En update på min tråd fra i går...

Nenus skriver:

Mange mange tak for alle dine dejlige ord, de varmer virkelig meget  Jeg ville så gerne skrive mere, men jeg er simpelthen så træt lige nu, og ville ikke logge af uden at skrive tilbage - igen, tak! Det betyder utroligt meget at du fortæller dit, samt kommer med de dejlige ord 

smsh skriver:

Åh hvor gør det mig bare ondt at høre det gik dig sådan  De kunne ikke sige noget om årsagen?

Håber inderligt at det lykkes for jer, og når i har sundet jer lidt, at det går hurtigt med at blive gravid igen!

Tusinde  Herfra

Nej, vi kender desværre ikke til årsagen - og tror egentlig heller ikke vi kommer til at høre mere  Mange tak, håber vi også <3

Nenus skriver:

Jeg skrev i aftes at jeg havde nogle blødninger.. De gik lidt i sig selv efter nogle timer - men kom stærkt igen.

Kl 3.30-4.00 i nat vågnede jeg ved at der var en blodpøl omkring mig, og skyndte mig ud på toilettet.. Det fortsatte med at bløde, og en stor klump kom også. Vi ringede til vagtlægen, og kom afsted til skadestuen i joggingbukser indlagt med håndklæde, og så ellers bare gå i 10 min med følelsen af at ens underliv var ved at falde fra hinanden.. Kort efter vi var ankommet skulle jeg ud og skifte tøj, og da jeg tager mine bukser ned, ser jeg det lille foster på ca. 6 cm ligge i mine trusser, forhelvede hvor var det forfærdeligt! 

Vi bliver indlagt på gynækologisk afd. hvor jeg fik noget til at få livmoderen til at trække sig sammen, og så ligger jeg ellers fastende, hvis nu jeg skulle i narkose og have en udskrabning.. Manden tager hjem efter noget tøj, og jeg ligger ellers bare med smerter og prøver at slappe af. Efter en time kom han tilbage, og ventetiden føles i det hele taget bare lang, når man hverken må spise eller drikke i 4 timer, når man kun har fået i underkanten af fire timers søvn. Jeg fik noget morfin, udover de smertestillende jeg fik med det andet medicin - det hjalp heldigvis gevaldigt!

Men da lægen kommer, fortæller hun at hun ikke vil scanne os før mandag om en uge, og vi egentlig bare kan tage hjem, når vi føler for det - så vi skynder os i tøj, så vi kan komme hjem og få noget at spise og få sovet..

Da vi så kommer hjem, når jeg at sidde i 20 minutters tid, hvorefter jeg bliver enormt svimmel  Jeg siger til manden at jeg altså har det rigtig skidt, og han prøver så at hjælpe mig ind i seng. Men turen ind til sengen kan jeg ikke huske! Under den korte tur på et par meter, når jeg at få TRE krampeanfald - og jeg føler mig totalt kvæstet herefter, og får naturligvis et kæmpe chok  Jeg får taget mig sammen til at få lidt at spise, og så smider vi  os ellers til at sove..

Forhelvede hvor har det været en forbandet hård omgang, og er slet slet slet ikke ovre chokket over natten endnu 

- Nå, men det blev en lidt lang update herfra 

Puha søde...  Kæmpe krammer, det er sgu bar det værste.. 

Hvor gør det ondt at læse, er virkelig helt målløs... Kan huske dit indlæg tidligere hvor jeg prøvede at berolige dig, for jeg havde lign blødninger i min graviditet... Men jeg tog fejl! 

Håber virkelig at du har nogle at støtte dig op af, det får du brug for! Så tæt på en milepæl og alligevel så langt væk! Øv! Håber i om noget tid er klar igen, nu ved i at i kan' 

sender de varmeste hilsner og kram jeres vej! Må tiden lægge alle sår! <3 Øv! 

Frk-S skriver:

Hvor gør det ondt at læse, er virkelig helt målløs... Kan huske dit indlæg tidligere hvor jeg prøvede at berolige dig, for jeg havde lign blødninger i min graviditet... Men jeg tog fejl! 

Håber virkelig at du har nogle at støtte dig op af, det får du brug for! Så tæt på en milepæl og alligevel så langt væk! Øv! Håber i om noget tid er klar igen, nu ved i at i kan' 

sender de varmeste hilsner og kram jeres vej! Må tiden lægge alle sår! <3 Øv! 

Det er jo også så individuelt hvordan tingene sker - og ja, Lillebebz må have været syg, for ellers skete det jo nok ikke

Manden er heldigvis rigtig god ved mig, og har nogle dejlige veninder og en far, der er der for mig hele tiden 

Mange tak