hun bilder børnene ind, at hun er deres mor

Znuzke skriver:



Jeg har da et dokument et sted fra statsamtet hvor der står at jeg ikke må hente eller bringe børnene - og ej heller befinde mig i bilen (!!!!!) når børnene bliver hentet eller bragt. Så det er åbenbart meget forskelligt.

I vores tilfælde er det heldigvis slet ikke relevant længere da vi nu har ungerne boende hos os

 vildt, ja her er det oftes mig der henter og bringer, da jeg har bilen,

der er godt nok forskel på hvad der bliver sagt og skrevet de forskellige steder

karina1980 skriver:

hold da op.

jeg kan godt undre mig over at i mener i har ret til at vide om han er hos børnene eller ej,

bare så i ved det, så har i absolut ingen ret til at blande jer i hvor han er, hvad han gør med børnene og hvornår, når de er hos ham, hvilket jo også gælder den anden vej,

dvs vil han lade hende passe børnene så kan han gøre dette helt uden i kan blande jer, da det er hans valg og ham der har børnene og så længe de ikke udsættes for noget der er farligt for dem, eller skader dem, ja så kan man intet gøre,

men man bliver vel kun sur, fordi at man håbede at han ville dele disse ting og måske har gjort før, men helt ærligt ville i gerne have han kom og blandede sig i jeres liv og krævede en forklaring eller forlangte at få at vide hvergang i gjorde noget med børnene,

skilsmisse er en grim ting, især for børnene da de voksne aldrig tænker på deres behov og følelser,

tag dog en snak med dem om tingene på en rolig facon, hver gang man bliver sur eller hidser sig op, ødelægger man noget for sine børn,

børn kan mærke og føle når man har det skidt og man får tit overført sine følelser ubevidst til sit barn.

for mit vedkommende er det en dejlig ting at min søn kalder sin fars kæreste mor, det gør sgu da at jeg kan føle mig tryg, for han elsker hende og føler sig netop så tryg ved hende at han har lyst til at kalde hende dette,

klart man skal vænne sig til det og ja man har kun 1 far og 1 mor og det ved børnene også godt, men derfor kan man da godt have et sæt ekstra, min søn kalder den ene for min far  og den anden for min rigtige far, det samme med os mødre,

men har man det ikke godt med det bør man netop snakke med de andre forældre og fortælle dem, at man ønsker at begrænse børnene i hvem de kalder mor og far, og så lære børnene at udtrykke sig anderledes

 Godt indlæg..

haps skriver:



 Godt indlæg..

 takker

Jeg tror det har meget med selve den sitation man står i, hvordan og hverledes med hentning og brigning.

Hos os er det sådan.

Simons far skal være den der afhenter ham og ikke hans samlever... Men det er pga. han altid sende sin samlever mens han passede hendes 5 og deres ene fælles barn i mellem tiden og Simon blev så ked af det hver gang.. Da han jo havde savnet sin far og ikke hende. Samt at faktisk var/er det eneste tidspunkt at han kunne være samme med sin far alene, trist men sandt. Hvis forholdene havde været andreledes havde ikke gjort mig noget at det var hende der hente.

Felicia bliver altid hente og afleveret af hendes farmor, men det er pga. hendes far og jeg ikke snakker sammen samt at hendes far som regl kommer senere på dagen med flyet eller båden til Bornholm. Og alt kommunikation går gennem farmor.

Når vi skal hente min mands datter gør vi det som regl sammen, da min mand ikke har kørekort, men det henne også at jeg henter eller aflever alene og det er der ingen problemer i.

Vi blander os ikke i hvordan min mands X opdrager på Isabella, og hun blander sig ikke hvordan vi gør når vi har hende.
Vi blander os heller ikke i hva Felicia og hendes far/farmor laver og de blande sig ikke hva vi laver..
I begge tilfælde snakker vi sammen min engang om uge/ hver 14 dag.

Med Simon er det en helt anden sag, da Simon jo har sine vanskligheder.. Dem har hans far og samlever desværre ikke formået at tage hensyn til/ vil ikke acceptere dem og derfor har vi måtte blande os for Simons skyld og alt kommunikation går gennem advokat og statsforvaltning.
Men er dog ved at få et godt samarveje op at køre med hans farmor.

Omkring mor sprøgsmåle kan jeg godt forstå at du bliver gal hvis det er hun siger de skal kalde hende mor.. ikke fordi jeg mener det er forkert at de kalder hende mor men fordi det skal komme fra børne selv og ikke noget de skal på duttes.
Her hjemme har vi sagt at der oki hvis børne kalder min mand for far eller min mands datter kalder min for mor... Men det er helt op til børne selv..
Det ville være en kamle jeg skulle sluge at skulle dele min mor titel med en anden kvinde men i længten ville jeg glæde mig over at der var en person mine unger havde så stor tillid til at de ville give dem den ære fulde title.

hej

jeg kan godt forstå din frustration.... mht. at det er bonusmor der har passet i en periode, synes jeg du skal se på det sådan her: spørg dig selv om de har manglet noget? hvis ikke så skal du prøve at finde fred ved det.... hvis hun er god ved dine børn skal du være glad for det... hvis dine børn selv har været kede af situationen så skal du fosøge at kommunikere med deres far omkring dette...

mht. at de kalder hende mor.... så mener jeg at det er okay hvis de selv har fundet på det.... det er slet ikke okay hvis det er noget hun pådutter dem... og det er uanset om hun gør det på en pæn måde.... jeg synes de skal kalde hende det de vil... tro mig.... der er kun EN mor for dem.... (og det er dig)...

håber i finder ud af det

knus

Sweet1978 skriver:

Det er hende der er helt galt på den, man har kun en mor og far og det er de biologiske, indtil for nylig har mine børn kun kendt en mor og far selvom jeg har haft mange kærester. Men ham jeg er sammen med nu har jeg kendt så længe at Nadia er begyndt at kalde ham papfar, men det kommer fra hende selv og hun er godt klar over hvem hendes rigtige far er og hvad en papfar er. Danielle har ingen kontakt til sin biologiske far og får det nok aldrig så for hende er Kenneth bare far han har været der siden fødslen og hun ser ham dagligt. Når hun bliver stor nok skal hun selvfølgelig forklares situationen så hun også selv kan vælge om hun vil opsøge sin bio far. Men det tror jeg bare ikke der kommer noget godt ud af.

nej, det var da det vaerste vrovl jeg laenge har hort. mange born nu til dags har mere end en mor og det behover IKKE at vaere den biologiske overhovedet

Miamaja skriver:



nej, det var da det vaerste vrovl jeg laenge har hort. mange born nu til dags har mere end en mor og det behover IKKE at vaere den biologiske overhovedet

Ja det er jo så fordi man bilder børnene noget ind, jeg synes det er helt fint med betegnelsen papmor, papfar, parfarmor osv. men forældre har man altså kun 2 af....-.

Miamaja skriver:



nej, det var da det vaerste vrovl jeg laenge har hort. mange born nu til dags har mere end en mor og det behover IKKE at vaere den biologiske overhovedet

 helt enig,

mange børn har idag flere sæt forældre og det ikke altid det bioloigiske der er det bedste,

kiwilouise skriver:

mig og min ex lavede den aftale da vi gik fra hinanden at vi skulle have et barn på hver adresse og så have dem en uge hver. så vores tvillinger hele tiden er sammen men skifter bosted hver uge. jeg syntes det var en god aftale da jeg var under uddannelse. nu har vi kørt det i lidt over et halvt år og jeg kan se på børnene at det ikke fungerer så nu søger jeg om at få begge børn på min adresse igen. de er 3 år gamle

situationen er at min ex har fundet sig en ny kæreste som er psykisk syg. hun er rigtig god ved vores børn men hun har fået den ide at det er lige så meget hendes børn som det er mine. så nu har hun bildt vores børn ind at hun hedder mor. foruden det har min ex været på uddannelse på en anden skole og været væk i flere måneder og uden jeg har vist det, har hun passet børnene. er så stiktosset lige nu

jeg har prøvet at ringe for at få dem til at samarbejde men uden held.

er det mig der er helt gal på den??? jeg burde måske bare være glad for at hun er god ved dem men synes bare at det er svært at håndtere at mine børn omtaler hende som mor når de er hos mig.

Uh, jeg kan godt forstå du er gal!!! I har jo delt børnene for at de skal være sammen med både deres mor og far, og det er jo fint, - bortset fra at de jo IKKE er sammen med deres far!!!

Hvorfor skal børnene undvære deres mor, for at være sammen med en fremmed dame (nej, hun er måske ikke fremmed mere, men det har hun da været!!), og hvorfor vil faderen overhovedet have dem den uge, når han alligevel ikke er sammen med dem?????

Jeg ville blive STIKtosset, hvis en anden bad små børn på 3 år (som ikke selv kan sige fra eller tænke at det er forkert) om at kalde sig mor, - hun er - sgu - ikke deres mor, - hun er Sofie, Karina eller hvad hun nu hedder!!!

Kan godt forstå at du vil have dem til at bo hos dig, - og det kan da ikke gå for stærkt!!

Fuld støtte herfra!!

Sweet1978 skriver:



Ja det er jo så fordi man bilder børnene noget ind, jeg synes det er helt fint med betegnelsen papmor, papfar, parfarmor osv. men forældre har man altså kun 2 af....-.

det var dog det væreste vrøvl jeg længe har hørt,

jeg ser det da som en tillids og kærlighedserklæring  at min søn vælger at kalde en anden mor end mig, og det da ikke fordi han ikke ved at jeg er hans biologiske, men det da fordi knægten elsker hende så højt og det er da så fedt for mig at vide.

tænk hvis jeg gik bort, så ville jeg vide at der står en anden og kan tage min plads, som knægten har 100% tillid til,

dem som vælger at begrænse deres børn på den måde burde tænke en ekstra gang over tingene og over at man rent faktisk begrænser sine børn i at fortælle at de elsker en anden person meget højt,  og jeg tror bestemt ikke disse begrænsninger er godt,

og så hader jeg virkelig dem som bruger betegnelserne pap-stedmor/far osv synes det lyder så kunstigt og som om at man sikre sig børnene ikke føler sig for tæt knyttet til den nye i familien.

men selvfølgelig skal børnene have lov til at vælge selv om de vil kalde en anden mor eller far, det skal ikke tvinges ned over dem,

men vil heller kaldes ved mit navn end kaldes papmor, for mig har det en meget negativ lyd