Hvad mener han med det?

IsjaLuna skriver:

Du skal ikke tænke på ham. Hvis du vil have DIT barn, skal du have det. Han har ikke noget at sige i længden og hvis du ikke har brug for ham, er svaret simpelt. Så snart en kvinde ved at et liv vokser i maven, ændrer alt sig. Hvis du fortryder en abort i fremtiden, er det hans skyld og det er ikke det værd. 

Føler du selv at du vil have barnet?...

Maja84 skriver:

Til dels enig... Han skal ikke bestemme om du ønsker abort, men måske godt at huske, også at han også vil have ret til at se barnet og være en af barnets liv og hvis han ønsker det kan der blive en del bøvl i amtet, man kan ikke forlange faren skal være en del af barnets liv sådan lige, så er også værd at have med i tankerne

Det synes jeg du skal holde fast ved! At blive mor er større end alt andet, meget større end en mand, det kommer du til at indse en dag. Bare vent til den dag dir barn sparker, så er der intet der kan stoppe dig  

Min mor sagde til mig dengang at jeg var nød til at give faderen besked, at han havde ret til at vide det...

Jeg prøvede at kontakte ham da vores datter var 1 måned gammel og fandt ud af at han var i fængsel...det mindede mig kun om hvor bange jeg var for ham. 

Da han kom ud sagde jeg det til ham i et opkald og han stod straks foran min dør med sin kæmpe rockerven. 

Men så snart han så sin lille bitte datter (der ligner ham HELT VILDT) blev han forelsket i hende og ville gøre alt for hende. Han fortryder intet den dag i dag og han elsker sin datter højt. 

Mænd er mærkelige... 

Maja84 skriver:

Til dels enig... Han skal ikke bestemme om du ønsker abort, men måske godt at huske, også at han også vil have ret til at se barnet og være en af barnets liv og hvis han ønsker det kan der blive en del bøvl i amtet, man kan ikke forlange faren skal være en del af barnets liv sådan lige, så er også værd at have med i tankerne

Jeg har selv haft en masse bøvl med dét. Stadig barnet værd

men ja det er pisseirriterende.... den tid, den sorg...

Anonym skriver:

Kan gode se hva du mener men han har sagt at han IKKE vil have det her barn og at han har HADET det lige siden jeg blev gravid! Han var selvfølgelig vred da han sagde de ting MEN han sagde det, og det er da ord som sårer mig dybt.

Hvis han ikke vil os, skal jeg så blive bosiddende i samme by og landsdel for hans skyld, hvis han nu engang skiftede mening?

For mest af alt har jeg lyst til at flytte til Jylland igen, der hvor jeg har mit netværk.

IsjaLuna skriver:

Jeg har selv haft en masse bøvl med dét. Stadig barnet værd

 

men ja det er pisseirriterende.... den tid, den sorg...

IsjaLuna skriver:

Det synes jeg du skal holde fast ved! At blive mor er større end alt andet, meget større end en mand, det kommer du til at indse en dag. Bare vent til den dag dir barn sparker, så er der intet der kan stoppe dig  

Min mor sagde til mig dengang at jeg var nød til at give faderen besked, at han havde ret til at vide det...

Jeg prøvede at kontakte ham da vores datter var 1 måned gammel og fandt ud af at han var i fængsel...det mindede mig kun om hvor bange jeg var for ham. 

Da han kom ud sagde jeg det til ham i et opkald og han stod straks foran min dør med sin kæmpe rockerven. 

Men så snart han så sin lille bitte datter (der ligner ham HELT VILDT) blev han forelsket i hende og ville gøre alt for hende. Han fortryder intet den dag i dag og han elsker sin datter højt. 

Mænd er mærkelige... 

Maja84 skriver:

Jeg mener at der er noget hvis du flytter mere end et hvis km væk, så skal man være obs på. Det kan også være han ændrer sig hen af vejen og/eller når den lille kommer.

Uanset er det godt at vide alle muligheder og hvordan du står både som enlig og hvis han er en del af barnets liv på den ene eller anden måde

Anonym skriver:

Hvis han allerede nu siger at jeg/ vi ikke kan regne med ham, hvorfor skal jeg så sidde her og håbe at han ændrer holdning? Burde jeg så ikke heller fokusere på en lysere fremtid og med et større netværk omkring mig... altså at flytte til Jylland hvor jeg har mit netværk?

Anonym skriver:

Min kæreste vil gerne have at jeg får en abort og jeg vil gerne beholde barnet... dvs vi er dybt uenige.

Her til aften sender han denne sms "Du er fuckin langt fra mit sind. Kommer desværre til at koste dig! Du kender mig jo ikke, trodser du mig er der 10 gange imod, simpelt!"

Hvordan forstår i den sms? Hvordan skal jeg opfatte den?

ved for at være ærlig ikke helt hvordan jeg skal forstå beskeden, for for mig lyder det mere som frustration end at han faktisk vil gøre noget....

du skal huske på at du tager valget om barnet, gør at han er magtes løs, han har faktisk intet at kunne have sagt, og når mænd bliver magtesløse kan de godt reagere mærkeligt....

så måske du skal give ham noget tid, til at sunde sig over tanken om at han skal være far, det kan godt være det bliver en hård tid, kan også være det hele vender sig til det positive...

men at få en abort ikke løsningen hvis du er sikker på du vil beholde, så skal du beholde det.... du vil aldrig tilgive dig selv hvis du får en abort uden egentlig at ville det.....så hellere være alene med barnet, som ja er hårdt taler af erfaringen, MEN når det så er sagt er det også det hele værd og hellere leve med at opdrage på et barn end at leve med at man føler man har gjort noget forkert

håber du kunne bruge det til lidt