Det hårdeste valg ever, men det kan ikke være anderledes....

 Stort knus herfra 

Valle81 skriver:

I dag har jeg her til mogen testet positiv, som i mega positiv. Der er ingen tvivl, og jeg var heller ikke i tvivl. Ømme bryster, kvalme og træthed.......

Men det er slet ikke lykkeligt, vi kan ikke beholde det. Vi ville gerne, men det kan ikke blive. Vi har tre hjemmeboende børn samt et bonusbarn. Vi har ikke det økonomiske overskud, jeg ville skulle sætte min uddannelse på hold, vi har, da vi fik Arthur, besluttet at vi IKKE skulle have flere børn. Vi vil bare nyde dem vi har:0)

Men det skete, det der ikke måtte ske. Trods at vi har passet på, og faktisk kun har haft sex den ene eneste gang siden jeg havde mens sidst, ja så er jeg så gravid.

Det er næsten ikke til at bære, men det er det eneste rigtige. Men at vide at jeg i morgen skal ringe til lægen for at få tid til at de piller, der skal sætte en stopper for denne graviditet, er ved at tage livet af mig og min mand. Jeg kan slet ikke overskue forløbet de næste dage, men ved i mit hjerte, at det er det eneste der er den rigtige løsning.

Forheksede, sku og satan........

Nu vil jeg gå i hi alenealene mine tanker.....

B&J skriver:

morethanperfect skriver:

 Stort knus herfra 

CS skriver:

Stor

i har taget et valg for jeres families skyld. Det er netop det forældre-rollen handler om. At tænke på sin familie, og sætte sine egne behov eller følelser til side en gang i mellem... I har taget beslutningen pga kærligheden og mulighederne til de børn i har

Jeg ville aldrig kunne. Vi venter også nr 5, ret uventet. Men jeg ville føle jeg valgte et liv fra som måske var en dybere mening med skulle leve. Og penge osv klarer man da. om i har 4 eller 5 går ud på et. 

Og så tænker jeg altid at hvis der var små odds for det skulle lykkedes osv, så må det være ment to be. 

Men det er jo udelukkende jeres beslutning. Jeg får bare en fornemmelse af du handler i panik og ikke gennemtænkt? Hvad med de postive ting? Et lille liv i din mave. Et barn der vil give dig så meget kærlighed igen? En søster eller bror til dem i har, og som de med garanti bliver glade for?

men har i ikke spor lyst så er der jo kun en vej

og jeg håber det går så "glat som muligt". Og du kommer hel ud på den anden side. Jeg ville være 120% ræd for at fortryde

kæmpe knus.