tanker i forbindelse med projekt baby

Hej 

Jeg skriver anonym, da jeg syntes det lidt personligt, og da jeg har familie og venner herinde.

Jeg har længe snakket med kæresten omkring børn og om vi skulle have det osv. Og nu er han endelig ved at nå til et punkt, hvor han er ved at være klar. Men nu er jeg blevet lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan klare at have børn eller ej. 

Det er gennem det seneste stykke tid gået mere og mere op for mig, hvor sensibel jeg er. Er der nogen herinde som også er sensible og som eventuelt har børn? 

Har brug for nogle erfaringer gode som mindre gode.

Jeg syntes det lidt svært. 

Nogen dage føler jeg mig virkelig god og klar til at være forældre mens jeg andre dage tænker at det klare jeg virkelig ikke.

Håber nogle kan hjælpe. 

 

 

 

Hvad mener du med sensibel? Følsom. Tager tingene lidt for nemt til dig? Jeg skal bare lige have det uddybet før jeg kommer med et svar så det nikke bliver helt ved siden af

hmm.. ved ikke om jeg er sensibel MEN både kæreste og jeg har hver vores sociale fobi.. og jeg har seperationsangst... kæresten går med en dyb depression oven i.. og psykiateren mener han muligvis er Skizoid oven i...

Så at hver skulle slås med sig selv om at gøre tingene så ens barn får en anden start på livet og lærer at være bedre social end vi er kan jeg helt klart sætte mig ind

Vores søn er god social, han er ikke den mest sociale i VS men der er også en del større børn der er ret voldsomme og det virker til det skræmmer ham lidt.. har også set de voksne overse hans forsøg på socialt samvær med dem og nogle andre børn så tror også han lidt trækker sig for at undgå det at blive overset...

Han er sød og sjov og udadvendt.. smiler til andre når vi er ude og siger hej til folk der smiler tilbage når han kigger på dem...

Så jeg føler vi helt klart har gjort det godt indtil videre.. han er 19 mdr

mor:) skriver:

Hvad mener du med sensibel? Følsom. Tager tingene lidt for nemt til dig? Jeg skal bare lige have det uddybet før jeg kommer med et svar så det nikke bliver helt ved siden af

Altså jeg er sensitiv. Bliver meget nemt påvirket af ting og reagere ofte med at blive ked af det. IHar ikke et filter så alt ryger direkte ind hos mig.

Tænker meget over ting jeg måske ikke burde. 

Svært at forklare.

 

 

 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg skriver anonym, da jeg syntes det lidt personligt, og da jeg har familie og venner herinde.

Jeg har længe snakket med kæresten omkring børn og om vi skulle have det osv. Og nu er han endelig ved at nå til et punkt, hvor han er ved at være klar. Men nu er jeg blevet lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan klare at have børn eller ej. 

Det er gennem det seneste stykke tid gået mere og mere op for mig, hvor sensibel jeg er. Er der nogen herinde som også er sensible og som eventuelt har børn? 

Har brug for nogle erfaringer gode som mindre gode.

Jeg syntes det lidt svært. 

Nogen dage føler jeg mig virkelig god og klar til at være forældre mens jeg andre dage tænker at det klare jeg virkelig ikke.

Håber nogle kan hjælpe. 

 

 

 

Jeg er efterhånden også blevet sart (hvis man kan kalde det det), engang var jeg mega hård og kunne det hele, men sådan er det ikke længere og det vigtigste er faktisk at få snakket sin hverdag igennem og hjælpes ad med tingene. Få lav et noget struktur i hjemmet og komme med gode ideer.

Nogle dage er hårdere end andre og sådan er det bare 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg skriver anonym, da jeg syntes det lidt personligt, og da jeg har familie og venner herinde.

Jeg har længe snakket med kæresten omkring børn og om vi skulle have det osv. Og nu er han endelig ved at nå til et punkt, hvor han er ved at være klar. Men nu er jeg blevet lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan klare at have børn eller ej. 

Det er gennem det seneste stykke tid gået mere og mere op for mig, hvor sensibel jeg er. Er der nogen herinde som også er sensible og som eventuelt har børn? 

Har brug for nogle erfaringer gode som mindre gode.

Jeg syntes det lidt svært. 

Nogen dage føler jeg mig virkelig god og klar til at være forældre mens jeg andre dage tænker at det klare jeg virkelig ikke.

Håber nogle kan hjælpe. 

 

 

 

Jg er også meget sensitiv. Og har altid været det. Det har aldrig skænket mig en tænke før jeg fik børn om jeg skulle have børn eller ej pga dette.
Men jeg fik et piskesmæld en uge før jeg kunne teste gravid. Og det har virkelig ikke hjulpet på det. Men jeg har en datter på snart to. Og har kroniske smerter. Og jeg fortryder aldrig vi valgte at få hende. For selvom det er hårdt så er der bare så meget mere godt ved det.
For selvom du ikke fejler noget så er det stadig hårdt.
Og noget andet er at det er meget normalt at få de følelser når man er eller skal igang med pb. For man er så bange for at man ikke kan klare det. Og jo det kan du. Self er det møg hårdt en gang imellem men sådan er det.
Isabella har set mig græde mange gange men det er ikke noget der skader hende. Altså når jeg siger mange gange så har hun måske set mig græde 5 gange eller lign. Men det er pga kommunen fordi jeg slås med dem omkring arb. Prøvningers osv. Og nogen gange har jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.
Det er jo ikke usundt for børn at se deres forældre græde self skal de ikke se dem græde hveranden dag. Men det kommer også megetbag på en hvor gode trøster de er i en ret tidlig alder.

Hvis du gerne vil være mor så skal du blive det. Og ikke lade være fordi du er en følsom person.

Wampires skriver:

hmm.. ved ikke om jeg er sensibel MEN både kæreste og jeg har hver vores sociale fobi.. og jeg har seperationsangst... kæresten går med en dyb depression oven i.. og psykiateren mener han muligvis er Skizoid oven i...

Så at hver skulle slås med sig selv om at gøre tingene så ens barn får en anden start på livet og lærer at være bedre social end vi er kan jeg helt klart sætte mig ind

Vores søn er god social, han er ikke den mest sociale i VS men der er også en del større børn der er ret voldsomme og det virker til det skræmmer ham lidt.. har også set de voksne overse hans forsøg på socialt samvær med dem og nogle andre børn så tror også han lidt trækker sig for at undgå det at blive overset...

Han er sød og sjov og udadvendt.. smiler til andre når vi er ude og siger hej til folk der smiler tilbage når han kigger på dem...

Så jeg føler vi helt klart har gjort det godt indtil videre.. han er 19 mdr

Okay. Men det måske også i en lidt anden bolt gade. Men rart at se en positiv erfaring fra nogen med psykiske problemstillinger. 

I skal nok klare det godt. 

Miin'Baby'Mus skriver:

Jeg er efterhånden også blevet sart (hvis man kan kalde det det), engang var jeg mega hård og kunne det hele, men sådan er det ikke længere og det vigtigste er faktisk at få snakket sin hverdag igennem og hjælpes ad med tingene. Få lav et noget struktur i hjemmet og komme med gode ideer.

Nogle dage er hårdere end andre og sådan er det bare 

Okay. Ja var også min overbevisning. Med struktur osv. 

Men tror stadig der er mange andre ting i det.

 

 

 

michelledam skriver:

Jg er også meget sensitiv. Og har altid været det. Det har aldrig skænket mig en tænke før jeg fik børn om jeg skulle have børn eller ej pga dette.
Men jeg fik et piskesmæld en uge før jeg kunne teste gravid. Og det har virkelig ikke hjulpet på det. Men jeg har en datter på snart to. Og har kroniske smerter. Og jeg fortryder aldrig vi valgte at få hende. For selvom det er hårdt så er der bare så meget mere godt ved det.
For selvom du ikke fejler noget så er det stadig hårdt.
Og noget andet er at det er meget normalt at få de følelser når man er eller skal igang med pb. For man er så bange for at man ikke kan klare det. Og jo det kan du. Self er det møg hårdt en gang imellem men sådan er det.
Isabella har set mig græde mange gange men det er ikke noget der skader hende. Altså når jeg siger mange gange så har hun måske set mig græde 5 gange eller lign. Men det er pga kommunen fordi jeg slås med dem omkring arb. Prøvningers osv. Og nogen gange har jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.
Det er jo ikke usundt for børn at se deres forældre græde self skal de ikke se dem græde hveranden dag. Men det kommer også megetbag på en hvor gode trøster de er i en ret tidlig alder.

Hvis du gerne vil være mor så skal du blive det. Og ikke lade være fordi du er en følsom person.

Blev rigtig glad for dit indlæg. 

Det er meget tankevækkende. 

Jeg har også altid været sensitiv, men det er først noget jeg har erkendt her for nyligt. Og der er derfor nogle ting man skal tænke over. 

 

 

 

Anonym skriver:

Hej 

Jeg skriver anonym, da jeg syntes det lidt personligt, og da jeg har familie og venner herinde.

Jeg har længe snakket med kæresten omkring børn og om vi skulle have det osv. Og nu er han endelig ved at nå til et punkt, hvor han er ved at være klar. Men nu er jeg blevet lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan klare at have børn eller ej. 

Det er gennem det seneste stykke tid gået mere og mere op for mig, hvor sensibel jeg er. Er der nogen herinde som også er sensible og som eventuelt har børn? 

Har brug for nogle erfaringer gode som mindre gode.

Jeg syntes det lidt svært. 

Nogen dage føler jeg mig virkelig god og klar til at være forældre mens jeg andre dage tænker at det klare jeg virkelig ikke.

Håber nogle kan hjælpe. 

 

 

 

Af flere grunde hører jeg under den kategori. jeg uddyber gerne men så skal du lige smide en privatbesked