Når barnet ryger "på hovedet i seng"

raca skriver:

mine har aldrig modsat sig at komme i seng.. at komme i seng er rart og en del af en rotine og sådan er det bare. 

 

DAs mor skriver:

Sådan er det da også "bare" her! men den store på 6 har da sagt "ej....- ikke nu...." nogle gange... Det vil jeg påstå alle børn vil sige på et eller andet tidpunkt uanset hvor rart det er at komme ind i sin seng

 ej ikke nu er jo ikke trods eller at nægte at gå i seng.. det er da bare forde de leger godt eller har gang i noget og ikke lyst til at det skal ende

så det handler jo i høj grad om hvordan forældre håntere det derfra.. hvis man siger JO det SKAL du og det SKAL være NU.. så bliver barnet nok rimlig hurtigt usamarbejdsville.

men der er jo også andre veje at gå. så man ikke tvinger barnet til at reagere med trods.. og opsætsighed. 

raca skriver:

mine børns tros toppede ved ca 3.5 år +/- et halvt år. men jeg har så aldrig set deres handliger som tros. men som et forsøg på at skabe grænser om deres egen personlighed..

og valgt de kampe jeg ville tage. altså hvorfor sidde flere grænser en højest nødvendigt for at hverdagen fungere hvis disse grænser kun laver konflikter. jeg er ikke konflikt sky men jeg havde selv at blive påduttet alverdens regler jeg ikke ser en mening med.. og ville også reagere med trods hvis min hverden var fuld af ting jeg skulle gøre men ikke forstod vigtigheden af.. og måske virket totalt irationelt.

jeg tror jeg flere rammer og ting man forsøger at håndhæve et regidt system.. unden plads til fejl og til at afreagere det længe bliver barnet ved med at sidde sig i mod.. og det kræver ret meget at få en 15 årig til at maggeret hvis hvis denne har været vendet til 10000 regler hvor det at følge dem resulterede i saktioner. 

hvis man lære at lytte og tale og forstår de få grænser der er, tror jeg at denne respekt vil forplante sig i ungerne og de vil være langt bedre til at forstå en nej eller en henstilling når de bliver så store at man ikke længre kan smude dem i seng.

Er meget enig!

Synes man som forældre skal vælge sine kampe med omhu. Det ser jeg ikke som at være konfliktsky, men som en måde at gøre det nemmere for barnet at danne dets personlighed. Hvorfor opsætte en hel masse kringlede regler som barnet ikke forstår en dyt af? Hvad får man som voksen ud af det, andet end forvirrede og "trodsige" børn.

Selvfølgelig skal man lære sine børn at der er grænser og regler der skal overholdes. Men der er da ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.

Mange børnefamilier klager over at ulvetimen kan være streng og at ungerne er fuldstændig umulige fra 17 til 19. Ja den kan være streng, ingen tvivl om det! Men som forældre kan man vitterligt gøre rigtig meget for at lette stemningen og undgå sure børn (og voksne). Måden man møder sine børn har bare så kæmpe stor betydning! Og her snakker jeg virkelig af erfaring. Hold kæft hvor bliver mine børn påvirkede hvis jeg eller min mand stresser! Stressede/sure/tvære forældre = stressede/sure/tvære børn!

Dette var ikke en tråd om opdragelse, dette var en tråd om, om der var andre der har kommet deres bærn før i seng

At skrive man skal vælge sine kampe, tænker jeg er da logisk ellers blir det da en lang magtkamp, og det er der da ingen der er interesseret i

Jeg ved jeg har en rigtig velopdraget dreng der er glad og tryg, men han er også igang med at danne sin egen identitet og udvikle sig, og dette medføre selvfølgelig forskellige meninger fra både hans og min side

Jeg er IKKE interesseret i opdragelses fif, det styre jeg fint selv,

Lukker tråden her

Anonym skriver:

Dette var ikke en tråd om opdragelse, dette var en tråd om, om der var andre der har kommet deres bærn før i seng

At skrive man skal vælge sine kampe, tænker jeg er da logisk ellers blir det da en lang magtkamp, og det er der da ingen der er interesseret i

Jeg ved jeg har en rigtig velopdraget dreng der er glad og tryg, men han er også igang med at danne sin egen identitet og udvikle sig, og dette medføre selvfølgelig forskellige meninger fra både hans og min side

 

Jeg er IKKE interesseret i opdragelses fif, det styre jeg fint selv,

Lukker tråden her

Jamen det er da alletiders for dig

Faith skriver:

Jamen det er da alletiders for dig

DAs mor skriver:

Det er det da også for begge mine drenge selvom den store er kommet i seng "før tid"

Og helt ærligt... Tror du så ikke der kommer et tidspunkt hvor dit barn ikke vil i seng når du siger det?? (= så er det nok et "fantastisk sted at komme hen" )

Det gør der da helt sikkert.

Men jeg tror simpelthen ikke på at det løser noget som helst at "komme på hoved i seng" eller komme i seng før tid.

Konsekvens er for os også en stor del af børneopdragelse. Og vi har også regler som man skal følge. Men man kommer altså ikke i seng hvis ikke man gør hvad mor siger. Så får det en konsekvens af en art.

Sengen må ikke være en konsekvens -slut.

Det er sådan jeg ser på det, og vælger at opdrage min datter. Hvad andre gør blander jeg mig ikke i med mindre jeg bliver spurgt (som her)

Lusi skriver:

Provokerende alligevel

Det var nu ikke sådan ment.

Synes bare det er underligt at oprette en tråd om et emne man ved vil skabe en masse debat, og så fare i flint over at tråden udvikler sig til en debat hvor man deler erfaringer. Det har da intet at gøre med at man forsøger at belære ts om opdragelse.

Men lad nu den ligge.

Som lille er jeg da godt nok blevet "smidt i seng" flere gange hvis jeg ikke gik i seng når jeg skulle, eller hvis jeg blev til en djævel og min seng er stadigvæk et trygt sted at sove 

Har ikke selv børn endnu, men tror også man skal passe på man ikke overanalysere alle ting man gør i hverdagen. 

Synes tit der er tråde herinde hvor folk får det til at lyde som om barnet nu bare har taget skade resten af livet, at en ting sker en enkelt eller to gange, betyder ikke at barnet tager skade 

Vi lukker tråden her.