Anonym skriver:
Kære alle.
Jeg har lige fået afvide jeg ventede mig en lille dreng i uge 13+6.. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har været SÅ ked af det siden - bare skuffet og trist! Havde 100% håbet og været sikker på en lille pige og kan slet ikke forene mig med tanken om en lille dreng.... er jeg den eneste?
Jeg kan godt forstå dig. Det kan være noget af en omstilling, hvis man har gået og visualiseret et andet køn.
Men se, om du ikke kan lægge noget af kassetænkningen fra dig: Drenge er ikke bare drenge, og piger er ikke bare piger.
Der findes piger, der er pyntesyge, der findes piger, der løber hurtigst og dratter ned fra træerne. Der findes piger, der går på (skatte)jagt, og der findes piger, der drømmer om prinsen på den hvide hest. Og der findes piger, der kysser på andre piger...
/
Der findes drenge, der er pyntesyge, der findes drenge, der løber hurtigst og dratter ned fra træerne. Der findes drenge, der går på (skatte)jagt, og der findes drenge, der drømmer om prinsen på den hvide hest. Og der findes drenge, der kysser på piger...
Ved godt, det er banalt, men når du får rettet dit blik ud af boksen, så tror jeg, du vil åbne dig i højere grad. Og så vil du glæde dig mere.
Jeg kan sagtens følge dig, og jeg er ked af at høre, at du ikke venter en pige, når nu du har ønsket dig en sådan. Men dit barn er heldgivis ikke bare et køn...
Stort kram herfra

