min kæreste ønsker ikke at være far :(

jeg har fundet ud af jeg er gravid, og jeg vidste godt hvordan min kæreste have det i forhold til og skulle have børn, og han hvert fald ikke ville endnu...

jeg har taget p-piller i mange år og ja som de fleste oiger nok ved glipper det en gang imellem, og jeg er derfor desværre blevet gravid 

jeg var ved lægen og få det bekræfte og da jeg kom hjem fortalte jeg det med det samme til ham, han reagerede som jeg havde regnet med, træt af det, chokeret og nok lidt sur ! og fortalte at det skulle jo bare være en abort så ! og det siger jeg oki til fordi jg vil ikke bondefange ham i noget han ikke har lyst til og har været på hospitalet idag ! 

det viser sig at jeg er 16 uger henne 

og det skal jeg nu fortælle ham og er dybt ullykkelig, da dette ret sikkert kommer til og koste os vores forhold ! jeg har ingen tegn haft på at være gravid, andet end at min mens ikke har været helt ordenlig, men har altid haft en mærkelig mens, så tænkte ikke videre over det.  

vi har været sammen i 3 år, han er 30 jeg 24 og studerende 

jeg er dybt fortvivlet

denfortvivlede skriver:

jeg har fundet ud af jeg er gravid, og jeg vidste godt hvordan min kæreste have det i forhold til og skulle have børn, og han hvert fald ikke ville endnu...

jeg har taget p-piller i mange år og ja som de fleste oiger nok ved glipper det en gang imellem, og jeg er derfor desværre blevet gravid 

jeg var ved lægen og få det bekræfte og da jeg kom hjem fortalte jeg det med det samme til ham, han reagerede som jeg havde regnet med, træt af det, chokeret og nok lidt sur ! og fortalte at det skulle jo bare være en abort så ! og det siger jeg oki til fordi jg vil ikke bondefange ham i noget han ikke har lyst til og har været på hospitalet idag ! 

det viser sig at jeg er 16 uger henne 

og det skal jeg nu fortælle ham og er dybt ullykkelig, da dette ret sikkert kommer til og koste os vores forhold ! jeg har ingen tegn haft på at være gravid, andet end at min mens ikke har været helt ordenlig, men har altid haft en mærkelig mens, så tænkte ikke videre over det.  

vi har været sammen i 3 år, han er 30 jeg 24 og studerende 

jeg er dybt fortvivlet

Puha sikke en situation

Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men 16 uger?!

Jeg ville aldrig kunne få en abort, især ikke efter 12 uge!

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive!
Jeg håber at du følger dit hjerte!

Stort

Du skal have et stort knus

Jeg håber, at han kunne ændre mening, når han høre, hvor langt henne du er.

Plus en lille sidebemærkning - nok mest til din kæreste... Man er to om sex, to til at beskytte sig - så hvis han slet ikke vil have børn, så kunne han selv have gjort noget ved det...

Så lad være med at dunke dig selv i hovedet, for I var to om det.

Hvis du gerne vil have barnet, så synes jeg, at I skal tage en alvorlig snak sammen, finde "for & imod" og se om ikke det kan gå

Håber du/I finder en god løsning 

denfortvivlede skriver:

jeg har fundet ud af jeg er gravid, og jeg vidste godt hvordan min kæreste have det i forhold til og skulle have børn, og han hvert fald ikke ville endnu...

jeg har taget p-piller i mange år og ja som de fleste oiger nok ved glipper det en gang imellem, og jeg er derfor desværre blevet gravid 

jeg var ved lægen og få det bekræfte og da jeg kom hjem fortalte jeg det med det samme til ham, han reagerede som jeg havde regnet med, træt af det, chokeret og nok lidt sur ! og fortalte at det skulle jo bare være en abort så ! og det siger jeg oki til fordi jg vil ikke bondefange ham i noget han ikke har lyst til og har været på hospitalet idag ! 

det viser sig at jeg er 16 uger henne 

og det skal jeg nu fortælle ham og er dybt ullykkelig, da dette ret sikkert kommer til og koste os vores forhold ! jeg har ingen tegn haft på at være gravid, andet end at min mens ikke har været helt ordenlig, men har altid haft en mærkelig mens, så tænkte ikke videre over det.  

vi har været sammen i 3 år, han er 30 jeg 24 og studerende 

jeg er dybt fortvivlet

Øv hvor er det bare synd <3

Jeg mærkede min datter sparke i uge 18, så tror du virkelig du kan få dig selv til det hvis barnet er sundt :/
I hvert fald held og lykke og kæmpe kram, det må være rigtig hårdt! 

jeg kan vist slet ikke få en abort ! da jeg er så langt henne skal der være store grunde, fx. at man er psykisk ustabil, at barnet fejler noget...

men jeg er simpelthen så ked af det, ønskede ikke selv at være gravid og kæresten heller ikke  

men ønsker virkelig ikke at være alene i det her

denfortvivlede skriver:

jeg kan vist slet ikke få en abort ! da jeg er så langt henne skal der være store grunde, fx. at man er psykisk ustabil, at barnet fejler noget...

men jeg er simpelthen så ked af det, ønskede ikke selv at være gravid og kæresten heller ikke  

men ønsker virkelig ikke at være alene i det her

jeg syntes du skal fortælle kæresten det og fortælle hvordan du har det samt at muligheden for abort er lille, men at du ønsker at få hans støtte og at i kan være to om det, selv om du godt ved det ikke er hvad i ønsker. men nu er det sket og der skal tages ansvar. det må du prøve og forklare ham..

denfortvivlede skriver:

jeg kan vist slet ikke få en abort ! da jeg er så langt henne skal der være store grunde, fx. at man er psykisk ustabil, at barnet fejler noget...

men jeg er simpelthen så ked af det, ønskede ikke selv at være gravid og kæresten heller ikke  

men ønsker virkelig ikke at være alene i det her

Der er jo altså også adoption.. ved mange ikke ville kunne gøre det, deriblandt mig selv, men synes det er en langt bedre, OG mere moden løsning end at eventuelt søge om abort til et sundt og raskt barn.

 

Håber det løser sig 

tusind tak fordi i skriver ! jeg er totalt ude af mig selv og kan slet ikke klare det her 

jeg tror desværre ikke han skifter holdning, men jeg kan jo ikke gøre så meget det jo op til ham.

ønsker virkelig bare ikke og stå alene med det her

puha kan godt forstå det er noget af en omvæltning! Kan også godt forstå din frygt for at det kan koste dig dit forhold.

JEg er dog sikker på du nok skal komme til at elske dit lille mirakel! JEg er faktisk så sikker, at jeg vil sige at hvis du får din baby og virkelig ikke ønsker det, så tager jeg gerne din baby i tilføjelse til min egen børneflok!

Det at blive mor er bare SÅ utroligt stort..kan være skræmmende, især når det ikke er planlagt, men det er alligevel en fantastisk oplevelse.

Du er gået fra at være gravid, til at skulle have abort, til at få af vide du nu skal være mor..så det er helt naturligt og forståeligt at du er rundt på gulvet lige nu.

Kæmpe knus

Årh en træls situation at være i..

Jeg kan følge dig. Jeg fandt ud af jeg var gravid i uge 15, og søgte om at få abort, da faderen heller ikke ville være en del af det.
Jeg fik tilladelsen til at få aborten, men var på det tidspunkt allerede 18 uger henne, og kunne derfor ikke få mig selv til det alligevel, så smed pillen ud i toilettet, som jeg ellers skulle have taget om aftenen, for så at møde til indlæggelse morgenen efter.

Det var hårdt at skulle igennem alt med at få tilladelse til abort, det var hårdt at være alene om graviditeten, det var hårdt de første dage alene, men jeg er ude på "den anden side" nu, med den skønneste lille pige på 10 dage, og jeg nyder det, selvom jeg er alene.
Jeg har også en dejlig familie, som bakker mig fuldstændig op 100%, det er vigtigt.

Følg dit hjerte og gør hvad der er bedst for dig selv, hvad du føler du kan leve med
Er der noget du har brug for at vide eller spørge om, så skriv endelig