Bange for om der bliver en nr. 2

Hey piger

Vidste ikke lige om den skulle under prøver at blive gravid, barnløshed eller her - så nu kommer den bare her

Jeg fødte i december verdens skønneste lille fyr og allerede en mdr. efter var jeg klar til at snakke (ikke forsøge endnu ) lillebror eller søster. Manden og jeg er begge enige om at ønsket er min. 2 børn, måske 3. Men jeg bliver pludselig så bange for at det ikke kan lade sig gøre.

Vores dreng er lavet ved reagensglas, men vi er uforklarlige "barnløse", så i teorien burde vi kunne selv.

Er der andre der har haft samme tanker? Både jer der kunne selv med den første og jer der fik hjælp? Jeg vil blive så ked af ikke at få flere (vil selvfølgelig altid være overlykkelig for han vi har! )

Er der andre som mig der bare går og glæder sig til at blive gravid igen? Hvis jeg kunne bestemme så fik vi nr.2 til august/ september næste år.

Vi har ikke haft nogen problemer med at blive gravide. Og jeg har stortset været skruk siden isabella var en 3 mdr gammel. ( hun er snart 21 mdr) jeg vil gerne have en mere og det vil kæresten sådanset også. Da ingen af os ønsker at isabella skal stå alene den dag vi dør. For minkæreste er ene barn. Og han tænker tit på hvad faen han gør når hans mor går bort. Hans far døde da han var to år. Han har en kusine og en fætter men det er jo ikke det samme. Og ikke nogen vi har tæt kontakt til.
Isabella får jo ingen kusiner eller fætre på hans side. Min søster og min bror har begge diagnosen skitzofren. Min søsters er slemt. Så hun får ingen børn. Min lillebror ville nok godt kunne få børn endag hvis han finder den rette at få dem med. Han har tid nok han er kun 21.

Men ja sagen er den at jeg har piskesmæld og kæresten har posttraumatiskstress efter han har været udsendt som soldat. Så det at have isabella kan være hårdt. Men vi klare os. Vi (specielt kæresten) er bekymret for hvordan det vil gå hvis vi fik en mere. Selvom vi snakker meget om det er det noget der ligger år frem før dette vil blive en virkelighed.
Så ja jeg er lidt nervøs for at isabella ikke får en søster eller bror.

Ikke at der er noget galt i at være ene barn. Og vi er da også super lykkelige over at have fået isabella. Men jeg selvom mine søskende ikke er til meget hjælp så er jeg da stadig glad for jeg har dem dendag mine forældre ikke er her mere.

michelledam skriver:

Vi har ikke haft nogen problemer med at blive gravide. Og jeg har stortset været skruk siden isabella var en 3 mdr gammel. ( hun er snart 21 mdr) jeg vil gerne have en mere og det vil kæresten sådanset også. Da ingen af os ønsker at isabella skal stå alene den dag vi dør. For minkæreste er ene barn. Og han tænker tit på hvad faen han gør når hans mor går bort. Hans far døde da han var to år. Han har en kusine og en fætter men det er jo ikke det samme. Og ikke nogen vi har tæt kontakt til.
Isabella får jo ingen kusiner eller fætre på hans side. Min søster og min bror har begge diagnosen skitzofren. Min søsters er slemt. Så hun får ingen børn. Min lillebror ville nok godt kunne få børn endag hvis han finder den rette at få dem med. Han har tid nok han er kun 21.

Men ja sagen er den at jeg har piskesmæld og kæresten har posttraumatiskstress efter han har været udsendt som soldat. Så det at have isabella kan være hårdt. Men vi klare os. Vi (specielt kæresten) er bekymret for hvordan det vil gå hvis vi fik en mere. Selvom vi snakker meget om det er det noget der ligger år frem før dette vil blive en virkelighed.
Så ja jeg er lidt nervøs for at isabella ikke får en søster eller bror.

Ikke at der er noget galt i at være ene barn. Og vi er da også super lykkelige over at have fået isabella. Men jeg selvom mine søskende ikke er til meget hjælp så er jeg da stadig glad for jeg har dem dendag mine forældre ikke er her mere.

Præcis samme tanker jeg har. At jeg gerne vil give min søn nogle søskende at dele livet med. Up's and down's. Og ja især når man går bort at der en at dele det med. Mistede min far da jeg var teenager og det ville ha' været rart at kunne dele den "oplevelse" med en søster eller bror samt at kunne mindes ham sammen.

Miss BananaHammock skriver:

Hey piger

Vidste ikke lige om den skulle under prøver at blive gravid, barnløshed eller her - så nu kommer den bare her

Jeg fødte i december verdens skønneste lille fyr og allerede en mdr. efter var jeg klar til at snakke (ikke forsøge endnu ) lillebror eller søster. Manden og jeg er begge enige om at ønsket er min. 2 børn, måske 3. Men jeg bliver pludselig så bange for at det ikke kan lade sig gøre.

Vores dreng er lavet ved reagensglas, men vi er uforklarlige "barnløse", så i teorien burde vi kunne selv.

Er der andre der har haft samme tanker? Både jer der kunne selv med den første og jer der fik hjælp? Jeg vil blive så ked af ikke at få flere (vil selvfølgelig altid være overlykkelig for han vi har! )

Er der andre som mig der bare går og glæder sig til at blive gravid igen? Hvis jeg kunne bestemme så fik vi nr.2 til august/ september næste år.

Kan godt forstå du har de tanker, med "hvad nu hvis..." .. men ja, når nu I er uforklarlige barnløse, eller hva man skal sige, så er der jo 50/50 chance! Jeg krydser for du får dit ønse opfyldt!

Nu er William blevet 17 mdr, og jeg er begyndt at blive skruk her indenfor de sidste måneder! Han har aldrig sovet ret godt, så derfor har jeg vaklet mellem om jeg vil ha 1 eller 2 børn. Jeg heller mest til 2 nuuuu!
Min mand har ALTID sagt han gerne vil ha 1 barn! Han er selv enebarn og har åbenbart haft det sinddsygt godt med det!

MEN MEN MEN.. jeg er igang med at overtale.. eller ja, vil ik kalde det overtale, men vi taler om det hehe! Han er langt fra hans første standpunkt, synes jeg. Så det er jo herligt!!

Lur mig om der ik ryger en 2'er ud engang!!

Jeg har samme tanker.... og så alligevel ikke.. heh.. Jeg tror på at vores æg som vi har i fryseren den blir til et dejligt velskabt barn!!! - det er så også lidt farligt at tænke sådan... for skuffelsen vil bare blive enorm hvis det ikke sker.... :/

 

Men ja de fleste dage tænker jeg bare at vi skal igang igen snart!! 

Vi har en datter på 6 mdr som blev til ved hjælp af reagensglasforsøg =) 

Jeg har lidt samme tanker som dig! Jeg har jo ikke født endnu, men jeg vil så gerne, at vores lille pige får en søskende, men man ved jo ikke, om man kan være så heldig, når man har været i behandling!

Vi ved jo så hvorfor vi skal have hjælp, så det skal vi nok også næste gang!

Men jeg vil dog sige, at jeg kender til et par stykker, hvor de har været uforklarlige barnløse, hvor de så ikke har passet på efter de havde fået hjælp til deres første, og så er blevet gravide uden hjælp og måske også til den hurtige side, i forhold til havde de havde tænkt, så måske l bare skal lade være med at passe på, og se, hvad der sker

Miss BananaHammock skriver:

Hey piger

Vidste ikke lige om den skulle under prøver at blive gravid, barnløshed eller her - så nu kommer den bare her

Jeg fødte i december verdens skønneste lille fyr og allerede en mdr. efter var jeg klar til at snakke (ikke forsøge endnu ) lillebror eller søster. Manden og jeg er begge enige om at ønsket er min. 2 børn, måske 3. Men jeg bliver pludselig så bange for at det ikke kan lade sig gøre.

Vores dreng er lavet ved reagensglas, men vi er uforklarlige "barnløse", så i teorien burde vi kunne selv.

Er der andre der har haft samme tanker? Både jer der kunne selv med den første og jer der fik hjælp? Jeg vil blive så ked af ikke at få flere (vil selvfølgelig altid være overlykkelig for han vi har! )

Er der andre som mig der bare går og glæder sig til at blive gravid igen? Hvis jeg kunne bestemme så fik vi nr.2 til august/ september næste år.

Hej... Jeg kunne have skrevet det indlæg...

Her har vi en dreng på snart 15 måneder, også via reagens, og han var ikke mange måneder gammel, førend at jeg begyndte at tænke på nr 2. Vi ventede dog til han var omkring et år, førend at vi prøvede med vores to eneste fryseæg. Og jeg var så sikker på at det nok skulle lykkes...Det gjorde det så bare ikke...

Jeg blev bare så rystet og lammet, for pludselig var vores situation bare helt anderledes, for hvad nu??? Vi skal starte helt forfra og hvad nu hvis det ikke lykkes??? Vores familie er ikke ret stor og det knuser mit hjerte, at tænke på at han vil komme til at stå næsten alene en dag. At han ikke skal opleve glæden ved at have søskende...

Lige nu er vi et lidt af et limbo... Jeg er stadig ikke kommet mig helt over det mislykkede forsøg og har lidt den følelse, at hvis vi ikke prøver igen, oplever vi heller ikke flere slag/nederlag...Samtidig har vi alderen imod os, så hvis det skal være skal der altså snart til at ske noget...

Kram fra en, der fuldstændig forstår dine tanker.

Miss BananaHammock skriver:

Hey piger

Vidste ikke lige om den skulle under prøver at blive gravid, barnløshed eller her - så nu kommer den bare her

Jeg fødte i december verdens skønneste lille fyr og allerede en mdr. efter var jeg klar til at snakke (ikke forsøge endnu ) lillebror eller søster. Manden og jeg er begge enige om at ønsket er min. 2 børn, måske 3. Men jeg bliver pludselig så bange for at det ikke kan lade sig gøre.

Vores dreng er lavet ved reagensglas, men vi er uforklarlige "barnløse", så i teorien burde vi kunne selv.

Er der andre der har haft samme tanker? Både jer der kunne selv med den første og jer der fik hjælp? Jeg vil blive så ked af ikke at få flere (vil selvfølgelig altid være overlykkelig for han vi har! )

Er der andre som mig der bare går og glæder sig til at blive gravid igen? Hvis jeg kunne bestemme så fik vi nr.2 til august/ september næste år.

Der gik kun fire måbeder efter vi havde fået Johanne så var jeg skruk igen, jeg havde ingen problemer med at blive gravid men jeg tror altis man tror om man kan gøre det igen, og hvad nu hvis det er meget sværere anden gang, men man må jo bare hoppe ud i det, og om i skal have hjælp igen eller om det bliver helt naturligt er ikke til at sige, men jeg syntes nu at den bedste gave man kan give sit barn er søskende.

Monica

Jeg går også med tanker om flere.
Og har de samme tanker som jer, men bare på en anden måde. Vi har Carolina der er 7 1/2 måned, og så har vi Lærke på 3 1/2 år.
Men sagen er jo den at Lærke er multihandicappede og vil aldrig få et normalt liv. Hun kan intet selv, har ingen sprog andet end lyde og vil heller aldrig få det, eller komme til af kravle/gå. Og vil have et relativt kort liv, efter lægernes prognose.
Så selvom Carolina ikke er enebarn, så føler vi det jo lidt alligevel, for hun får jo ikke så meget ud af Lærke på den der måde man normalt kender det. Altså nu skal det ikke forstås sådan at de slet ikke får noget ud af hinanden, for det gør de bestemt. Vi kan mærke en positiv ændring på Lærke efter vi fik Carolina.

Men sagen er at ingen af os ved hvornår Lærke falder væk, det kan være om mange år (forhåbenligt) eller om 1-2 år.
Og jeg kan bare ikke rigtig have tanken om at der skal være 5+ år mellem Carolina og den næste, men et barn mere, og Carolina og så Lærke og alt det der følger med der, puha det ved jeg slet ikke om jeg kan klare
Men synes også det er synd hvis Carolina ikke får søskende hun kan lege med og være søskende med, på den måde vi normalt tænker på søskende.

Vores ergoterapeuter som kommer hos Lærke, opfordre os til at få flere børn. Også indenfor rimelig tid endda, da man jo heller ikke kan sige om vi måske ikke tør mere efter Lærke er faldet væk
Men vi skal jo selvfølgelig også kunne klare det.

Føj - jeg synes det er ubehageligt at have alle de tanker

HeidiØ skriver:

Kan godt forstå du har de tanker, med "hvad nu hvis..." .. men ja, når nu I er uforklarlige barnløse, eller hva man skal sige, så er der jo 50/50 chance! Jeg krydser for du får dit ønse opfyldt!

Nu er William blevet 17 mdr, og jeg er begyndt at blive skruk her indenfor de sidste måneder! Han har aldrig sovet ret godt, så derfor har jeg vaklet mellem om jeg vil ha 1 eller 2 børn. Jeg heller mest til 2 nuuuu!
Min mand har ALTID sagt han gerne vil ha 1 barn! Han er selv enebarn og har åbenbart haft det sinddsygt godt med det!

MEN MEN MEN.. jeg er igang med at overtale.. eller ja, vil ik kalde det overtale, men vi taler om det hehe! Han er langt fra hans første standpunkt, synes jeg. Så det er jo herligt!!

Lur mig om der ik ryger en 2'er ud engang!!

for at du får ham "overtalt"