Antideprissiv medicin ???

Motion virker altså kun, hvis det er en mild form for depression. For dem som er helt nede i kulkælderen, er det næsten altid nødvendigt med medicin. Når medicinen så virker, så er det bare i gang med motion, for det hjælper!!

Jeg er på antidepressiv depressiv medicin og har været det over flere gange siden jeg var 18. Jeg har haft depressioner i sværgrader.
Grundet min latterlige familie.

Grunden til jeg nu er på antidepressiv depressiv og har været det de sidste 4 år startede med en depression pga min familie. Inden jeg så nåede at trappe helt ud blev jeg gravid. Og selvom jeg havde det godt så sagde min læge at hun synes jeg skulle blive på det i graviditeten fordi jeg havde haft flere depressioner før. Og det var ikke sikkert min krop kunne klare de homørsvingninger der kan høre til en graviditet. Var dog på laveste dosis.
Jeg fik et piskesmæld kort tid før jeg opdagede min graviditet hvilket også var en af grundene til at jeg skulle blive på mit medicin. Da det gik over og blev kroniske smerter.
Da jeg havde født fik jeg en depression pga stress over smerter og at jeg var bange for jeg ikke gjorde det godt nok for min datter. Bare mit eget synd på mig selv.

Jeg får stadig min. Af antidepressiv medicin. Og jeg kan ikke undvære det pga mit piskesmæld. Kronikere får oftes antidepressiv medicin da smerter nemt giver en depression.

Jeg kender mange på antidepressiv medicin. Og jeg synes det er lidt noget fis at sige at man BARE skal ud og dyrke motion og se positivt på livet. Sådan fungere det altså ikke når man har fået en depression. Mennesker med en depression kan ikke overskue den slags. For var det så nemt gjorde flere det også.

jeg har aldrig fået det .. 

og jeg ved faktisk slet ikke hvad der skal til, for at man bliver ærkleret depressiv eller at man ska på de piller der. 

Jeg vil nu påstå at man kommer utroligt langt ved at kæmpe selv og selv forsøge at komme ovenpå. Jeg vil sammenligne det lidt med fedme, man kan vælge at tro man ikke kan klare at tabe sig uden hjælp og så få en gastric bypass eller lignende eller man kan vælge selv at tage kampen op selv om den er hård.

Det lyder måske som om jeg ser meget sort/hvidt på tingene, det Gør jeg måske også men har selv klaret begge dele uden operation og medicin. Jeg har tabt 56 kilo uden anden hjælp end madlog til at tælle kcal. Jeg er kommet igennem svær grad af panikangst, jeg turde ikke engang gå på toilettet selv, det er 7 år siden. Pt er jeg sygemeldt med stress pga min søn har cyster i hjernen, vores baby i maven har muligvis downs og min mand blev fyret. Men jeg har aldrig fået medicin.

Jeg siger bare at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet!

Macrolf skriver:

Jeg vil nu påstå at man kommer utroligt langt ved at kæmpe selv og selv forsøge at komme ovenpå. Jeg vil sammenligne det lidt med fedme, man kan vælge at tro man ikke kan klare at tabe sig uden hjælp og så få en gastric bypass eller lignende eller man kan vælge selv at tage kampen op selv om den er hård.

Det lyder måske som om jeg ser meget sort/hvidt på tingene, det Gør jeg måske også men har selv klaret begge dele uden operation og medicin. Jeg har tabt 56 kilo uden anden hjælp end madlog til at tælle kcal. Jeg er kommet igennem svær grad af panikangst, jeg turde ikke engang gå på toilettet selv, det er 7 år siden. Pt er jeg sygemeldt med stress pga min søn har cyster i hjernen, vores baby i maven har muligvis downs og min mand blev fyret. Men jeg har aldrig fået medicin.

Jeg siger bare at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet!

Dertil skal det lige siges, at nogle mennesker bare er stærkere end andre.

Jeg synes det er super sejt klaret af dig! Hvis bare alle havde din viljestyrke

Macrolf skriver:

Jeg vil nu påstå at man kommer utroligt langt ved at kæmpe selv og selv forsøge at komme ovenpå. Jeg vil sammenligne det lidt med fedme, man kan vælge at tro man ikke kan klare at tabe sig uden hjælp og så få en gastric bypass eller lignende eller man kan vælge selv at tage kampen op selv om den er hård.

Det lyder måske som om jeg ser meget sort/hvidt på tingene, det Gør jeg måske også men har selv klaret begge dele uden operation og medicin. Jeg har tabt 56 kilo uden anden hjælp end madlog til at tælle kcal. Jeg er kommet igennem svær grad af panikangst, jeg turde ikke engang gå på toilettet selv, det er 7 år siden. Pt er jeg sygemeldt med stress pga min søn har cyster i hjernen, vores baby i maven har muligvis downs og min mand blev fyret. Men jeg har aldrig fået medicin.

Jeg siger bare at intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet!

Enig 

og super sejt gået !!  

Jeg har ikke, men har heller aldrig haft en depression. Men min holdning er, at antidepressiv medicin er at symptombehandle, hvor et samtaleforløb ved en psykolog kommer i dybden og tager hånd om årsagen til hvorfor man har ondt. Derfor synes jeg ikke man burde give antidepressiv uden samtaler. 

Vh. Louise 

Jeg har været på anti-depressiv medicin i en periode. Jeg vil som mange andre i denne tråd, påpege at medicin kan være altafgørende for individer der har en psykisk diagnose (herunder undertegnede). I nogle tilfælde er det ikke nok bare at have et positivt livssyn! Hvis man er meget deprimeret, er vel hele pointen at man ikke ser særlig positivt på tingene.

Når det er sagt, så er jeg af den personlige overbevisning, at jeg ikke tror en almindelig praktiserende læge har den fornødne kompetence til at udskrive disse piller. Jeg mener det er en psykiater, der skal udskrive den slags medicin.

Derudover så kan medicin ofte ikke stå alene, men det kommer jo an på hvilket problem den enkelte står over for. Jeg har selv haft gavn af at motionere, men det var først lang tid efter min sindslidelse brød ud, da jeg begyndte at have det bare nogenlunde. Når man har problemer med at foretage simple hverdagsting som at børste tænder, så er motion ikke lige det første man fokuserer på.

 

Ja der er for mange grunde til at jeg kom på den slags medicin dengang.
Jeg kom på anti. Og angst dæmpede da jeg var 22. Og stoppede selv da jeg var 23.! er stolt. Man pleje ellers at skulle trappes ned, men jeg gad ikke være påvirket konstant.

Var dog glad for at blive behandlet, da det hjalp med at kunne komme mere i dybden med de rigtige problemer.

baby012 skriver:

Jeg synes bare alle jeg kender er på det  

og må indrømme at jeg aldrig nogensinde har forstået hvorfor man overhoved giver den slags medicin ud.. Men er også af den holdning at lidt motion og et positivt syn på livet kan fjerne NÆSTEN alle former for psykiske lidelser. 

men hvorfor er lægerne så villige til at give det ud ?? Da jeg mistede min farmor og nævnte det for min læge at jeg var lidt ked af det over det, spurgte hun mig om jeg så måske ikke skulle overveje noget antidepressiv ?? 

Synes det for meget

hvad med jer herinde?? Er i på det? Har været? Eller kender nogen som er ?? 

der er en grund til man får det !!! . det er fordi der er en kemisk ubalance i hjernen der er med til at give depression. hjernen er b.l.a. afhængig af stofferne serotonin og noradrenalin, hvilket det antidepressiv medicin ofte er baseret på, og man giver midlerne for at forhindre at signalstofferne fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne. Hvis der er ubalance eller for lidt af de to stoffer kan man opleve gentagne depressioner og det kan et positivt livssyn alene ikke ændre på. På samme måde som et positivt livssyn ikke kan ændre på om man har diabetis eller kræft.

og JA det kan sammenlignes.

Når man har en depression kan motion alene heller ikke helbrede. Man KAN ikke bare tage sig sammen. hvis du engang selv prøver det vil du ændre syn på det. trust me Til gengæld kan vi godt blive enige om lægerne er meget rundhåndede med det og lidt glemmer at tage de nødvendige prøver først.

Synes du skal huske folk ikke vælger at blive syge. Det handler ikke om selvmedlidenhed men en sygdom som rammer rigtigt hårdt. Kunne godt tænke mig at vide på hvilken viden du baserer din teori om at man ved positiv tankegang kan helbrede stort set alle psykiske lidelser ?? for ikke blot er det ofte genetisk betinget eller medfødt men hvis det var tilfældet var der nok ikke så mange der skulle i længerevarene behandling

p.s. jeg har en mindre fødselsskade som gør at jeg er en af dem der har været på antidepressiv medicin og det står jeg gerne ved !!!