Maria-s skriver:
Ja så sidder jeg her. Helt tom indeni, uden spire i maven. Har været til skanning i dag, fordi jeg var begyndt at bløde. Jeg vidste godt at jeg skulle ned og have at vide at der ikke var noget håb tilbage. Men inderst inde klyngede jeg mig alligevel til at det ikke kunne passe. Men det kunne det. Der var ingenting derinde og har ikke været det længe. det har min krop bare ikke fattet. Jeg føler lidt jeg er i et vakum lige nu. "Det var jo naturens gang" som så mange siger. Selvom jeg bare har lyst til at smække dem en lige højre, når de siger sådan en gang lort. Det er jeg da udemærket klar over det er, men derfor gør det stadig hamrende ondt og derfor føles det stadig pisse uretfærdigt. Vi skulle have haft et julebarn, et kærlighedsbarn skabt lige efter vores bryllup. Vi skulle have givet vores søn en søskende og jeg skulle have haft lov til bare at nyde den her graviditet.
jeg synes det er uoverskueligt lige nu. Mit "fornuftige" jeg sier at så må PB ryge på standby nu, for jeg har jo mistet mit arbejde, så jeg skal have fundet mig noget nyt. Det tager tid og jeg skal jo også have været ansat noget tid før jeg så kan "tillade" mig at blive gravid. Den anden side HUNGRE efter en baby og ønsker bare at prøve igen så hurtigt som muligt. Og i midten står jeg og føler ingenting. Ved ingenting og er bare helt vildt ked af det.
måske vi bare skal være glade for vores helt fantastiske søn Og sige det var det. Vi bliver jo heller ikke yngre. Jeg ved godt jeg "kun" er 31. Men lige nu føler jeg mig gammel. Rigtig gammel, for gammel til at prøve igen. Det ved jeg godt jeg ikke er, men lige nu føles det sådan.
jeg har valgt kirurgisk abort, så det kan blive overstået. Magter ikke piller, blødning og så en uges venten, for at skulle tjekkes for om det hele er kommet ud. Selvom jeg godt ved der ikke er noget barn eller foster der skal ud. For de var ikke noget derinde. Der var bare tomt.
ligesom der bare er helt tomt i resten af kroppen lige nu.
måske vi prøver igen, måske gør vi ikke. Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke om jeg orker at blive herinde. Lige nu ved jeg ingen ting. Ingenting ud over at vi også skulle opleve en MA ligesom så mange andre desværre oplever.
ÆV HVOR ER DET PISSE SURT. JEG ER PISSE SUR. KED AF DET. OG EN SMULE FORTABT LIGE NU.....
Åh, hvor jeg føler med dig. Var det igennem det samme i 2008. Jeg valgte medicinsk abort, så jeg skulle skylle fostret ud i toilettet. Det er for mig det mest forfærdelige, jeg har oplevet.
Det er simpelthen så hårdt at komme igennem. Du skal sørge for at tale med nogen om det - igen og igen.
Jeg synes bestemt du skal få et barn mere. Jeg planlægger at blive gravid om et års tid. Så er jeg 32 1/2. Jobbet skal nok komme. Du crawer jo efter at få et barn mere.
