Bange for om der bliver en nr. 2

HopinWishin skriver:

Jeg har samme tanker.... og så alligevel ikke.. heh.. Jeg tror på at vores æg som vi har i fryseren den blir til et dejligt velskabt barn!!! - det er så også lidt farligt at tænke sådan... for skuffelsen vil bare blive enorm hvis det ikke sker.... :/

 

Men ja de fleste dage tænker jeg bare at vi skal igang igen snart!! 

Vi har en datter på 6 mdr som blev til ved hjælp af reagensglasforsøg =) 

Vi har også æg i fryseren, men håber bare sådan at det bliver sidste udvej. Frygter også at vi når dertil og de så ikke blir til noget.

tarkoflen skriver:

Jeg har lidt samme tanker som dig! Jeg har jo ikke født endnu, men jeg vil så gerne, at vores lille pige får en søskende, men man ved jo ikke, om man kan være så heldig, når man har været i behandling!

Vi ved jo så hvorfor vi skal have hjælp, så det skal vi nok også næste gang!

Men jeg vil dog sige, at jeg kender til et par stykker, hvor de har været uforklarlige barnløse, hvor de så ikke har passet på efter de havde fået hjælp til deres første, og så er blevet gravide uden hjælp og måske også til den hurtige side, i forhold til havde de havde tænkt, så måske l bare skal lade være med at passe på, og se, hvad der sker

Ja har hørt om rigtig mange der pludselig laver et øko barn. Har bare ikke rigtig troen på det - for hvorfor først nu og ikke i alle de år vi prøvede.

Elgaard73 skriver:

Hej... Jeg kunne have skrevet det indlæg...

Her har vi en dreng på snart 15 måneder, også via reagens, og han var ikke mange måneder gammel, førend at jeg begyndte at tænke på nr 2. Vi ventede dog til han var omkring et år, førend at vi prøvede med vores to eneste fryseæg. Og jeg var så sikker på at det nok skulle lykkes...Det gjorde det så bare ikke...

Jeg blev bare så rystet og lammet, for pludselig var vores situation bare helt anderledes, for hvad nu??? Vi skal starte helt forfra og hvad nu hvis det ikke lykkes??? Vores familie er ikke ret stor og det knuser mit hjerte, at tænke på at han vil komme til at stå næsten alene en dag. At han ikke skal opleve glæden ved at have søskende...

Lige nu er vi et lidt af et limbo... Jeg er stadig ikke kommet mig helt over det mislykkede forsøg og har lidt den følelse, at hvis vi ikke prøver igen, oplever vi heller ikke flere slag/nederlag...Samtidig har vi alderen imod os, så hvis det skal være skal der altså snart til at ske noget...

Kram fra en, der fuldstændig forstår dine tanker.

kan godt forstå din frustration. Det er lige præcis også det scenario jeg frygter. Da vi blev gravide blev vi enige om at vi ikke skulle igennem det hele igen (det var rigtig hårdt for min krop) kun fryseforsøg. Men nu hvor vi har fået vores søn, kan jeg slet ikke forene mig med at give op der hvis fryseæggene ikke lykkes.

Miss BananaHammock skriver:

Ja har hørt om rigtig mange der pludselig laver et øko barn. Har bare ikke rigtig troen på det - for hvorfor først nu og ikke i alle de år vi prøvede.

Det ene hold af dem jeg kender, havde prøvet selv i to år og var igennem flere behandlinger, og jeg tror der er lige under et år imellem deres to måske kroppen bare lige skal prøve, at det er ok, at være gravid

AnnaKJ skriver:

Jeg går også med tanker om flere.
Og har de samme tanker som jer, men bare på en anden måde. Vi har Carolina der er 7 1/2 måned, og så har vi Lærke på 3 1/2 år.
Men sagen er jo den at Lærke er multihandicappede og vil aldrig få et normalt liv. Hun kan intet selv, har ingen sprog andet end lyde og vil heller aldrig få det, eller komme til af kravle/gå. Og vil have et relativt kort liv, efter lægernes prognose.
Så selvom Carolina ikke er enebarn, så føler vi det jo lidt alligevel, for hun får jo ikke så meget ud af Lærke på den der måde man normalt kender det. Altså nu skal det ikke forstås sådan at de slet ikke får noget ud af hinanden, for det gør de bestemt. Vi kan mærke en positiv ændring på Lærke efter vi fik Carolina.

Men sagen er at ingen af os ved hvornår Lærke falder væk, det kan være om mange år (forhåbenligt) eller om 1-2 år.
Og jeg kan bare ikke rigtig have tanken om at der skal være 5+ år mellem Carolina og den næste, men et barn mere, og Carolina og så Lærke og alt det der følger med der, puha det ved jeg slet ikke om jeg kan klare
Men synes også det er synd hvis Carolina ikke får søskende hun kan lege med og være søskende med, på den måde vi normalt tænker på søskende.

Vores ergoterapeuter som kommer hos Lærke, opfordre os til at få flere børn. Også indenfor rimelig tid endda, da man jo heller ikke kan sige om vi måske ikke tør mere efter Lærke er faldet væk
Men vi skal jo selvfølgelig også kunne klare det.

Føj - jeg synes det er ubehageligt at have alle de tanker

Kan godt forstå at I gerne vil have en til! Det giver rigtig god mening!

Og stort til jer. Det er aldrig nemt når ens barns fremtid er så uvis.

tarkoflen skriver:

Det ene hold af dem jeg kender, havde prøvet selv i to år og var igennem flere behandlinger, og jeg tror der er lige under et år imellem deres to måske kroppen bare lige skal prøve, at det er ok, at være gravid

Åh jeg håber virkelig. tør bare ikke tro for meget på det - bliver så skuffet hvis det ikke sker!

Jeg kender et par som havde prøvet diverse behandlinger.
Til sidst opgav de, og adopterede en dejlig lille dreng.
Lige pludselig blev hun så naturligt gravid, så det kan altså sagtens lade sig gøre.
Tror nøgleordet er: lad være med at tænke over det og lev livet. Pludselig kommer det måske

CAWI skriver:

Jeg kender et par som havde prøvet diverse behandlinger.
Til sidst opgav de, og adopterede en dejlig lille dreng.
Lige pludselig blev hun så naturligt gravid, så det kan altså sagtens lade sig gøre.
Tror nøgleordet er: lad være med at tænke over det og lev livet. Pludselig kommer det måske

Nu må du ikke misforstå mig - mener ikke det her surt.

Men lige præcis det råd er det værste man kan give folk i behandling. Jeg husker at vi fik det konstant og er der noget man ikke kan, så er det ikke at tænke over det. Tværtimod tænker man endnu mere over det i forsøget på ikke at tænke over det jeg kan huske det gjorde mig så skide ked af det når folk sagde det til os. Man følte sig virkelig ikke forstået.

Jeg ved godt der er noget om snakken - det er der mange beviser på. Det er bare ikke noget man bare lige gør

Heldigvis kan vores lille fyr nok tage lidt af tankerne denne gang.

HeidiØ skriver:

Ne

Kan godt forstå du har de tanker, med "hvad nu hvis..." .. men ja, når nu I er uforklarlige barnløse, eller hva man skal sige, så er der jo 50/50 chance! Jeg krydser for du får dit ønse opfyldt!

Nu er William blevet 17 mdr, og jeg er begyndt at blive skruk her indenfor de sidste måneder! Han har aldrig sovet ret godt, så derfor har jeg vaklet mellem om jeg vil ha 1 eller 2 børn. Jeg heller mest til 2 nuuuu!
Min mand har ALTID sagt han gerne vil ha 1 barn! Han er selv enebarn og har åbenbart haft det sinddsygt godt med det!

MEN MEN MEN.. jeg er igang med at overtale.. eller ja, vil ik kalde det overtale, men vi taler om det hehe! Han er langt fra hans første standpunkt, synes jeg. Så det er jo herligt!!

Lur mig om der ik ryger en 2'er ud engang!!

Nej er det rigtigt ven ih så kommer der.måske en pige william

Miss BananaHammock skriver:

Kan godt forstå at I gerne vil have en til! Det giver rigtig god mening!

Og stort til jer. Det er aldrig nemt når ens barns fremtid er så uvis.

Dejligt med et kram!

Men kan sagtens følge jer - og håber inderligt at det vil lykkes for jer, hvis/når I beslutter jer for at prøve igen