Camilla Pedersen skriver:
Klik her for at rette dette indlæg
Hej alle sammen 
Jeg har oprettet en bruger, og prøver at skrive her for at få lidt vejledning og nogle gode råd. For jeg er i 7 sind, og dybt dybt ulykkelig. Prøver at forklare mig så godt som muligt, men dette er lidt svært da jeg er meget oprørt og utrolig ked af det.
Jeg er en pige på snart 23, og har en kæreste også 23 år. Vi har været sammen i halvandet år. Vi har snakket meget om børn, navne osv, og havde snakket lidt om at jeg skulle smide P-pillerne om et år eller to.
for 3 uger siden opdagede jeg at jeg var blevet gravid, da jeg i min P-pille pause ikke fik min forventede menstraution. Først bliver jeg rigtigt glad, og var spændt på at fortælle min kæreste det. Men så falder bomben! Han reagere slet ikke som regnet med, men slynger ud med det samme at jeg skal få lavet en abort, da han slet ikke er klar til at få børn. Jeg bliver utrolig ulykkelig, og aner ikle hvad jeg skal stille op. Jeg får en tid til scanning, og de finder ud af at jeg er 6+5 uger henne. Jeg ser hjertet slå, og det hele ser rigtig fint ud. Jeg håbede på at min kæreste muligvis var gået i panik, og bare havde brug for en tænke pause og sluge den. Men tværtimod blev han faktisk rigtig ondskabsfuld, og har sagt nogle grimme ting om graviditeten til flere af sine venner. Og de ting får jeg afvide, da alle vi kender er begge vores venner. Han støtter mig ikke, men vil stadigvæk snakke med mig og kalde mig skat og alt Det der.
Jeg ved at hvis jeg gennemførte graviditeten vil han se barnet, men højst sandsynligt ikke være kæreste med mig. Han har sagt at hvis jeg beholder barnet, vil han ikke kunne elske eller se på mig mere. Jeg er fuldstændig forvirret. Har bestemt ikke lyst til at fjerne mit barn, men tænker om jeg kan klare at skulle have kontakt med ham de næste 18 år. Han er en meget flot fyr, og vil helt sikkert hurtigt finde sig en ny pige. Og hvad gør man så? Hvis man er gravid, og han finder sig en ny? Andre der har prøvet dette? Og vil jeg være ulykkelig over at skulle aflevere mit lille barn til ham og hans nye pige? Er bare utroligt såret, da jeg troede jeg kendte ham, og fordi jeg elsker ham over alt på jorden. Men alt dette her har virkelig vist hans modbydelige side. Jeg aner ikke om jeg skal gennemføre graviditeten, og få mit lille elskede barn, eller om jeg skal få en abort så jeg aldrig skal se ham igen?
Det skal siges at han altid har været ret interesseret i det med børn, og har sagt til mig flere gange at når jeg er klar så er han også klar. Så derfor er det et chok at han har reageret som han har gjort. Og nu er det 3 uger siden, og er nu snart i uge 8, så jeg bliver nød til at finde ud af hvad jeg skal! Og det kan jeg bare ikke! Er bange for jeg aldrig ville komme mig over at skulle miste mit barn, men samtidig er jeg så bange for fremtiden! Og tanken om ham som har behandlet mig på den måde, at jeg skal se ham de næste mange år. Og alt det med når han finder en ny kæreste. samtidig havde jeg aldrig forestillet mig at skulle være alene gennem en graviditet, eller være alenmor. Samtidig tænker jeg også på om det er synd for den lille at blive sat i verden når tingene er som de er??
Jeg er lost!! Har gjordt alt hvad jeg kan for at finde ud af hvad jeg skal gøre. Men jeg ved det virkelig ikke. Og bliver jo nød til at finde ud af det, da tiden snart render ud. Og jeg ikke har lyst til at barnet skal udvikle sig for meget, hvis jeg skal have en abort, da jeg syntes det udvikler sig meget hurtigt.
Hjælp!!! Aner ikke hvad jeg skal stille op!! 
Er der nogen som har prøvet noget ligende?
Hm, ikke helt lignende, men næsten!
Jeg er gift, og var også på p-piller da jeg blev gravid første gang, og da jeg sagde det til min mand blev han rigtig frustreret og sagde han ikke ville have et barn og hvis jeg fik det måtte jeg vælge mellem ham og barnet... Vi var 20 år. Men altså, jeg stod fast (ville aldrig kunne få en abort) og han blødte lidt op (imodsætning til din) og da vi så skulle til nf og fandt ud af barnet var gået til blev jeg meget ked! Og overraskende nok sagde han "vi prøver igen", der blev jeg overrasket!
Men tilbage til dig, som sagt stod jeg fast ved mit valg, selvom min mand satte det op på den måde. Hvis du føler du kan klare at få det her barn, ligemeget hvad, synes jeg du skal gøre det. Hvis du er usikker ville jeg få en abort. Og måske overveje om du stadig vil være kærester med ham
Da han opføre sig sådan omkring dette...
Det med ny kæreste osv. vil helt sikkert være rigtig hårdt! Har veninder der går igennem det, men du skal nok selv få en kæreste også jo.
Så som sagt, hvis du vil det her barn, må du tage beslutningen. Hvis ikke, må du få ringet til lægen... Hvis det er, kan du evt. snakke med din mor eller lign om det? Om du har et netværk der evt. vil hjælpe dig hvis du står alene med det hele! Eller nogle gode veninder.
Held og lykke i hvert fald
