Smider lige en lille update.
Da hun vågnede fik hun spist et par sodavandsis og lå vågen hos mig en times tid.
Så faldt hun i søvn og jeg var bare så glad for at vi havde fået noget væske i hende.
Pludselig vågnede hun med et sæt og kastede det hele spontant op udover mig og sofaen.. Arhmen.. Jeg var bare fuldstændig magtesløs.
Der var så meget at jeg slet ikke tror kroppen har optaget noget af væsken (Altså.. Nu er jeg jo ikke pro på sådan noget)
Derefter fik hun mere feber og lå helt slap og ligeglad og hyperventilerede flere gange. Tror mest det var fordi hun havde kvalme og prøvede at bekæmpe det.
Vi ringede til vagtlægen ved 18-tiden og blev bedt om at komme ind.
Og her må jeg sige..
Sikke en service vi fik.. Det har jeg sgu alligevel aldrig prøvet - Hun blev ligefrem undersøgt på kryds og tværs og vi blev lyttet 100% på.
Derudover fik vi en masse råd til hvad vi måtte give hende og ikke må give hende.
Han kunne dog ikke lige at hun ikke havde tisset siden middag og gav os en frist på 6 timer til at få noget væske i hende, ellers skulle vi komme ind på Børneafd. og få noget væske i hende.
WOW!
Jeg var så positivt overrasket da vi gik derfra!
Da vi kom hjem kvikkede hun faktisk rigtig meget op og fik lidt vand, iste, saftevand i sig og en lille smule mad.
Vi gik i seng kl. 2130 og har haft en nat uden bræk.
Dog vågnede hun mange gange og beklagede sig, så ved ikke helt om det er helt ovre endnu.
Nu ligger vi og ser DR1 på fifaen og afventer situationen efter en kop te med masser af sukker og lidt ristet brød.
Tusinde tak for jeres søde ord - Det varmer altså når man føler sig helt alene (Eller Stig var der jo, men han tager ikke sådan noget opkast så nært
), frustreret og magtesløs
