40+6 - Og ingen baby :-(

Stakkels dig! Jeg gik til 41+1 første gang og 41+3 anden gang, og for fanden det er så ULIDELIGT! Jeg vil overhovedet ikke komme med nogen velmenende kommentarer om du skal nyde den sidste tid, fordi jeg ved hvor irriterende det kan være at få at vide, men i stedet vil jeg sende dig spandevis af vestøv og masser af forståelse

Puha hvor jeg kan huske det. Jeg fødte 42+0

da jeg kom til terminsdato og der stadig ikke var nogen tegn på fødsel. blev jeg lidt ked og frustreret. Og så blev jeg faktisk lige sur Både læge og JM havde jo LOVET mig en baby pr den dato. 4. marts skulle jeg være mor. Ikke 5. marts, ikke 10. marts og da slet ikke 18. marts. Men den FJERDE MARTS. Og hvad skete der? Ikke en skid.

Jeg prøvede omvendt psykologi: "Nå bette ven. Nu håber jeg ved gud ikke du kommer ud i weekenden for din moster er i London og det ville hun blive ked af." Ingenting skete

Jeg prøvede at trygle: "årh mors bette skat kan du ikke bare finde udvejen så jeg kan nusse dig og mysse dig og rigtig vise dig frem?" Stadig ingen baby

Jeg truede :"nu kommer du altså snart ud derfra for ellers bliver jeg sur. Og du kan bare spørge din far, det er nemlig ikke sjovt når mor er sur" Men den der skide baby ville bare ikke ud derfra..

Da han endelig kom ud og vi blev tilbudt en hørescreening sagde vi straks ja tak for vi var overbevist om at han måtte have nedsat hørelse Det vidste sig at han bare var veldøv. Og det er han stadig den dag idag

Ved ikke om du kan bruge min fortælling til noget men om ikke andet har du brugt noget af ventetiden på at læse den. Og måske få et lille smil på læben

Og så kan jeg berolige dig med at jeg fik verdens dejligste lille baby. Så mon ikke det er fordi de gode bare tager lidt længere tid

Cbank skriver:

Ja, så nåede jeg helt til idag uden min kære søn i armene. 40+6. 

Øv for pokker da! Jeg havde en forventning om jeg max ville gå til i fredags (40+1), men næ nej - snydt pomfrit!

Nu er min tålmodighed ved at løbe fra mig, trods for jeg har det rigtig godt, af at være højgravid. Men det der med at familie og venner hver dag skriver/ ringer for at høre om der er sket noget. Puuh, lidt belastende. Så mister jeg da først tålmodigheden. (Jeg ved jo godt de kun gør det af kærlighed.  De har jo allerede mistet deres tålmodighed) 

 

Jeg var ved jm igår, som fortalte at jeg skal til samtale på søndag ang tilbud om igangsættelse - hvis jeg ikke har født inden 

Jm sagde også der somregel blev født flere børn, når der sker et vejrskifte (som imorgen når de lover regnvejr)   Vi håber.. 

 

Nå jamen tak fordi I læste med. Og hvis I gider, så må I RIGTIG GERNE sende en masse vestøv 

Billedet her er fra i mandags, 40+4.

Pust.. Veestøv afsted

Janne T. skriver:

Stakkels dig! Jeg gik til 41+1 første gang og 41+3 anden gang, og for fanden det er så ULIDELIGT! Jeg vil overhovedet ikke komme med nogen velmenende kommentarer om du skal nyde den sidste tid, fordi jeg ved hvor irriterende det kan være at få at vide, men i stedet vil jeg sende dig spandevis af vestøv og masser af forståelse

Åh tusind tak 

Ja, der bliver mindre og mindre tålmodighed for hver dag. Og jeg syntes også at maven nu bliver tungere og tungere for hver dag. - Nu må han altså gerne komme 

Nettemor skriver:

Puha hvor jeg kan huske det. Jeg fødte 42+0

da jeg kom til terminsdato og der stadig ikke var nogen tegn på fødsel. blev jeg lidt ked og frustreret. Og så blev jeg faktisk lige sur Både læge og JM havde jo LOVET mig en baby pr den dato. 4. marts skulle jeg være mor. Ikke 5. marts, ikke 10. marts og da slet ikke 18. marts. Men den FJERDE MARTS. Og hvad skete der? Ikke en skid.

Jeg prøvede omvendt psykologi: "Nå bette ven. Nu håber jeg ved gud ikke du kommer ud i weekenden for din moster er i London og det ville hun blive ked af." Ingenting skete

Jeg prøvede at trygle: "årh mors bette skat kan du ikke bare finde udvejen så jeg kan nusse dig og mysse dig og rigtig vise dig frem?" Stadig ingen baby

Jeg truede :"nu kommer du altså snart ud derfra for ellers bliver jeg sur. Og du kan bare spørge din far, det er nemlig ikke sjovt når mor er sur" Men den der skide baby ville bare ikke ud derfra..

Da han endelig kom ud og vi blev tilbudt en hørescreening sagde vi straks ja tak for vi var overbevist om at han måtte have nedsat hørelse Det vidste sig at han bare var veldøv. Og det er han stadig den dag idag

Ved ikke om du kan bruge min fortælling til noget men om ikke andet har du brugt noget af ventetiden på at læse den. Og måske få et lille smil på læben

Og så kan jeg berolige dig med at jeg fik verdens dejligste lille baby. Så mon ikke det er fordi de gode bare tager lidt længere tid

Hehe sikke en herlig fortælling.  

Jo jeg har også opgivet at prøve at få ham ud. - Han kommer når han vil.

Men jo, jeg hopper med på vognen med at de gode lader sig vente på sig  

Rødhætte skriver:

Pust.. Veestøv afsted

Taaak 

Cbank skriver:

Ja, så nåede jeg helt til idag uden min kære søn i armene. 40+6. 

Øv for pokker da! Jeg havde en forventning om jeg max ville gå til i fredags (40+1), men næ nej - snydt pomfrit!

Nu er min tålmodighed ved at løbe fra mig, trods for jeg har det rigtig godt, af at være højgravid. Men det der med at familie og venner hver dag skriver/ ringer for at høre om der er sket noget. Puuh, lidt belastende. Så mister jeg da først tålmodigheden. (Jeg ved jo godt de kun gør det af kærlighed.  De har jo allerede mistet deres tålmodighed) 

 

Jeg var ved jm igår, som fortalte at jeg skal til samtale på søndag ang tilbud om igangsættelse - hvis jeg ikke har født inden 

Jm sagde også der somregel blev født flere børn, når der sker et vejrskifte (som imorgen når de lover regnvejr)   Vi håber.. 

 

Nå jamen tak fordi I læste med. Og hvis I gider, så må I RIGTIG GERNE sende en masse vestøv 

Billedet her er fra i mandags, 40+4.

Ihh, hvor jeg håber du sidder med lillemanden i armene!!!  

Ja, så nåede jeg helt til idag uden min kære søn i armene. 40+6. 

Øv for pokker da! Jeg havde en forventning om jeg max ville gå til i fredags (40+1), men næ nej - snydt pomfrit!

Nu er min tålmodighed ved at løbe fra mig, trods for jeg har det rigtig godt, af at være højgravid. Men det der med at familie og venner hver dag skriver/ ringer for at høre om der er sket noget. Puuh, lidt belastende. Så mister jeg da først tålmodigheden. (Jeg ved jo godt de kun gør det af kærlighed.  De har jo allerede mistet deres tålmodighed) 

 

Jeg var ved jm igår, som fortalte at jeg skal til samtale på søndag ang tilbud om igangsættelse - hvis jeg ikke har født inden 

Jm sagde også der somregel blev født flere børn, når der sker et vejrskifte (som imorgen når de lover regnvejr)   Vi håber.. 

 

Nå jamen tak fordi I læste med. Og hvis I gider, så må I RIGTIG GERNE sende en masse vestøv 

Billedet her er fra i mandags, 40+4.

Okkedog sender en hulens masse  

Lagde ikke lige mærke til datoen, så håber da mine pust er spildte