Hej dejlige damer
Som nogle af jer sikkert ved, købte jeg for en uges tid siden en gammel barnevogn, som jeg er virkelig glad for, MEN! Nu har det vist sig at den bærer på et lille mysterium som jeg håber der måske er nogle af jer der kan hjælpe med at opklare.
På begge sider af vognen, på det nederste af kalechen, er der et BRIO-mærke som sidder MEGET godt fast = det er en BRIO-vogn. Derudover fik jeg at vide fra sælgeren at den er fra 1984. Jeg har prøvet at finde ud af hvilken BRIO-model det var, og har i min søgen fundet ud af at BRIO aldrig har lavet en barnevogn med stålkasse (som min er), og en dame fortalte mig at det i stedet lignede en Silver Cross! Derudover står der på stellet at den er lavet i England (BRIO blev produceret i Sverige).
Så her er så mit mysterium til jer:
Ved I hvilken Silver Cross model det så kunne være?
Og har I nogle bud på hvorfor pokker den har BRIO-mærker på (og ingensteder hvor der står Silver Cross)?
Hjælp mig endelig hvis I har noget info, for jeg synes det ville være sjovt at finde ud af hvad pokker det er for en vogn jeg har fået fat i!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld