tanker i forbindelse med projekt baby

Anonym skriver:

Ja det kan godt være. Har hørt, at det at man er sensitiv faktisk kan være en fordel i forhold til det at have børn. Man ser ofte ting som "normale" forældre ikke ser. Netop fordi man ikke  har det filter som sortere ting fra. 

Tak for dit syn. 

Ja der er jo ingen returret. Men jeg tror nu heller ikke der er nogen der 100% sikker kan sige, at de var 100% klar og 100% sikre. Men jeg vil vende den om og sige, at man kan blive så klar som man kan, og man kan blive så sikker man kan. Og derudfra vurdere om det er det man som par skal eller ej. 

På den anden side så tror jeg bare at jeg ville fortryde det når jeg en gang bliver gammel. Altså hvis vi ikke skal have børn sammen. 

Nu er min søn jo også sensitiv, og vil da sige at jeg måske forstår ham lidt bedre end fx hans far gør, fordi hans far ikke er synderligt sensitiv/følsom, så på den måde, så ja så er det måske en fordel, og også som du selv siger, man ser måske nogle ting som andre ikke ville se...

Man kan jo aldrig forberede sig på det at få børn, da man aldrig ved hvad man får, altså om det bliver et let/svært barn, et barn der aldrig er syg eller et barn der altid er syg, et kolikbarn, et ørebarn osv osv, så nej 100% klar bliver man nok ikke, men det er glemt når barnet kommer hehe....

Om I skal have børn, kan jeg jo af gode grunde ikke svare på, men I må jo tale det godt igennem og finde frem til hvad I vil... Det er en stor beslutning og en stor ændring af ens liv, men klart en ligeså stor gave og glæde

Masig skriver:

Nu er min søn jo også sensitiv, og vil da sige at jeg måske forstår ham lidt bedre end fx hans far gør, fordi hans far ikke er synderligt sensitiv/følsom, så på den måde, så ja så er det måske en fordel, og også som du selv siger, man ser måske nogle ting som andre ikke ville se...

Man kan jo aldrig forberede sig på det at få børn, da man aldrig ved hvad man får, altså om det bliver et let/svært barn, et barn der aldrig er syg eller et barn der altid er syg, et kolikbarn, et ørebarn osv osv, så nej 100% klar bliver man nok ikke, men det er glemt når barnet kommer hehe....

Om I skal have børn, kan jeg jo af gode grunde ikke svare på, men I må jo tale det godt igennem og finde frem til hvad I vil... Det er en stor beslutning og en stor ændring af ens liv, men klart en ligeså stor gave og glæde

At man er sensitiv kan jo også gå i arv. Så der er jo en større chance for, at man også selv får et sensitivt bare. 

Nej det er der ingen garanti for. 

Ja. Men samtidig jo også en rigtig dejlig oplevelse. Ens liv bliver jo aldrig det sammen 

Anonym skriver:

At man er sensitiv kan jo også gå i arv. Så der er jo en større chance for, at man også selv får et sensitivt bare. 

Nej det er der ingen garanti for. 

Ja. Men samtidig jo også en rigtig dejlig oplevelse. Ens liv bliver jo aldrig det sammen 

 

Ja det er jo det, vi har en del i familien der er sensitive, så det er ikke helt fremmed for os 

 Nej ens liv bliver noget helt andet, men det gør skam heller ikke noget 

Masig skriver:

Ja det er jo det, vi har en del i familien der er sensitive, så det er ikke helt fremmed for os 

 Nej ens liv bliver noget helt andet, men det gør skam heller ikke noget 

Nej. Tror også jeg har fået det bedre i forhold til det at have børn når man er sensibel. 

Anonym skriver:

Nej. Tror også jeg har fået det bedre i forhold til det at have børn når man er sensibel. 

Anonym skriver:

Altså jeg er sensitiv. Bliver meget nemt påvirket af ting og reagere ofte med at blive ked af det. IHar ikke et filter så alt ryger direkte ind hos mig.

Tænker meget over ting jeg måske ikke burde. 

Svært at forklare.

 

 

 

Kender det godt!!

Har også tendens til og blive meget ked af det og tænker nok lidt for meget over ting man ikke burde. Var rigtig bekymret og ked af det gennem min graviditet.(pga visse familie relaterede grunde)

MEN... idag har jeg en dejlig søn (på snart 2 år) og en skøn kærste til støtte, og det gøre jeg tager det hele, lidt mere som det kommer. 

Bare lev i nuet og tag 1 DAG ad gangen. (så LOVER jeg det nok skal gå alt sammen) 

HELD OG LYKKE

Bettina16 skriver:

Kender det godt!!

Har også tendens til og blive meget ked af det og tænker nok lidt for meget over ting man ikke burde. Var rigtig bekymret og ked af det gennem min graviditet.(pga visse familie relaterede grunde)

MEN... idag har jeg en dejlig søn (på snart 2 år) og en skøn kærste til støtte, og det gøre jeg tager det hele, lidt mere som det kommer. 

Bare lev i nuet og tag 1 DAG ad gangen. (så LOVER jeg det nok skal gå alt sammen) 

HELD OG LYKKE

Tak for dine råd. 

Er glad for at høre, at der er andre end mig, der har det såden. 

Skal nok have dine råd i bagtankerne. 

Jeg kan godt forstå dine bekymringer.

Jeg er selv meget følsom, og tænker meget over tingene, (for meget nogle gang) og der skal ikke så meget til for at jeg bliver ked af det, når tingene ikke lige går som jeg ville ønske. Men jeg prøver alligevel at tænke positivt  Det hele skal nok gå.

Skal lige siges at jeg er første gangs gravid 7+3 ca. Og har ønsket mig et barn i flere år, men har tænkt på studiet, økonomi, om vi var klar osv. Men nu var min kæreste endelig klar, så vi gik i gang.

Vi ville gerne være lidt unge forældre, er 23 og han 25 så det er da ikke så ungt

Vi har begge to også været lidt nervøse/bekymrede/bange for at starte, men vi har da været sammen i over 5 år. Og vi ved at man aldrig bliver 100% klar, det er jo umuligt fordi man ved jo ikke 100% hvad det er at være forældre før man står i det. Tror det er noget man bare må kaste sig ud i, da man øsnker sig et barn

Og jeg ville ikke lade min følsomhed stoppe mig i at få et barn, og er da sikker på at jeg  nok skal klare det, der er da mange der får børn som jeg synes ikke er lige så klar som mig selv til det. Men de klarer det, så hvorfor ikke en selv Har to brødre der er yngre end mig som jeg har passet en del, så jeg har da nogle erfaringer.

Jeg har da nu selv da jeg er blevet gravid haft mine bekymringer, kan jeg nu klare det, er jeg nu god nok osv. Hvilket som de andre også siger er ret natturligt at have de tanker. Men jeg glæder mig så meget til at blive mor.

Vi er jo også to om det her barn 

Så jeg synes heller ikke du skal lade det stoppe dig  

BabyDrømme23 skriver:

Jeg kan godt forstå dine bekymringer.

Jeg er selv meget følsom, og tænker meget over tingene, (for meget nogle gang) og der skal ikke så meget til for at jeg bliver ked af det, når tingene ikke lige går som jeg ville ønske. Men jeg prøver alligevel at tænke positivt  Det hele skal nok gå.

Skal lige siges at jeg er første gangs gravid 7+3 ca. Og har ønsket mig et barn i flere år, men har tænkt på studiet, økonomi, om vi var klar osv. Men nu var min kæreste endelig klar, så vi gik i gang.

Vi ville gerne være lidt unge forældre, er 23 og han 25 så det er da ikke så ungt

Vi har begge to også været lidt nervøse/bekymrede/bange for at starte, men vi har da været sammen i over 5 år. Og vi ved at man aldrig bliver 100% klar, det er jo umuligt fordi man ved jo ikke 100% hvad det er at være forældre før man står i det. Tror det er noget man bare må kaste sig ud i, da man øsnker sig et barn

Og jeg ville ikke lade min følsomhed stoppe mig i at få et barn, og er da sikker på at jeg  nok skal klare det, der er da mange der får børn som jeg synes ikke er lige så klar som mig selv til det. Men de klarer det, så hvorfor ikke en selv Har to brødre der er yngre end mig som jeg har passet en del, så jeg har da nogle erfaringer.

Jeg har da nu selv da jeg er blevet gravid haft mine bekymringer, kan jeg nu klare det, er jeg nu god nok osv. Hvilket som de andre også siger er ret natturligt at have de tanker. Men jeg glæder mig så meget til at blive mor.

Vi er jo også to om det her barn 

Så jeg synes heller ikke du skal lade det stoppe dig  

Vil lige sige at den begyndelse har været meget mere lykke end bekymring  Var kun mest da jeg lige havde fundet ud af det at mine føleser var sådan lidt ustabile om man kan sige det på den måde

BabyDrømme23 skriver:

Jeg kan godt forstå dine bekymringer.

Jeg er selv meget følsom, og tænker meget over tingene, (for meget nogle gang) og der skal ikke så meget til for at jeg bliver ked af det, når tingene ikke lige går som jeg ville ønske. Men jeg prøver alligevel at tænke positivt  Det hele skal nok gå.

Skal lige siges at jeg er første gangs gravid 7+3 ca. Og har ønsket mig et barn i flere år, men har tænkt på studiet, økonomi, om vi var klar osv. Men nu var min kæreste endelig klar, så vi gik i gang.

Vi ville gerne være lidt unge forældre, er 23 og han 25 så det er da ikke så ungt

Vi har begge to også været lidt nervøse/bekymrede/bange for at starte, men vi har da været sammen i over 5 år. Og vi ved at man aldrig bliver 100% klar, det er jo umuligt fordi man ved jo ikke 100% hvad det er at være forældre før man står i det. Tror det er noget man bare må kaste sig ud i, da man øsnker sig et barn

Og jeg ville ikke lade min følsomhed stoppe mig i at få et barn, og er da sikker på at jeg  nok skal klare det, der er da mange der får børn som jeg synes ikke er lige så klar som mig selv til det. Men de klarer det, så hvorfor ikke en selv Har to brødre der er yngre end mig som jeg har passet en del, så jeg har da nogle erfaringer.

Jeg har da nu selv da jeg er blevet gravid haft mine bekymringer, kan jeg nu klare det, er jeg nu god nok osv. Hvilket som de andre også siger er ret natturligt at have de tanker. Men jeg glæder mig så meget til at blive mor.

Vi er jo også to om det her barn 

Så jeg synes heller ikke du skal lade det stoppe dig  

Hov. Kan se, at jeg ikke har fået svaret på din besked. Det beklager jeg :/

Ja sådan har jeg det også af og til (OFTE). Men syntes faktisk jeg har rimelig godt styr på det. Var inde i en meget sensibel periode, da jeg skrev debatten. Men det går meget bedre nu. 

Dejligt for jer. Vi har faktisk også snakket om snart at gå igan. 

Nej. Det faktisk næsten som os. Og vi har det på samme måde. 

Det har i helt ret i. Nej følsomheden skal ikke sætte en stopper for det. Man skal bare tage en dag af gangen. 

De tanker tror jeg også er meget normale. Det jo netop fordi det er et meget stort skridt at tage. Det skal vælge at blive forældre sammen. 

 Tak for dine råd og erfaringer.