Spørgsmål vedr. kirurgisk abort efter MA

Hej piger,

I går fik jeg, efter en laaang påske med blødninger og smerter i variender mængder og styrker, at vide, at den baby, som jeg troede, jeg var 11+5 med, i virkeligheden var gået til allerede i uge 8. Min krop har bare ikke selv afstødt den, og jeg har altså haft en Missed Abortion.

Jeg har valgt at få foretaget en udskrabning el. kirurgisk abort, og jeg vil nu høre jer, om i har nogle erfaringer i den retning - gjorde det ondt? Blødte i meget? Hvor længe var i mærket af det - fysisk? Osv.

Del gerne piger! Jeg er rystende nervøs og dybt ulykkelig. Har hørt flere gange, at "hvor var det heldigt, at det skete allerede nu, hvor i ikke er så langt". Jeg VED godt, at det er folks måde at forsøge at trøste på, men hvis jeg hører det én gang mere, blir jeg skør. Det var en lille baby i vores hjerter og hoveder fra det øjeblik, jeg stod med den positive test i hånden.

Håber i vil svare mig, har brug for jeres erfaringer!

Knus

Det gør mig ondt at høre

 

Jeg har desværre prøvet det en del gange.

Du kommer ind og bliver bedøvet. Når du vågner op igen mærker du ingenting.

Du får menstration og den forløber for mit vedkommende som en normal menstration. Men mine er også voldsomme i forvejen. Så regn med ca. 7 dages blødning med klumper.

Smerter har jeg ikke haft nogen af.

Det værste var mest det mentale. At vågne op i en fællesstue med dem som selv havde valgt at få abort. Ikke fordi man snakker sammen. Men de snakker måske med deres kæreste eller forælder.

Og så vil jeg lige tilføje at det er væsentligt lettere at blive gravid lige efter man har fået en udskrabning også selvom de fraråder sex. Men hvis du tager ÆL test, så går der jo også gennemsnitlig 14 dage før du har ÆL.

aarhusmor skriver:

Det gør mig ondt at høre

 

Jeg har desværre prøvet det en del gange.

Du kommer ind og bliver bedøvet. Når du vågner op igen mærker du ingenting.

Du får menstration og den forløber for mit vedkommende som en normal menstration. Men mine er også voldsomme i forvejen. Så regn med ca. 7 dages blødning med klumper.

Smerter har jeg ikke haft nogen af.

Det værste var mest det mentale. At vågne op i en fællesstue med dem som selv havde valgt at få abort. Ikke fordi man snakker sammen. Men de snakker måske med deres kæreste eller forælder.

Og så vil jeg lige tilføje at det er væsentligt lettere at blive gravid lige efter man har fået en udskrabning også selvom de fraråder sex. Men hvis du tager ÆL test, så går der jo også gennemsnitlig 14 dage før du har ÆL.

Tak for hurtigt svar

 

det psykiske er jeg forberedt på - jeg har haft to graviditeter uden for livmoderen, og det var sindssygt hårdt. Jeg forveter det samme denne gang. Det er sådan set startet - sad i venteværelset sammen med glade kvinder, som skulle til MD-scanninger. Over alt var der gravide maver, billeder af gravide maver, magasiner om gravide maver osv osv osv. Mine journaler skulle jeg selv aflevere hos en sekretær på en afdeling fuld af nyfødte... Bare spark til mig mens jeg ligger ned!

Jeg er ked af at høre, at du har så meget erfaring på dette område, men jeg er glad for, at du gider dele. Det lyder ikke som om jeg behøver frygte indgrebet? 

Mettemus skriver:

Hej piger,

I går fik jeg, efter en laaang påske med blødninger og smerter i variender mængder og styrker, at vide, at den baby, som jeg troede, jeg var 11+5 med, i virkeligheden var gået til allerede i uge 8. Min krop har bare ikke selv afstødt den, og jeg har altså haft en Missed Abortion.

Jeg har valgt at få foretaget en udskrabning el. kirurgisk abort, og jeg vil nu høre jer, om i har nogle erfaringer i den retning - gjorde det ondt? Blødte i meget? Hvor længe var i mærket af det - fysisk? Osv.

Del gerne piger! Jeg er rystende nervøs og dybt ulykkelig. Har hørt flere gange, at "hvor var det heldigt, at det skete allerede nu, hvor i ikke er så langt". Jeg VED godt, at det er folks måde at forsøge at trøste på, men hvis jeg hører det én gang mere, blir jeg skør. Det var en lille baby i vores hjerter og hoveder fra det øjeblik, jeg stod med den positive test i hånden.

Håber i vil svare mig, har brug for jeres erfaringer!

Knus

Åh nej søde Mette, det gør mig virkelig ondt. 

Jeg har desværre ingen erfaring og dele med dig, men jeg håber det kommer til at gå så let som muligt og i hurtigt kan prøve igen. Hvor er det bare uretfærdigt!

Mette. skriver:

Åh nej søde Mette, det gør mig virkelig ondt. 

Jeg har desværre ingen erfaring og dele med dig, men jeg håber det kommer til at gå så let som muligt og i hurtigt kan prøve igen. Hvor er det bare uretfærdigt!

Tak søde Mette 

Jeg synes, det er dejligt, at du ingen erfaring har - det er da det bedste!

Det gør mig ondt

Jeg har prøvet en kirurgisk abort - dog frivilligt... Jeg kom ind kl otte - blev lagt i narkosen (det var ubehagelig ) så vågnede jeg en lille halv time efter og skulle så blive i sengen en times tid hvorefter min kæreste hentede mig...
Blødte vist bare som alm mens efterfølgende...

Der var ingen pårørende i det rum jeg lå i, men 4-5 andre kvinder der også havde fået foretaget abort.... Der var selvfølgelig forhæng imellem men jeg lå ved siden af en der var dybt ulykkelig, selvom det tilsyneladende også var frivilligt - det var altså ikke så rart - og sygeplejersken kom flere gange for at tysse på hende...

Det er jeg SÅ ked af at læse Det her..... Hvor er jeg ked af det på jeres vegne Mette. Kan ikke sige det mindste der kan hjælpe dig, men sender dig 1000 X         

Jeg håber du kan finde en god støtte i nogen nær dig. Mange tanker herfra........

Åh det gør mig ondt, at l har mistet jeres baby

Jeg kan ikke hjælpe med, hvad der sker, men ville ikke gå uden at sende et i din retning!

DAs mor skriver:

Det gør mig ondt

Jeg har prøvet en kirurgisk abort - dog frivilligt... Jeg kom ind kl otte - blev lagt i narkosen (det var ubehagelig ) så vågnede jeg en lille halv time efter og skulle så blive i sengen en times tid hvorefter min kæreste hentede mig...
Blødte vist bare som alm mens efterfølgende...

Der var ingen pårørende i det rum jeg lå i, men 4-5 andre kvinder der også havde fået foretaget abort.... Der var selvfølgelig forhæng imellem men jeg lå ved siden af en der var dybt ulykkelig, selvom det tilsyneladende også var frivilligt - det var altså ikke så rart - og sygeplejersken kom flere gange for at tysse på hende...

Tak for svar

Ok, det lyder som noget jeg kan holde ud. Fik du stikpiller først? Opvågningen lyder til gengæld hård. Synes ikke det er rart at ligge med andre i den situation  

Maria-s skriver:

Det er jeg SÅ ked af at læse Det her..... Hvor er jeg ked af det på jeres vegne Mette. Kan ikke sige det mindste der kan hjælpe dig, men sender dig 1000 X         

Jeg håber du kan finde en god støtte i nogen nær dig. Mange tanker herfra........

Tak søde Maria 

Vi har heldigvis gode mennesker omkring os, og har været meget åbne omkring hele forløbet af samme årsag. Så nu skal tiden bare gå... Det skal overståes.