog ikke været syg i så mange år .. 

Hos mig hjalp det , at skrive i en positiv dagbog ..

En lille bog som man skal skrive i hver aften ..

Man må ikke skrive ordet : MEN , og skal fokuserer på det positive .. Altså skriv positive ting ned som er sket i løbet af dagen .. Det er meget vigtigt man ikke husker ordet: MEN ! For det er et meget negativt ord ..

Du kunne jo prøve , og så vil jeg håbe det hjælper dig 

Ønsker dig du snart får det bedre . Det er ikke sjovt at ha det så skidt ..  

X

Jeg har gået til psykolog to gange. Jeg jo været syg i 10 år.

Vil det sige du har været til psykolog 2 gange eller at du har haft 2 forskellige psykologer?

Hvad sagde den/de? Kom I i dybden med hvorfor du går rundt og føler at du ikke slår til og ikke har ret til din plads i livet?

Min pointe er at du måske ikke er syg, som det defineres inden for psykiatrien, men har et eller andet du kæmper med. Jeg mener at have læst i et af dine indlæg at du prøver på at få dem til at stille en diagnose på dig, men at de ikke vil fordi de ikke mener du fejler noget. Måske skal du prøve at lytte til dem og ændre din taktik. Det er her jeg mener det kunne være en god idé med en psykolog eller en anden der kan hjælpe dig med at finde ind til kernen af dine dårlige mønstre og hjælpe dig med at komme ud af dem igen.