min kæreste ønsker ikke at være far :(

Har selv været der, vi havde været sammen i tre måneder da jeg pga en scanning for celle forandringer fandt ud af at jeg var gravid.. Der var jeg 11+5 .. Så der skulle tages en hurtig beslutning .. 

Du er velkommen til st skrive privat hvis det er 

Mig til din vattede uansvarlige kæreste kan du sige at du i det mindste beskyttede dig for at undgå det.. Det går jeg ikke ud fra at han gjorde... Så... Ja efter min mening burde han tage ansvar for det barn der nu er der, og er et lille skrøbeligt barn.. 

Håber han tager dig sammen, og du er altid velkommen til at skrive hvis du har brug for en st snakke med 

Gør hvad DU OG DIT HJERTE FØLER, ikke hans!!!!

Mænd kan have en sær opfattelse af alting! Du når at blive klar til at være en dejlig mor, hvis du ønsker at være det

moren.til.drengen@gmail.com skriver:

du skriver at vi piger kan glippe pillerne en gang i mellem. det nok sandt nok. men har din kæreste været bevidst om det hver gang du har taget en forsinket eller undladt en? ellers er det ligefrem dig der har holdt det skjult. utrolgt du ikke har reagerert hurtigere? jeg går selv i panik hvis min mens er bare 2dage forsinket! piller giver jo en hvis stabilitet ihht din mens. men hvad gjorde at du blev undersøgt nu og ikke tidl?

dette skal ikke opfattes negativt trods det kan lyde groft.

hos os er jeg obs på dette med piller da min kæreste ikke er parat endnnu. så skulle noget glippe får han det at vide og så er det hans beslutning om der skal bruges gummi :-)

Nu nåede jeg ikke lige længere i tråden end til dit svar, så ved ikke om andre har fortalt noget i samme dur 

MEN.. Jeg har altså mødt en på et tidspunk, der to gange var blevet gravid på p-piller.. Første gang opdagede hun det da hun var omkring 20 uger henne, da maven begyndte at vokse, hendes mens kom sgu helt som den skulle uden forandring!! :O Og anden gang opdagede hun det mellem uge 12 og 16 mener jeg hun fortalte, stadig med normal mens, på p-piller og hun opdagede det kun fordi maven voksede..

Så det kan altså lade sig gøre, selvom man tager pillerne på klokkeslæt hver eneste dag..

Jeg har en nær veninde som brændende ønsker sig et barn men de jan ikk!! De har gjort alt for at finde en løsning blandt andet en rugemor.....

Så hører jeg sådan noget her og bli'r så ked af det :-(
Jeghåber at du vælger den beslutning du har det bedst med..... Men tænk hvad du kunne gøre for dem der ønsker sig et barn.....
Jeg er helt sikker på at du vælger og få din baby og at både du og din mand vil føle her som de heldigste i hele verden når I har vænnet jer til tanken :-) det fornemmer jeg faktisk

denfortvivlede skriver:

jeg har fundet ud af jeg er gravid, og jeg vidste godt hvordan min kæreste have det i forhold til og skulle have børn, og han hvert fald ikke ville endnu...

jeg har taget p-piller i mange år og ja som de fleste oiger nok ved glipper det en gang imellem, og jeg er derfor desværre blevet gravid 

jeg var ved lægen og få det bekræfte og da jeg kom hjem fortalte jeg det med det samme til ham, han reagerede som jeg havde regnet med, træt af det, chokeret og nok lidt sur ! og fortalte at det skulle jo bare være en abort så ! og det siger jeg oki til fordi jg vil ikke bondefange ham i noget han ikke har lyst til og har været på hospitalet idag ! 

det viser sig at jeg er 16 uger henne 

og det skal jeg nu fortælle ham og er dybt ullykkelig, da dette ret sikkert kommer til og koste os vores forhold ! jeg har ingen tegn haft på at være gravid, andet end at min mens ikke har været helt ordenlig, men har altid haft en mærkelig mens, så tænkte ikke videre over det.  

vi har været sammen i 3 år, han er 30 jeg 24 og studerende 

jeg er dybt fortvivlet

Jeg ville ikke gå forbi uden at give dig et kram

Det en frygtelig situation at stå i, jeg personligt ville aldrig kunne gå med på en abort uanset om det var sket med kondom eller uden. Nu er det sådan at det jo hellere ikke ville være retfærdig for sin kæreste hvis han har troede du tog p-piller, men som sagt sker ser jo nogle smutter engang imellem, og synes da ærlig talt han burde være stolt og glad, men ja som sagt er beslutningen jeres. 

Det var en trist situation at stå i 

Jeg har ikke rigtige nogle råd, da du jo ikke har noget valg. Men snak med din kæreste og håb på det bedste. Bliver det grund til brud. Så er mit råd: Omfavn din graviditet. Læs lidt om hvad der sker uge for uge så du føler du ved hvad der foregår i maven. Brug dine resourcer til at tale om brudet, graviditeten, angsten og glæden. Vær ikke bange for at udtrykke din frygt for at stå alene...hverken under graviditeten eller efter. Tag imod hjælp og bed om den. 

Jeg ønsker dig held og lykke. 

Sikke en ulykkelig situation

Men du/i er jo nødt til at forholde jer til at der kommer et barn. Er fuldstændig sikker på du sagtens vil kunne klare det alene med et barn, og vælger din kæreste at smutte, så synes jeg ærlig talt han er en vatpik. Kunne til dels forstå det hvis han var 18 år, men han er altså 30. Så må han sku mande sig op og tage sit ansvar! I har været 2 om at lave det barn.

Håber det allerbedste for jer alle.

anjamichell@gmail.com skriver:

Jeg har en nær veninde som brændende ønsker sig et barn men de jan ikk!! De har gjort alt for at finde en løsning blandt andet en rugemor.....

Så hører jeg sådan noget her og bli'r så ked af det :-(
Jeghåber at du vælger den beslutning du har det bedst med..... Men tænk hvad du kunne gøre for dem der ønsker sig et barn.....
Jeg er helt sikker på at du vælger og få din baby og at både du og din mand vil føle her som de heldigste i hele verden når I har vænnet jer til tanken :-) det fornemmer jeg faktisk

Om hun får barnet eller ej, kan aldrig have en indflydelse på din venindes eller andres fertilitet / ønske om et barn.

Selvom samtlige graviditeter i Danmark / verden blev gennemført, ville det stadig ikke hjælpe de barnløse.

Dette er ikke for at træde på dem, der ikke kan få barn, selvom de brændende ønsker det, men jeg forstår ikke, hvorfor det skal blandes ind i denne debat

Ja, det må være hårdt at se, andre bliver gravide og oven i købet uønsket - men igen TS's beslutning ændrer ikke andres fertilitet.

Helt ærlig, hvis din kæreste på 30 ÅR ikke kan tilsidesætte sig selv, og tage imod det barn, han har været med til at lave, så er han i min optik ikke værd at samle på! Jeg ved det lyder hårdt, for jeg er sikker på, at du elsker ham, men han er altså voksen nok til at tage et ansvar!

Du er bedre tjent med at være alenemor, end være sammen med ham, hvis han ikke vil tage sin del af ansvaret!

Jeg er sikker på, at du kan klare det alene, det er der virkelig mange der gør! Det er ikke en ønskesituation, men sådan tager livet til tider nogle uventede drejninger, og jeg er sikker på, at du bliver lykkelig for det lille liv, du bærer!

Sandsynligheden for at du får lov til at få en sen abort er vist ualmindelig lille, så jeg tror, at du skal forene dig med, at sådan tog dit liv en drejning! Der ud over så er det jo en fødsel du skal igennem, hvis du kunne få en sen abort, har du psyken til det? For jeg kan ikke forestille mig andet, end at det sætter endnu dybere spor i resten af dit liv, end at du får den lille guldklump med eller uden farens opbakning!

Har du familie og venner du kan støtte dig op ad?

Jeg håber det allerbedste for dig og din baby!

Stort

Martsbaby skriver:

Nu nåede jeg ikke lige længere i tråden end til dit svar, så ved ikke om andre har fortalt noget i samme dur 

MEN.. Jeg har altså mødt en på et tidspunk, der to gange var blevet gravid på p-piller.. Første gang opdagede hun det da hun var omkring 20 uger henne, da maven begyndte at vokse, hendes mens kom sgu helt som den skulle uden forandring!! :O Og anden gang opdagede hun det mellem uge 12 og 16 mener jeg hun fortalte, stadig med normal mens, på p-piller og hun opdagede det kun fordi maven voksede..

Så det kan altså lade sig gøre, selvom man tager pillerne på klokkeslæt hver eneste dag..

nu skriver ts intet om maven vokser, hun skriver at der ingen tegn har været andet end den uregelmessige mens, så gik bare udfra det ikke var tilfældet her. og hun havde den uregelmæssige mens trods hun er på piller.... så ville jeg selv være mere obs på tingene, men sket er sket og ts står måske med valget mellem kæresten eller en baby.

jeg tænkte mere at ts også havde noget at tænke over til i fremtiden. når hun så er klar over at pillerne kan glippe men det er jo hendes ansvar at i det mindste informere kæresten hvis de så glipper - vil jeg mene, så han får sin chance til at sige om han vil løbe risikoen eller bruge gummi...

dvs har kæresten været ligeglad var han selv stor skyld i situationen. man er to til tango... men sys det er mest rimeligt hun snakker den igennem med kæresten først, især hvis hunvil ham. evt vente til han er klar.

en sen abort kan foretages. især hvis hun ikke er 100klar osv