Spørgsmål vedr. kirurgisk abort efter MA

FrkZier skriver:

Og kæmpe kæmpe krammer til dig - det ikke noget nogen bør oopleve

Tak for kram

Nej det kan vi hurtigt blive enige om! Det er fuldstændig uretfærdigt 

Ej Mette... Stakkels dig!!!! Kæmpe kram Ved slet ikke hvad jeg skal sige....  Alt det bedste til dig herfra 

Mettemus skriver:

Hej piger,

I går fik jeg, efter en laaang påske med blødninger og smerter i variender mængder og styrker, at vide, at den baby, som jeg troede, jeg var 11+5 med, i virkeligheden var gået til allerede i uge 8. Min krop har bare ikke selv afstødt den, og jeg har altså haft en Missed Abortion.

Jeg har valgt at få foretaget en udskrabning el. kirurgisk abort, og jeg vil nu høre jer, om i har nogle erfaringer i den retning - gjorde det ondt? Blødte i meget? Hvor længe var i mærket af det - fysisk? Osv.

Del gerne piger! Jeg er rystende nervøs og dybt ulykkelig. Har hørt flere gange, at "hvor var det heldigt, at det skete allerede nu, hvor i ikke er så langt". Jeg VED godt, at det er folks måde at forsøge at trøste på, men hvis jeg hører det én gang mere, blir jeg skør. Det var en lille baby i vores hjerter og hoveder fra det øjeblik, jeg stod med den positive test i hånden.

Håber i vil svare mig, har brug for jeres erfaringer!

Knus

Gør mig ondt at høre.

Folk skal fanme holde kæft med at trøste og lappe følelser, når man står lige midt i lortet! Undskyld mig, men jeres sorg er stor, og den skal have PLADS. Der skal ikke puttes et "det var da trods alt godt, at"-plaster på.

Føler med jer. Sig fra. I er i jeres gode ret.

(Jeg ville ønske, jeg kunne råde mht. udskrabning, men ved ikke så meget om det. Håber, at selve indgrebet kan forløbe uden  - yderligere -  problemer.)

Stort kram herfra. 

Med tiden bliver det bedre for jer. Med tiden.

Mettemus skriver:

Tak for hurtigt svar

 

det psykiske er jeg forberedt på - jeg har haft to graviditeter uden for livmoderen, og det var sindssygt hårdt. Jeg forveter det samme denne gang. Det er sådan set startet - sad i venteværelset sammen med glade kvinder, som skulle til MD-scanninger. Over alt var der gravide maver, billeder af gravide maver, magasiner om gravide maver osv osv osv. Mine journaler skulle jeg selv aflevere hos en sekretær på en afdeling fuld af nyfødte... Bare spark til mig mens jeg ligger ned!

Jeg er ked af at høre, at du har så meget erfaring på dette område, men jeg er glad for, at du gider dele. Det lyder ikke som om jeg behøver frygte indgrebet? 

ak ja jeg kender det så godt. Det er ikke lige det tidspunkt man har lyst til at se nyfødte på.

Nu har vi givet op. Vi har heldigvis fået et barn. Og nu kan jeg igen glæde mig over andre der får børn. Får selvfølgelig et lille stik i hjertet.

Jeg har nu altid undret mig over at man ikke tog hensyn til os der mister et foster eller barn på sygehusene. For dem deroppe er det hele bare gynækoli.

Håber du kommer godt igennem det

Hej piger,

I går fik jeg, efter en laaang påske med blødninger og smerter i variender mængder og styrker, at vide, at den baby, som jeg troede, jeg var 11+5 med, i virkeligheden var gået til allerede i uge 8. Min krop har bare ikke selv afstødt den, og jeg har altså haft en Missed Abortion.

Jeg har valgt at få foretaget en udskrabning el. kirurgisk abort, og jeg vil nu høre jer, om i har nogle erfaringer i den retning - gjorde det ondt? Blødte i meget? Hvor længe var i mærket af det - fysisk? Osv.

Del gerne piger! Jeg er rystende nervøs og dybt ulykkelig. Har hørt flere gange, at "hvor var det heldigt, at det skete allerede nu, hvor i ikke er så langt". Jeg VED godt, at det er folks måde at forsøge at trøste på, men hvis jeg hører det én gang mere, blir jeg skør. Det var en lille baby i vores hjerter og hoveder fra det øjeblik, jeg stod med den positive test i hånden.

Håber i vil svare mig, har brug for jeres erfaringer!

Knus

Hejsa,

Jeg har fået en enkelt kirurgisk abort, da jeg ved en scanning fandt ud af det var et vindæg. Jeg fik min på Hillerød hospital. Tror det var 10+0 jeg skulle have været.

Det var virkelig en rigtig god oplevelse, trods den kedelig situation.

De var søde og venlige og jeg oplevede ingen smerter overhovedet i forbindelse med indgrebet. Jeg blødte stort set ikke bagefter, kun lidt brunt udflåd i højst en dag eller to. Meget lidt.

Jeg havde alle graviditetstegnene inden udskrabningen.. kvalme utilpashed osv. og de var alle pist borte da jeg vågnede op. Det var som om jeg var helt lettet og havde det fantastisk (fysisk i hvertfald)måske lidt dvask efter narkosen.

Psykisk var jeg selvfølgelig lidt ked af det, men det er jo helt normalt.

Min mens kom dog først 3 måneder senere.. og den var ret voldsom, har den aldrig været før. Men det var kun den ene gang den var det.

Håber du kommer godt igennem det.

D.

Øv, din stakkel!

Jeg vil lige give dig mine oplevelser med!

Jeg fik en udskrabning på Riget, 11+3, den lille var gået til et sted i uge 8.. Så meget lig din historie.

Men for mig var udskrabningen næsten den bedste del, fordi jeg havde haft et forfærdeligt graviditetsforløb (du kan læse om det, i min dagbog).

Ingen smerter efterfølgende, og jeg blødte kun lidt, to dage efter.
Og jeg følte mig tryg.
Desuden fik jeg lov til at være alene med min kæreste på en opvågningsstue, så det var jo ekstra rart.

Stort knus til dig, og op på hesten igen!

Ps. Hvor er det dog belastende at høre på folk, der siger, at det var godt det skete så tidligt, etc.! BULLSHIT! Det gør så hamrende ondt, helt ind i hjertet, og det er uanset hvornår i graviditeten man mister!
Så dét skal I bare lukke af for!

blomst84 skriver:

Ej Mette... Stakkels dig!!!! Kæmpe kram Ved slet ikke hvad jeg skal sige....  Alt det bedste til dig herfra 

Tak hvor er du sød

Frk. Himmelblå skriver:

Gør mig ondt at høre.

Folk skal fanme holde kæft med at trøste og lappe følelser, når man står lige midt i lortet! Undskyld mig, men jeres sorg er stor, og den skal have PLADS. Der skal ikke puttes et "det var da trods alt godt, at"-plaster på.

Føler med jer. Sig fra. I er i jeres gode ret.

(Jeg ville ønske, jeg kunne råde mht. udskrabning, men ved ikke så meget om det. Håber, at selve indgrebet kan forløbe uden  - yderligere -  problemer.)

Stort kram herfra. 

Med tiden bliver det bedre for jer. Med tiden.

Tak for svar

Arhmen du har helt ret - folk skal, lige meget hvor gode intentioner de end måtte have, lige stikke en finger i jorden og overveje, hvad de selv gerne ville høre. I går fik jeg "det var godt nok heldigt, at i opdagede det så tidligt (uge 12 er fandme da ikke TIDLIGT!?), for jeg kender nogen, der har prøvet noget, der var MEGET værre!". ARGH! Ingen trøst what so ever...!

Det er kun dejligt, at du ikke har nogle erfaringer at dele ud af. Det gik ok - trods alt

aarhusmor skriver:

ak ja jeg kender det så godt. Det er ikke lige det tidspunkt man har lyst til at se nyfødte på.

Nu har vi givet op. Vi har heldigvis fået et barn. Og nu kan jeg igen glæde mig over andre der får børn. Får selvfølgelig et lille stik i hjertet.

Jeg har nu altid undret mig over at man ikke tog hensyn til os der mister et foster eller barn på sygehusene. For dem deroppe er det hele bare gynækoli.

Håber du kommer godt igennem det

Nej der er ikke ret meget hensyn, desværre. Heldigvis kom jeg på enestue, så jeg skulle da ikke dele stue med en højgravid  

Flot at du er kommet videre og kan glædes over andres lykke igen. Jeg ved præcis hvordan du har haft det - jeg har også tidligere mistet og taget alle andres graviditeter personligt og som et slag i ansigtet. Jeg tror det hjælper når man har et barn - sådan har vi det i hvert fald nu. Vi ved, at vi er heldige - trods alt. Også selv om alt er LORT lige nu