Vendingsforsøg - spørgsmål

FruK skriver:

1. Det ved jeg ikke. Men jeg ved at de vurderer i hvert enkelt tilfælde om de tror det vil kunne lade sig gøre at vende. Og hvis de ikke tror det, prøver de ikke. Jeg vil tro at det samme gør sig gældende hvis der er nogen form for øget risiko.

2. Nej, jeg overvejede ikke at sige nej. Man kan til hver en tid bede dem om at stoppe hvis det bliver for voldsomt. Og de holder øje med barnet før, under og efter forsøget. Ofte vender barnet forkert og kan ikke vendes fordi navlesnoren er for kort. At det skulle kunne være fatalt at prøve, tvivler jeg på. De kunne ikke vende min, trods forsøget og jeg havde ikke ondt eller plukkeveer bagefter. Man får medicin, som går livmoderen til at slappe af.

Hej

Min søn lå på tværs næsten hele min graviditet , kan ik helt huske hvorlangt jeg varhenne da jeg første gang fik ham vendt men fik afvide at hvis han blev påvirket af vendingsforsøget så ville de lave et kejsersnit med det samme så holde øje med dem .fik ham vend 2 gange og det skete der iknoget ved og det var slet ik spor slemt  de var rigtig gode .

bonnie81 skriver:

Hej

Min søn lå på tværs næsten hele min graviditet , kan ik helt huske hvorlangt jeg varhenne da jeg første gang fik ham vendt men fik afvide at hvis han blev påvirket af vendingsforsøget så ville de lave et kejsersnit med det samme så holde øje med dem .fik ham vend 2 gange og det skete der iknoget ved og det var slet ik spor slemt  de var rigtig gode .

Janne T. skriver:

1. Det har du nok ret i - Og man tager vel også en god snak både med JM og læge inden det sker..

2. Så det du siger er, at hvis det er fordi navlesnoren er forkert, så KAN man slet ikke rent fysisk vende dem? Jeg var nemlig i tvivl om de kunne komme til at hive navlesnoren over eller sådan noget

Det er jeg ret sikker på at de ikke kan. Hvis det er svært at få baby til at vende, bliver de ikke ved med at prøve. De sagde til mig at når barnet bliver født viser det sig ofte at grunden til at det ikke kunne vendes var at navlesnoren var for kort.

Jeg var ikke nervøs da de prøvede på mig. Det virkede som om de havde helt styr på det og holdt godt øje med baby imens.

Hende der forsøgte sagde selv at hun ikke ville prøve mere, før jeg syntes at det blev for meget. Men de gjorde det helt klart at jeg til enhver tid kunne sige stop.

Jeg er glad for at jeg gav det et forsøg, for for nogen går det jo helt nemt at få dem vendt, så de kan føde normalt. 

Min ville ikke og som de sagde "så er der nok en grund til at hun vender sådan" - f.eks. at navlesnoren er for kort.

Jeg havde i øvrigt ikke tasken med - men jeg havde godt nok fået puttet de sidste ting i, før vi kørte derud, så manden nemt kunne hente den. Der ER jo en lille bitte risiko for at de får sat noget i gang. 

Janne T. skriver:

Jeg kan godt forstå du sagde nej så! Hvornår fik du PKS? Altså hvor langt var du henne?

Janne T. skriver:

Jeg har lige et par spørgsmål ang. vendingsforsøg.

Lillebror har ligget UK siden uge 27+, dvs på mandag er det 6 uger. En JM i torsdags mente, at pga måden han ligger på + nogle andre ting (som jeg ikke lige er sikker på jeg fik med) så er det ved at være nu, hvis han skal nå det. Også hvis han er stor ligesom Rose var.

Nå, men anyway, jeg har 2 spørgsmål:

1. Tror i, at man fraråder vendingsforsøg, hvis den gravide i forvejen har en påvirket livmoderhals? Jeg tænker fordi vendingsforsøg giver risiko for fødsels-start, samt at mange oplever vilde plukveer efterfølgende. Barnet er jo typisk fuldbåren når de prøver, men stadig?

2. Nogen der har overvejet at takke nej til vendingsforsøg? Nu synes jeg at have læst og hørt adskillige gange om folk, hvor det havde været fatalt, hvis de havde fået vendt barnet.. fordi det viste sig at navlestrengen var for kort, og barnet derfor vendte sådan, eller at barnet var viklet ind i navlesnoren, og derfor lå UK, fordi det ikke kunne vende sig. Altså den tanke at nogen gange hvis barnet vender forkert, så er der en grund til det. Hvad er jeres tanker om det?

Hej

i min første graviditet vendte min søn også forkert, stort set i hele graviditeten og jeg sagde ja tak til at de måtte prøve at vende ham, det fortrød jeg så inderligt, det gjorde rigtig ondt og dagen efter var jeg blåsort på maven øv øv. Der blev planlagt kejsersnit til mange uger efter, da de ikke kunne vende ham.

14 dage senere gik fødslen igang af sig selv uge 34, grundet veningsforsøget, da han kom ud, var det med mange komplikationer som drengen stadig lider af. Det skal så lige siges at det her er ca. 10 år siden, så der er selvfølgelig sket meget siden dengang, men i mine andre graviditeter har jeg haft det sådan at hvis babyen lå forkert så var det bare sådan det var også måtte det jo blive ks, jeg ville aldrig gøre det igen, men det er jo nok bare mig der har haft en dårlig oplevelse.

Janne T. skriver:

Jeg har lige et par spørgsmål ang. vendingsforsøg.

Lillebror har ligget UK siden uge 27+, dvs på mandag er det 6 uger. En JM i torsdags mente, at pga måden han ligger på + nogle andre ting (som jeg ikke lige er sikker på jeg fik med) så er det ved at være nu, hvis han skal nå det. Også hvis han er stor ligesom Rose var.

Nå, men anyway, jeg har 2 spørgsmål:

1. Tror i, at man fraråder vendingsforsøg, hvis den gravide i forvejen har en påvirket livmoderhals? Jeg tænker fordi vendingsforsøg giver risiko for fødsels-start, samt at mange oplever vilde plukveer efterfølgende. Barnet er jo typisk fuldbåren når de prøver, men stadig?

2. Nogen der har overvejet at takke nej til vendingsforsøg? Nu synes jeg at have læst og hørt adskillige gange om folk, hvor det havde været fatalt, hvis de havde fået vendt barnet.. fordi det viste sig at navlestrengen var for kort, og barnet derfor vendte sådan, eller at barnet var viklet ind i navlesnoren, og derfor lå UK, fordi det ikke kunne vende sig. Altså den tanke at nogen gange hvis barnet vender forkert, så er der en grund til det. Hvad er jeres tanker om det?

Jeg overvejede at takke nej til mit vendingsforsøg, men hvor er jeg dog glad for, at jeg tog chancen og sagde ja! 

Da min jordmoder fik understreget, at et barn, der ligger som det gør af en grund (f.eks. for kort navlestreng eller moderkage med bestemt form) IKKE tager skade af et vendingsforsøg, besluttede jeg mig for at tage chancen.. 

Den støreste risiko er som du allerede ved, at babys hjertelyd dykker så meget, at et kejsersnit skal foretages på stedet (risikoen er dog så lille, at overlægen der vendte min søn, på Riget, aldrig har oplevet det - eller kender nogen som har).

Om risikoen for, at fødslen går igang før tid/efterfølgende hvis man har en blød livmoderhals, ved jeg desværre ikke, men umiddelbart vil jeg tro, at den nok er lidt større.. spørgsmålet er om det er en dårlig ting - jeg er i hvert fald dødtræt af at være gravid på nuværende tidspunkt!  

Nårh men, jeg fik vendt min søn d. 1 februar i år, da jeg var i starten af uge 38. Jeg fik at vide på forhånd, at chancen for det ville lykkedes ikke var stor, da min søn havde ligget i uk i flere måneder. 

Men det lykkedes altså 

Selve vendingsforsøget var langt fra så slemt som jeg havde hørt rygter om. Jeg vil betegne det som "ubehageligt", men på ingen måde som en decideret smerte. Jeg fik en livmoderafslappende sprøjte i ballen før vendingen - det føltes som at få en vaccine. Derefter fik jeg kørt ctg i 20 min. Lægen skannede min søn, og brugte mellem 5 og 10 min på at vende ham. Jeg lukkede øjnene og øvede mig på at trække vejret dybt (det kan anbefales). Jeg kunne mærke, at hun tog fat på hans numse og hans hoved, men jeg kunne ikke mærke selve vendingen (hvilket jeg havde frygtet). Hun skannede igen for at sikre sig, at han nu også var vendt, og jeg fik kørt ctg igen. 

Min søns hjertelyd ændrede sig ikke på noget tidspunkt til det dårligere. På ctg'en kunne de se at han faktisk sov, uden at vågne, under hele vendingsforsøget  efterfølgende vågnede han lidt op..

Jeg har ikke lidt at plukveer efterfølgende, heller ikke af ømt maveskin eller lignende. 

På baggrund af min erfarring synes jeg bestemt, at et vendingsforsøg altid er forsøget værd! 

Held og lykke med det, ligegyldigt hvad du vælger 

4kløver skriver:

Jeg takkede nej da de ville prøve igen et par dage efter. Han fik stress og så synes jeg det gjorde ondt. På toppen af maven havde jeg fået blå mærker efter lægen finger. Jeg havde næsten ingen vand så det var derfor det gjorde ond. (sagde de)

Jeg fik det gjort på OUH og der måler dr hvor meget fostervand og plads der er, før de prøver. Hvis der ikke er nok, vil de slet ikke prøve. 

Fine_007 skriver:

Jeg overvejede at takke nej til mit vendingsforsøg, men hvor er jeg dog glad for, at jeg tog chancen og sagde ja! 

Da min jordmoder fik understreget, at et barn, der ligger som det gør af en grund (f.eks. for kort navlestreng eller moderkage med bestemt form) IKKE tager skade af et vendingsforsøg, besluttede jeg mig for at tage chancen.. 

Den støreste risiko er som du allerede ved, at babys hjertelyd dykker så meget, at et kejsersnit skal foretages på stedet (risikoen er dog så lille, at overlægen der vendte min søn, på Riget, aldrig har oplevet det - eller kender nogen som har).

Om risikoen for, at fødslen går igang før tid/efterfølgende hvis man har en blød livmoderhals, ved jeg desværre ikke, men umiddelbart vil jeg tro, at den nok er lidt større.. spørgsmålet er om det er en dårlig ting - jeg er i hvert fald dødtræt af at være gravid på nuværende tidspunkt!  

Nårh men, jeg fik vendt min søn d. 1 februar i år, da jeg var i starten af uge 38. Jeg fik at vide på forhånd, at chancen for det ville lykkedes ikke var stor, da min søn havde ligget i uk i flere måneder. 

Men det lykkedes altså 

Selve vendingsforsøget var langt fra så slemt som jeg havde hørt rygter om. Jeg vil betegne det som "ubehageligt", men på ingen måde som en decideret smerte. Jeg fik en livmoderafslappende sprøjte i ballen før vendingen - det føltes som at få en vaccine. Derefter fik jeg kørt ctg i 20 min. Lægen skannede min søn, og brugte mellem 5 og 10 min på at vende ham. Jeg lukkede øjnene og øvede mig på at trække vejret dybt (det kan anbefales). Jeg kunne mærke, at hun tog fat på hans numse og hans hoved, men jeg kunne ikke mærke selve vendingen (hvilket jeg havde frygtet). Hun skannede igen for at sikre sig, at han nu også var vendt, og jeg fik kørt ctg igen. 

Min søns hjertelyd ændrede sig ikke på noget tidspunkt til det dårligere. På ctg'en kunne de se at han faktisk sov, uden at vågne, under hele vendingsforsøget  efterfølgende vågnede han lidt op..

Jeg har ikke lidt at plukveer efterfølgende, heller ikke af ømt maveskin eller lignende. 

På baggrund af min erfarring synes jeg bestemt, at et vendingsforsøg altid er forsøget værd! 

Held og lykke med det, ligegyldigt hvad du vælger 

 

 

Fuldstændig som min oplevelse af det. Det var også i år jeg fik det gjort. Det lykkedes så ikke, men ingen mærker, smerter eller plukkeveer efterfølgende. Og de valgte selv at stoppe da de havde prøvet nok.

Ubehageligt, ja... Men ingen smerter og baby var ikke på noget tidspunkt påvirket af det.